Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Siden Nicehairs begyndelse har vores mission været at give vores kunder et stort udvalg af skønhedsprodukter i den bedste kvalitet til konkurrencedygtige priser. Gennem årene er vi vokset fra at være en enkeltmandsvirksomhed til en af Danmarks største beautyforhandlere, og vi gør hver dag vores bedste for at give dig personlig vejledning og unikke skønhedsoplevelser.
Historien om Nicehair startede i 2009 - i en kælder i Esbjerg. Som et bijob til sit studie solgte Tonny Bruun hårprodukter på diverse online markedspladser, som blev pakket og sendt til hele Danmark. Han havde nemlig fået øjnene op for et stort marked, der lå uberørt hen: Salg af professionelle hårprodukter til konkurrencedygtige priser. Efterspørgslen efter produkterne var så stor, at Tonny startede sin egen webshop, Nicehair.dk, for at imødekomme den store interesse.
De første par år kunne Nicehair sende ca. 5.000 pakker afsted om året. Men der gik ikke lang tid, før lageret måtte flyttes til nye lagerlokaler og personalet udvides.
Siden er det gået stærkt og med en medarbejderstab på over 150 medarbejdere, sender vi tusindvis af ordrer afsted om dagen og kan nu kalde os én af Danmarks største online forhandlere af skønhedsprodukter.
Hos Nicehair har vi altid haft store ambitioner for både det danske og det europæiske marked. Efter at have opnået succes i Danmark, åbnede vi i 2013 webshops i udlandet, hvor vi under navnet Nicebeauty sælger skønhedsprodukter i Holland, Belgien, Tyskland, Sverige og Norge.
Vi har siden begyndelsen haft engagerede og passionerede medarbejdere med stor interesse for e-handel og for skønhedsbranchen. Vores team af specialister brænder for at vejlede, inspirere og en give en unik købsoplevelse i vores digitale skønhedsunivers.
Fordi mange af vores kunder er lige så passionerede omkring beauty som os selv, har vi dannet Nicehair & Me – et fællesskab, hvor alle har mulighed for at søge og give vejledning om skønhedsrelaterede emner.
For os er eksperter nemlig ikke kun dem, der arbejder med beauty – det er også dem, der hver dag bruger produkterne og som finder løsninger på hverdagens skønhedsproblemer. Vi er glade for, at Nicehair & Me kan være et forum, hvor alle kan søge og dele deres ekspertise.
Hos Nicehair har vi siden vores spæde start været meget aktive på sociale medier, og vi var blandt de første danske virksomheder til at lave live-udsendelser og live-salg på kanaler som Facebook. Vi gør meget ud af at skabe sjovt og inspirerende indhold for at skabe engagement og nærværende oplevelser for dig, der følger os. Vi ser nemlig os selv som din ”veninde”, der altid prøver at give dig et smil på læberne, og som du kan få beauty-råd fra – selv når det handler om tabuiserede emner.
Vi har gennem årene været nomineret til forskellige branchepriser – og vi har endda været så heldige at have vundet en del af dem. Vi sætter stor pris på alle de dejlige skulderklap, hvilket vi ser som en anerkendelse af, at vi arbejder benhårdt for at give vores kunder inspiration og de bedste købsoplevelser.
Brugernes Favorit 2013, E-Handelsprisen – Vinder
Brugernes Favorit 2014, E-Handelsprisen – 3. plads
Brugernes Favorit 2018, E-Handelsprisen – 3. plads
Brugernes Favorit 2019, E-Handelsprisen – Vinder
Årets Online Business 2019, Færch – Vinder
Integrationspris 2019, Esbjerg Kommune – Vinder
Årets E-handler Skønhed 2019, PriceRunner – Vinder
Årets E-handler Skønhed 2022, PriceRunner – Vinder
Nicehair ApS
CVR-nr. 33 06 11 02
Stærevej 2
6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 32 200 200
Mail: ordre@nicehair.dk