Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-2 hverdage / Fremragende Trustpilot

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Har du glemt dit kodeord?
Ny hos NiceHair? Tilmeld dig kundeklubben NiceHair & Me og få en masse fordele

Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.

*Ja tak, jeg vil gerne melde mig ind i kundeklubben NiceHair & Me og accepterer dermed NiceHair & Me's [vilkår og betingelser].

**Jeg samtykker til at modtage henvendelser fra NiceHair ApS via e-mail, SMS og privatbeskeder på Facebook, Instagram, Tiktok eller via andre sociale medier. Henvendelserne vil indeholde markedsføring vedrørende målrettede tips, tilbud, spørgeskemaer, invitationer til konkurrencer og begivenheder samt information om nyheder og særlige kampagner, der er relateret til vores produktsortiment og medlemsservices.

Markedsføringen skræddersyes personligt til dig på baggrund af dine kontaktoplysninger, produkter du viser interesse for hos NiceHair.dk (besøgs- og søgehistorik), på baggrund af tidligere køb (købshistorik) samt angivne yndlingsbrands.

Jeg accepterer derudover, at NiceHair ApS samt Emarsys, Meta og Google indsamler oplysninger om læsning af markedsføringsmeddelelser. Du kan læse mere herom i vores [cookiepolitik].

NiceHair ApS må bruge samtykket til at spørge, om du ønsker at opdatere dit samtykke, herunder mht. nye produkter eller kontaktformer.

Du kan læse mere om vores håndtering af dine personlige data, herunder hvordan vi bruger dine data til mere personlig markedsføring og kommunikation. Du kan læse mere om dette i vores [Privatlivspolitik].

Dit samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved hjælp af vores frameldelses-link du finder på din profil. Du kan også trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på ordre@nicehair.dk. Du kan også altid framelde dig digital kommunikation i bunden af nyhedsbrevet.



Bekræft din email

Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.

Har du ikke modtaget en email endnu?

Nulstil adgangskoden ved at indtaste din e-mail nedenfor


Tilbage til login

Din ultimative hudpleje-guide

Hudplejeprodukter kan hjælpe dig med at opretholde en sund og strålende hud. Og så kan de være med til at forebygge eller reducere en række problemer som bumser, akne, tør hud og rynker - hvis altså du bruger de korrekte produkter til din hudtype. Læs med her, hvor du får vores hudpleje-guide til at sammensætte en plejerutine, som du kan tilpasse dit eget behov.

Din ultimative hudpleje-guide

Kend din hudtype

For at sammensætte den rette hudplejerutine er det vigtigt, at du ved, hvilken hudtype du har, så du kan vælge produkter til din huds behov. Er du i tvivl om, hvilken hudtype du har? Så får du her et kort oprids af de mest hyppige hudtyper eller hudproblemer:

Normal hud:

  • Føles behagelig uden tørhed eller stramhed.

  • Ingen synlige skællende områder.

  • Ingen overvældende olie eller glans på overfladen.

  • Ensartet tekstur og tone uden tydelige urenheder eller rødme.

En normal hud kan tolerere de fleste hudplejeprodukter, men se også vores store udvalg af produkter til normal hud her.

Fedtet hud:

  • Synlig glans og olie på overfladen - især i T-zonen (pande, næse, hage).

  • Forstørrede porer, der kan være tilbøjelige til at blive tilstoppede.

  • Makeup kan hurtigt bryde ned på huden.

Fedtet hud skyldes en overproduktion af talg og kan lede til tilstoppede porer. Derfor er det vigtigt at vælge hudpleje og makeup særligt udviklet til fedtet hud, der hjælper med at regulere produktionen af talg og undgå urenheder.

Uren hud:

  • Tendens til at udvikle bumser, urenheder og akne.

  • Ofte også kombineret med fedtet hud.

  • Porernes størrelse kan være forstørrede og tilbøjelige til at blive tilstoppede.

  • Ujævn hudtekstur og synlige hudorme.

  • Udbrud kan opstå - især omkring T-zonen (pande, næse, hage).

Uren hud skyldes bl.a. tilstoppede porer, der enten kan blive til hudorme eller bumser. Brug hudpleje og makeup til uren hud for at få renset huden i dybden og undgå, at eventuelle problemer forværres.

Tør hud:

  • Føles stram efter rensning og kan føles ru ved berøring.

  • Eventuelt skællende områder - især omkring næse, mund og pande.

  • Porerne er ikke ret synlige.

  • Mulig irritation og kløe.

