Årtiet, som er hadet af mange og elsket af nogle, er nu tilbage for fuld kraft. Det ses både indenfor beauty og mode.
Nu tænker du måske; Åh, nej! Men det behøver du ikke. Hvis man opdaterer 90'er-trends til version 2016 og tilpasser dem til sin egen personlige stil, så kan det faktisk se rigtig godt ud.
Hår:
Kan du huske ”frikadellerne”? Ellers er det på tide at opdage dem. Emma Bunton fra Spice Girls var en af dem, der blev set med de to populære knolde på hovedet i halvfemserne.
Men nu hitter de altså igen, og Miley Cyrus er netop blevet spottet med frikadeller.
Makeup:
Pastelfarver på øjnene og mørk læbestift var ikke til at komme udenom, og begge dele er super hot lige nu, hvis man spørger de internationale makeupartister.
Tøj:
Mønstre og farver hører til halvfemserne, og nu hører det også til år 2016.
Øjenskyggepalette: Maybelline Diamond Glow Øjenskygge Palette - i farven ”Grey Pink Drama”.
Den lyserøde farve er lagt på hele øjenlåget, den hvide ligger lige under brynene, og den grå øjenskygge fungerer som eyeliner under øjet.
Læbestift: New Cid I-Pout Light-Up Lipstick with Mirror - I farven “Very Cherry”.
Fugtgivende og meget pigmenteret læbestift i en flot rød/brun nuance.
Hårolie: MATRIX Oil Wonders Amazonian Murumuru.
Olien har jeg påført i tørt hår, lige inden jeg lavede opsætningen. Det giver et flot skær til håret samtidig med, at det er med til at lægge de små flyvske hår ned.
Man behøver naturligvis ikke at hoppe ud i alle 90'er-trends på én gang, men jeg synes, du skal prøve dig frem og se, hvilke der passer til dig og din stil.
Menstruationskoppen er populær som aldrig før - vil du vide hvorfor? Så læs med ...
Børnenes superhelte til sensitive og tørre hænder og læber Har dine børn også s...
Opnå en mere strålende og frisk hud på bare få uger - læs med her