Tør hud
Kender du det, at huden er tør, stram, klør, skæller eller sprækker? Tør hud kan være meget generende, ubehageligt og gøre rigtigt ondt. Derfor er det vigtigt, at du giver din tørre hud den rette pleje, så du kan afhjælpe nogle af generne og forhåbentlig få en hud, der er mere i balance. Dertil kan dermatologisk hudpleje hjælpe dig, da du hermed får hudplejeprodukter, der er særligt udviklet til hud, der er intolerant eller har særlige behov, så du får den bedste og mest skånsomme pleje tænkeligt.
Hvorfor har jeg tør hud?
Tør hud skyldes, som navnet antyder, at der ikke er ret meget fugt inde i huden. Dette kan være et resultat af, at huden ikke selv producerer nok fedtsyrer. Lipider (herunder ceramider) er de fedtsyrer, der lægger sig mellem hudcellerne. De fungerer lidt ligesom mørtel og sikrer, at fugt inde fra huden ikke slipper ud, og at eksterne irritanter som forurening mm. ikke kommer ind. Lipiderne er altså en essentiel del af hudens barrierefunktion, og hvis der ikke er nok af dem, slipper fugt ud, så huden efterlades tør. Har du tør hud, er det derfor vigtigt at genoprette hudens barrierefunktion ved at anvende hudpleje med fedtstoffer såsom lipider, og som samtidig fugter huden. Dermed råder du nemlig bod på noget af det fugt- og lipidetab, som er skyld i din tørre hud.
Når huden mister fugt, bliver den mindre smidig, hvilket kan være årsag til en følelse af ”stram” og ru hud. Ved at anvende hudpleje med fedtstoffer som lipider/ceramider kan barrieren blive mere stabil, og huden føles mere blød og komfortabel.
Årsagen til, at der ikke produceres nok lipider kan skyldes forskellige hudsygdomme såvel som en dysfunktion i talgkirtlerne, som medfører, at der ikke produceres nok naturlig hudolie til at pleje huden. Problemet kan også komme med alderen, hvor mange oplever, at huden bliver mere og mere tør, ru og tynd. Tør hud kan også skyldes eksterne faktorer som hyppigt brug af skrappe hudplejeprodukter, overdrevet vask, tobaksrøg, vejr og meget andet, der er med til at udtørre huden og påvirke hudens barriere.
Forskellen mellem tør hud og dehydreret hud
Ligesom fedtet hud, er tør hud en hudtype, der er permanent – altså hvor du gennem det meste af dit liv vil have problemer med, at huden bliver tør og stram. Derimod kan alle hudtyper i perioder blive dehydreret.
Dehydreret hud er en hudtilstand, hvor huden midlertidigt bliver tør, og hvor den rette pleje kan stoppe problemet. Inden du begynder at pleje din hud, er det derfor godt at være bevidst om, hvorvidt du har tør hud, eller din hud blot er dehydreret, da der kan være stor forskel i de produkter, som din hud har brug for afhængigt af din hudtype.
Pleje af dehydreret hud
Dehydreret hud skyldes fugttab og ikke som sådan mangel på lipider eller talg. Problemet opstår oftest i vintermånederne, hvor vi oplever større skifte i temperaturer og luftfugtighed i og med, at vi har de kolde temperaturer uden for og høj varme indenfor. De fleste kender nok især problemet med meget tør og dehydreret hud på læber og hænder om vinteren, hvor huden kan sprække og skælle. Det samme kan ske på huden andre steder på kroppen – især i ansigtet, også selvom man normalt har fedtet hud.
Den bedste måde at stoppe dehydreret hud er ved at tilføre ekstra meget fugt samt nogle fedtstoffer i form af f.eks. en creme, da det hjælper med at holde fugten inde, så den ikke fordamper. Har du dehydreret hud, skal du derfor sørge for at finde ekstra fugtgivende hudplejeprodukter udviklet til din specifikke hudtype.
Pleje af tør eller dehydreret hud
Har du tør hud er det vigtigt, at du råder bod på fugttabet og de manglende lipider i hudens barriere. Derfor vil du opdage, at mange produkter til tør hud ofte er federe/mere olieholdige end til andre hudtyper, da de hjælper med at kompensere for den manglende talg i huden. Samtidig er det en rigtig god ide at inkludere produkter som et fugtgivende serum under din creme for at holde mest muligt fugt inde i huden.
Du kan også prøv nogle af disse tips og tricks til at passe og pleje din tørre hud:
- Rens huden med en ansigtsrens, som ikke irriterer eller udtørrer huden.
- Skyl huden med lunkent vand – undgå meget varmt vand.
- Undgå at gnubbe huden tør, men dup i stedet forsigtigt huden med dit håndklæde.
- Påfør evt. serum og en fugtgivende creme til tør hud, inden huden bliver helt tør. På den måde lukker du mest muligt fugt inde i huden, inden den fordamper. Du kan også bruge en spray med termalsk kildevand umiddelbart inden, du påfører din creme, så huden er let fugtet.
- Påfør gerne solcreme for at give huden mest mulig beskyttelse og for at undgå barriereskade eller fugttab.
- Sørg for at drikke masser af vand i løbet af dagen, og undgå, hvis muligt, at udsætte dig selv for meget høj varme og temperatursving.
Her hos NiceHair finder du en masse produkter og serier inden for dermatologisk hudpleje, der er skabt særligt til tør hud. I og med at de er fra dermatologiske hudplejemærker, er de testet af og udviklet i samarbejde med hudlæger, så deres tolerance på tør eller sensitiv hud er garanteret. Produkterne indeholder samtidig de rette ingredienser til at pleje selv en meget tør hud og styrke hudbarrieren, så problemer mindskes over tid.