Tør hud har brug for ekstra meget fugt og fedtstof - f.eks. i form af lipider/ceramider. Derfor er det en god ide at vælge produkter særligt udviklet til din tørre hud, så du får den rette mængde næring og pleje.

Sensitiv hud:

  • Reagerer let på produkter og miljømæssige faktorer.

  • Kan opleve rødme, kløe, prikken eller irritation efter brug af visse produkter.

  • Huden kan føles varm eller brændende.

  • Generelt ubehag efter eksponering for visse stimuli.

Sensitiv eller sart hud har godt af ingredienser som lipider/ceramider, der hjælper med at styrke hudens barriere, så den bliver mere modstandsdygtig. Vælg hudpleje til sensitiv hud, så huden styrkes og beroliges.

Aldrende/moden hud:

  • Tab af fasthed og elasticitet, hvilket kan føre til synlige rynker.

  • Fine linjer bliver mere udtalte.

  • Misfarvning og pigmentering bliver mere synlig.

  • Huden kan føles tør og have brug for ekstra fugt.

I takt med at huden ældes mister den elasticitet og fugt. Derfor er det en god ide at vælge hudpleje til aldrende eller moden hud, så du får masser af antioxidanter og collagen-stimulerende ingredienser, der hjælper med at forebygge og stoppe aldringstegn i hudens overflade, såsom fine linjer, rynker og pigmentpletter.

Kombineret hud:

  • Huden føles og synes anderledes på forskellige områder af ansigtet.

  • Udbrud og olie i T-zonen, mens kinder kan føles tørre eller normale.

Synes du, at der er punkter ved flere af de andre hudtyper, der passer på din hud? Så har du måske kombineret hud. Det er nemlig muligt, at du har flere forskellige hudproblemer på samme tid. Sammensæt eventuelt selv en hudplejerutine til at håndtere dine unikke hudproblemer eller vælg hudplejeprodukter til kombineret hud.

Det er vigtigt at huske, at hudtyper ikke er permanente, og at din hudtilstand kan ændre sig over tid. Husk også at være opmærksom på, hvordan din hud reagerer på forskellige produkter, vejr og temperaturer, så du løbende kan tilpasse din plejerutine til hudens behov.

Grundlæggende hudplejerutine til alle hudtyper

Uanset hudtype eller hudproblemer er der et par enkelte trin, der hjælper dig med at få en smuk og sund hud. Hudpleje behøver nemlig ikke være kompliceret for at virke.

1. trin: Rens

Lige meget hvilken hudtype, du har, er det en god ide at rense dit ansigt både morgen og aften, så du får fjernet ophobet talg, makeup, produkter og snavs, der samler sig på huden. Det er også lettere for aktive ingredienser i efterfølgende plejeprodukter som serum og ansigtscreme at trænge ind, når huden er renset for fedt og andre produkter.

Der findes mange forskellige typer ansigtsrens - f.eks. sæbe, skum, gel, olie og micellar water, så du kan finde den tekstur, du synes bedst om, og som passer bedst til din hudtype.

Bruger du meget makeup, kan du med fordel også anvende en makeupfjerner, der mere effektivt opløser makeuprester. Husk dog, at den ikke altid kan erstatte almindelig ansigtsrens, da makeupfjerner ofte indeholder meget olie, hvilket kan give problemer med urenheder hos nogle mennesker. Samtidig renser den ikke altid huden helt i dybden ligesom andre typer rens.

Slut derfor af et almindelig renseprodukt, så du er sikker på, at alle produktrester, olie og daglig snavs er helt væk, inden du fortsætter din hudplejerutine.

2.trin: Eksfoliér

Det kan være en rigtig god ide jævnligt at give din hud en nænsom eksfoliering. Det hjælper med at fjerne døde hudceller, så der er mindre chance for, at der dannes urenheder. Samtidig kan eksfoliering også hjælpe med at mindske synet og følelsen af ru hud, der ofte opstår ved tør hud.

Endnu en fordel ved en regelmæssig eksfoliering er, at det kan være med til at fremme cellefornyelsen. Det betyder, at huden får mere glød og udstråling og føles silkeblød.

Scrub eller peel?

Der er forskellige måder at eksfoliere huden på ved hjælp af forskellige slags peeling-produkter. Det kan enten gøres med "fysisk eksfoliering" som f.eks. en scrub, børste eller vaskeklud. Eller du kan gøre det med et "peeling produkt" - altså en såkaldt kemisk eksfoliering, hvor du bruger skånsomme syrer til at fjerne døde hudceller.

