Fri fragt ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-3 arbejdsdage / Fremragende Trustpilot

LÆKRE DAGSTILBUD - KLIK HER

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Ny inspiration? Vi anbefaler 3 danske blogs

Kender I det, at man føler man er groet fast i sine dagligdags makeup rutiner, gang på gang køber de samme produkter - for det plejer jo at fungere fint?
Alligevel tager man sig selv i at kigge langt efter hende, der lige har gjort lidt ekstra ud af sit udseende og samtidig får det til at se så nemt ud, og man sidder tilbage med tanken om at man selv burde at kaste sig ud i noget nyt, men hvordan? Og tør man overhovedet? Her er blogs en nem måde at samle inspiration sammen, uden at man må løbe efter komplet fremmede på gaden for at spørge hvor det nu lige er, at de har købt den flotte neglelak de har på.
Ved blogs kan du sidde i ro og mag og vælge og vrage mellem utallige produkter og looks og dermed føle dig lidt mere tryg ved, hvilke du skal gå ud og købe til dig selv.

Men hvor skal man lige lede, for at finde de her gode og inspirerende blogs? Vi har her samlet vores bud på 3 blogs der samtidig med de er vanedannende at følge med på, giver et godt og ærligt indblik på hvilke looks, trends og produkter der er værd at investere i.

Pudderdåserne

Pudderdåserne er drevet af 2 kvinder med en brændende interesse for makeup og har efter mange års erfaring med makeup og forskellige looks fået stablet en hjemmeside på benene som er elsket af læserne. De skriver i et humoristisk, let og friskt sprog omkring de forskellige produkter der findes. De har letlæselige guides der er sjove at læse - i det hele taget føler man sig bare godt tilpas ved at være på hjemmesiden og giver en lyst til at blive og læse videre. Selvom de har lanceret deres egen hudplejeserie, så har de objektive anmeldelser af andre produkter, hvilket gør dem meget troværdige.

Efter at have brugt noget tid på hjemmesiden, ender man faktisk lidt med at føle at man kender og holder af forfatterne, hvilket nok forklarer hvorfor de har Danmarks største skønhedsblog. Pudderdåserne kan følges på deres hjemmeside, Facebook, Instagram, YouTube og Pinterest for mere inspiration.

Vi er vilde med dem, fordi de forklarer på en ærlig og venskabelig måde og ikke sætter sig selv på et højere niveau, men blot fortæller om deres erfaringer og hvad der virker for dem.

Derfor skiller Pudderdåserne sig ud:

  • Bloggens underholdningsværdi er stor
  • Deres anmeldelser er objektive og troværdige
  • Man føler sig velkommen på siden

Besøg Pudderdåsernes side her

Sandy Esko

Sandy blev først kendt gennem Paradise Hotel, men sidenhen har hun formået at tage blogverdenen med storm - for skrive, det kan hun. Hun fortæller ærligt om hendes dagligdag og hvordan skønhed og makeup er en del af det, både på godt og ondt. Sandy skriver i et sprog, så man ofte kan sætte sig ind i hendes sted, når hun beskriver hvordan hele hendes uge må planlægges efter hendes hårrutiner og hvordan hun gang på gang ender med at gå shop-amok.

Hjemmesiden har en sektion omhandlende beauty, hvilket strækker sig over hår, hudpleje og makeup. Udover at beskrive produkterne, giver hun også henvisninger til, hvor de kan købes billigst og ofte sammen med en rabatkode.

Vi anbefaler denne blog, da man får et andet indblik i den tidligere reality deltagers liv og får samtidig indblik i en masse produkter og ikke mindst lækre rabatkoder.

Derfor skiller Sandy Eskos blog sig ud:

  • Man føler man kan relatere til hende
  • Hun har en aktiv Instagram-profil der understøtter bloggen
  • Man får et anderledes indblik i den tidligere reality deltagers hverdag og rutiner

Se selv bloggen her

BEAUTYspace

Anette Kirstine Poulsen, eller bedre kendt som Beauty-space Anette fra bloggen, har skabt sig en god hjemmeside, der i et letlæseligt og spændende sprog fanger sin læser lige med det samme. Anette har fået succes med sin blog som følges af flere tusinde læsere og derudover er hun blandt andet skønhedsredaktør på børsen og ekspert på Go' morgen Danmark. Anette skriver ærligt og uddybende om beauty trends og erfaringer, som hun har gjort sig med produkter. Erfaring med produkter er nemlig noget hun har meget af - faktisk kan man på hendes hjemmeside subscribe sig til det hun kalder 'Book'N Beautybox'. Det er en boks med Anettes bestseller af en skønhedsbog og et udvalg at forskellige produkter, der kan bestilles én gang om måneden og den bliver typisk udsolgt i løbet af et par døgn. Selv har jeg endnu ikke prøvet boksen, men min nysgerrighed har gjort, at jeg nu har tilmeldt mig nyhedsbrevet - det koster jo ikke noget at lure. Udover det, kan Anette også bookes til foredrag.

Vi er vilde med, at man udover at kunne blive inspireret til at prøve forskellige produkter, også rent faktisk kan få muligheden for at prøve dem af, selv i en pakkeløsning og samtidig kan læse Anettes no bullshit beauty-bøger.

Derfor skiller bloggen sig ud:

  • Man har mulighed for at prøve nogle af produkterne i en pakkeløsning
  • Man har mulighed for at booke Anette til foredrag
  • Stor troværdighed efter mange udsendelser med TV2 GO'

Tag et kig på bloggen her

Mere inspiration? Klik her for at se NiceHairs Instagram.

Follow

Hej! Mit navn er Ane og jeg er praktikant og blogger her på Nicehair.dk. Jeg er under uddannelse som markedsføringsøkonom på EASV i Esbjerg. Jeg har en stor interesse for skønhedsprodukter og jeg glæder mig til at teste nye produkter og trends. Jeg vil prøve at være up to date med diverse tips, tricks og produkter og følge op med dem her på bloggen.

Loading...