Jeg har længe kigget på de små lyse dun på min overlæbe, hage og kæbe, og tænkt: ”hvor faen kommer I fra?!”.
Det er dog meget normalt. Med alderen vil de fleste opleve mere uønsket hårvækst, også på steder som de ikke har haft det før. Årsagen er hormonelle ændringer, så der er ikke meget andet at gøre, end at leve med det eller fjerne det.
Til jer som har prøvet at fjerne hår med voks, ved at det ikke er en rar følelse. Men taget i betragtning af hvor effektivt det er, bider jeg gerne denne (kortvarige) smerte i mig. Dog synes jeg, man vænner sig til følelsen, plus at hårsækkene med tiden bliver mindre hårdføre.
Hanne Bang Varmvoks er særligt velegnet til hårfjerning i ansigtet og andre følsomme steder på kroppen såsom armhuler og bikinilinjen. Desuden kræver voksen ikke strips, dvs. du påfører voksen i et jævnt lag, lader det tørre, løfter et hjørne og river voks strimlen af i et ryk. Voksen indeholder hybenolie, A- og C-vitamin som har en plejende effekt på huden. Vær opmærksom på at voksen fungerer bedst på hår som minimum er 4mm.
Voksen kommer i en lille gryde, som skal opvarmes på en kogeplade. Hvis du som jeg har induktions plader, fungerer det ikke. Min løsning blev at tage min egen gryde, fylde 2 cm. vand i og placere gryden med voks heri. På den måde varmer du voksen op i et lille vandbad, men sørg for at der IKKE kommer vand i voksen.
Når voksen er smeltet, tester du temperaturen på din arm. Dette er for at forhindre, at du brænder dig i ansigtet.
Voksen må kun bruges på ren og tør hud.
Når voksen er kølet af, løfter du forsigtigt et hjørne og rykker voks strimlen af.
Rødmen forsvinder efter kort tid.
Her ses mit ansigt lige efter hårfjerningen og to timer efter.
OBS! Læs altid brugsanvisningen og følg alle instruktioner meget nøje.
Menstruationskoppen er populær som aldrig før - vil du vide hvorfor? Så læs med ...
Børnenes superhelte til sensitive og tørre hænder og læber Har dine børn også s...
Opnå en mere strålende og frisk hud på bare få uger - læs med her