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Fordelene ved en scrub er, at den kan være effektiv til at fjerne hudorme og genaktivere blodomløbet i huden. Ansigtsscrubs bruger ofte ingredienser som mandelkerner eller små "peeling-kugler" til at give den eksfolierende tekstur, der skrubber og efterlader huden blød.

Dog kan en sådan scrub være hård ved huden og lede til irritation, hvis du ikke er forsigtig. Har du mange hudproblemer eller meget sensitiv hud, kan det derfor være en ide at bruge en mere nænsom peel i stedet.

Fordelene ved en kemisk eksfoliering er nemlig, at den kan være mindre hård ved huden. Den trænger længere ind i huden, så porerne bliver renset i dybden, og huden efterlades blød.

Denne type peel-produkt anvender ofte ingredienser som salicylsyre (BHA), azelainsyre samt frugtsyre (AHA) til at eksfoliere huden. Disse syrer renser i dybden, men kan også potentielt irritere sensitiv hud. Har du tendens til sart hud, bør du derfor være forsigtig med de mere stærke syrer som BHA og i stedet starte med for eksempel azelainsyre eller mælkesyre (PHA), der er meget mildere og tolereres af de fleste hudtyper.

Der findes også mange produkter, der kombinerer scrub med eksfolierende syrer, så du får det bedste af begge typer produkter, hvis du har mod på at prøve begge dele på samme tid.

3. trin: Fugt og næring

Efter du har renset huden, er det meget vigtigt, at du tilfører ny fugt og fedt til huden. Dermed mener vi, at du bruger en ansigtscreme - uanset hvilken hudtype du har.

Rensning af huden er nemlig med til at udtørre huden, da du fjerner det lag af naturlig olie (talg), som har en beskyttende effekt. Det er dette lag, der sammen med hudens barriere bl.a. er med til at holde fugt inde i huden og stoppe eksterne faktorer fra at trænge ind i huden. Derfor bør du ALTID bruge en ansigtscreme - også selvom du har fedtet hud, og måske ikke mener, du har brug for mere "fedtstof". Men faktisk kan undladelse af creme få huden til at fedte langt mere, da huden i stedet begynder at overproducere talg for at kompensere for manglen.

Nøglen til at undgå problemer med huden er i stedet at finde den rette creme til lige netop dit ansigt. For med den korrekte ansigtscreme kan du undgå mange af de problemer, du måske ellers har oplevet før.

Vælg derfor altid en ansigtscreme udviklet specielt til lige netop din hudtype eller dine hudproblemer, så din hud får den rette pleje, fugt og fedtindhold til at matche din huds behov.

Er du i tvivl om, hvilken dagcreme du skal vælge? Så læs mere her, hvor du får en guide til at finde en god creme og den korrekte hudpleje til din hud.

4. trin: Beskyttelse

En sidste meget vigtig del af hudplejerutine, som desværre overses af mange, er brug af solbeskyttelse.

Solens skadelige stråler kan nemlig både have sundhedsmæssige og kosmetiske følger, heriblandt tidlige aldringstegn samt forværring af hudproblemer. Derfor er det vigtigt, at du bruger solfaktor - især når du opholder dig i solen - men også gerne hele året rundt, da du også bliver udsat for UV-stråling i vinterhalvåret.

Der findes særlige solcremer udviklet til ansigtet og til alle typer hud. På den måde behøver du ikke være bekymret for f.eks. at få flere problemer med fedtet hud eller hudorme pga. din solbeskyttelse.

Du kan få mere inspiration og information om brug af solcreme og andre produkter med solfaktor her.

Din ultimative hudpleje-guide

Behandling af specifikke hudproblemer

Har du problemer med specifikke problemer som f.eks. uren hud, pigmentforandringer eller meget tør hud? Så er det ekstra vigtigt, at du vælger hudpleje, der aktivt sætter ind mod netop de udfordinger. Det kan bl.a. gøres ved at vælge renseprodukter og en creme, der er særligt udviklet til lige netop din hudtype. Men du kan også booste din hudplejerutine med andre nøje udvalgte produkter.

Supplér med serum

Har du specifikke hudproblemer, som du gerne vil tage hånd om, kan du bruge et serum som supplement til din ansigtscreme. Hermed får du mulighed for at tilvælge specifikke ingredienser, som kan hjælpe din hud. Du kan f.eks. vælge et serum med fugtgivende hyaluronsyre, med antiage-egenskaber fra A-vitamin eller med beskyttende antioxidanter som C-vitamin.

Du kan enten selv udvælge enkelte sera med specifikke ingredienser, eller du kan vælge et serum særligt udviklet til din hudtype eller hudtilstand; f.eks. til at reducere rødme, bekæmpe urenheder eller reducere rynker.

Ingredienser til hudtyper og hudproblemer

Er du i tvivl om, hvilke aktive ingredienser, du skal kigge efter i din hudpleje? Her får du nogle af de mest hyppigt anvendte og mest effektive ingredienser i hudpleje, så du kan se, om der er nogle, som vil hjælpe dig med dine problemer.

  • Hyaluronsyre: Virker fugtgivende og giver huden et mere fyldigt udseende.

  • C-vitamin: En antioxidant, der hjælper med at forebygge solskader og pigmentforandringer. Giver glød til ansigtet og fremmer cellefornyelsen.

  • A-vitamin: Også kendt som retinol/retinoid. Stimulerer collagendannelse og cellefornyelse og har dermed stor anti-age-effekt. Hjælper med at bekæmpe inflammation og celleskade i huden og er derfor meget effektiv mod uren hud og akne.

  • Niacinamid/B3-vitamin: Beroliger huden og reducerer rødme eller hævelse fra f.eks. bumser, akne eller rosacea. Er meget anvendt og effektiv i hudpleje til alle hudtyper.

  • Ceramider: En form for lipid (fedtsyre), der forekommer naturligt i huden. De udgør en stor del af hudens barriere og er dermed vigtig for at opretholde en sund og stærk hud. Bruges især i hudpleje til tør eller sensitiv hud, hvor der er problemer med hudens barrierefunktion.

  • Salicylsyre/BHA: En syre, der er særligt effektiv til at eksfoliere huden. Bruges især til at rense og udjævne uren eller tør hud. Kan opløse olie, så er derfor særligt god til at rense porerne og regulere talgproduktionen hos uren og fedtet hud.

  • Frugtsyre/AHA: En syre, der hjælper med at eksfoliere huden for døde hudceller og fremme cellefornyelsen. Opløser ikke olie, så kan bruges til at fjerne døde hudceller, men fungerer mindre godt til at opløse talg.

  • Mælkesyre/PHA: En meget mild syre, der er mere veltolereret end f.eks. AHA og BHA. Udjævner huden og virker fugtgivende.

  • Azelainsyre: En meget mild syre, der er veltolereret af de fleste hudtyper. Kan modsat de fleste andre syrer bruges under graviditet og amning. Hjælper med at bekæmpe ujævnheder og rødme i huden.

  • E-vitamin: En kraftig antioxidant, der beskytter huden mod frie radikaler og mod cellenedbrydning, der bl.a. leder til aldringstegn.

  • Bakuchiol: En antioxidant, der reducerer aldringstegn som rynker og pigmentering. Har samtidig en beroligende effekt på huden, der dulmer irriteret hud.

  • Tea tree oil: En olie med antibakterielle egenskaber, som hjælper med at bekæmpe de bakterier i huden, der kan give bumser.

  • Algeekstrakt: Ekstrakter fra alger, plankton og tang anvendes særligt til tør hud og moden hud på grund af ingrediensernes evne til at give fugt og reducere rynker via deres høje indhold af fedtsyrer, vitaminer og antioxidanter.

  • Panthenol/Provitamin B5: Binder fugt til huden og virker helende og beroligende.

  • Squalane: Har en blødgørende og fugtende effekt på huden, der samtidig gør huden mere smidig. God til at mindske irritation og tørhed i sensitiv hud.

  • Aloe vera: Virker dulmende og beroligende på huden, samtidig med at det giver fugt.

  • Shea butter: Har et højt indhold af fedtsyrer, antioxidanter og vitaminer, der nærer og fugter huden.

Mere inspiration til din hudplejerutine

Er du blevet lidt klogere på hudpleje? Det håber vi. Ellers har vi masser af andre artikler og vejledninger, som du kan læse og blive inspireret af.

Husk også, at alle vores mange fantastiske hudplejeprodukter, der kan hjælpe dig med at opnå den smukke og sunde hud, som du drømmer om.

Follow
NiceHair

Velkommen til NiceHairs Magazine. Her kan du læse mere om nye produkter i vores sortiment og anbefalinger af produkter eller brands. Du kan også finde guides samt tips og tricks til, hvordan du kan lægge makeup, pleje din hud eller sætte dit hår.

Loading...