Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Føles din hud tit kløende og irriteret? Og måske skaller eller sprækker den endda? Eller måske føles den til tider nærmest for "stram" til kroppen? Det er helt almindelig karakteristika ved tør og dehydreret hud. Tør hud kan nemlig være til stor gene og give ubehag, smerte og kløe, som næsten ikke er til at holde ud. Heldigvis kan du afhjælpe nogle af symptomerne og opnå en mere fugtet hud ved hjælp af den rette hudpleje.
Som navnet antyder, skyldes tør hud, at der simpelthen ikke er vand eller fugt nok i huden. Hudcellerne og hudens barriere er nemlig afhængig af fugt for at forblive sunde og stærke.
En af årsagerne til tør hud er en skadet eller ineffektiv hudbarriere. Barrieren er den beskyttende hinde, der sørger for, at udefrakommende faktorer som forurening ikke trænger ind i huden og forårsager irritation, samtidig med, at den forhindrer fugt i at fordampe fra huden. Er barrieren derfor skadet kan det være svært for huden at vedligeholde en høj nok fugtbalance, da fugten bliver ved med at fordampe. Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder eller genopbygger din hudbarriere, hvis du vil forebygge eller stoppe tør eller sensitiv hud.
Hudens barriere består i høj grad af fedtsyrer kaldt lipider (heriblandt ceramider). Producerer huden ikke længere nok lipider, vil der altså opstå en meget tynd eller ufuldkommen barriere. Derfor er det en god ide at anvende produkter med et højt indhold af lipider for at kompensere for manglen. Det kan hjælpe med at "lukke hullerne" og med tiden genopbygge den naturlige barriere.
Nogle mennesker er desværre bare genetisk disponeret for tør og sart hud - ligesom andre er det for fedtet hud eller akne. Problemet med at producere nok lipider kan derfor skyldes en dysfunktion i talgkirtlerne, og da det er genetisk, kan det være umuligt at ændre helt. Derfor vil nogle mennesker opleve, at de hele livet igennem døjer med tør hud.
Tør hud kan også opstå med alderen, da hudens evne til naturligt at producere lipider, collagen og hyaluronsyre falder. Det er med til at gøre huden mindre elastisk og fyldig, og så gør det huden mere tør, tynd og ru. Derfor er det helt naturligt at få problemer med tør hud i takt med, at du bliver ældre - også selvom du ikke har haft tendens til det tidligere.
Som udgangspunkt er tør hud en hudtype, der er permanent - ligesom fedtet hud er en hudtype. Det kan jo nemlig skyldes en dysfunktion i talgkirtlerne, som betyder, at du formentlig hele livet vil døje med en tør, stram hud.
Men faktisk kan alle hudtyper blive tørre i perioder. Det er det, man omtaler som dehydreret hud. Modsat tør hud, er det ikke en hudtype men en hudtilstand. Det vil sige, at huden midlertidigt bliver tør, men at den med den rette pleje kan vende tilbage til sin normale tilstand.
Dehydreret hud kan blandt andet være forårsaget af, at huden og hudbarrieren er blevet udtørret af eksterne faktorer såsom overdreven brug af skrappe produkter, forurening, tobaksrøg, temperaturer og vejret.
Tør hud er derfor et stort problem for mange danskere, da vi her i norden lever i et klima, der er meget koldt og omskifteligt. Særligt i de kolde vintermåneder oplever vi store temperatursving, da vi bevæger os ind og ud mellem varme huse og kolde vinde og temperaturer.
Modsat en tør hud har dehydreret hud ikke nødvendigvis brug for så meget fedtstof (lipider) - den har mere brug for store mængder fugt. Dette er især tilfældet, hvis du har en fedtet eller uren hud, der er dehydreret. Så skal du nemlig sørge for at bruge fugtgivende produkter som serum og cremer særligt udviklet til din hudtype, så du ikke potentielt skaber flere problemer ift. urenheder mm., fordi du har brug for fede eller olierede produkter til tør hud (som jo ikke er din hudtype).
Du kan heldigvis hurtigt komme din dehydrerede hud til livs ved at anvende fugtgivende produkter i en periode og undgå at udtørre huden yderligere. Det inkluderer bl.a. at undgå store temperatursving, skrappe produkter og skarp sol.
Er du i tvivl om, hvorvidt du egentlig døjer med tør og/eller dehydreret hud? Her får du et par af de mest almindelige karakteristika ved en tør hud.
Typiske tegn på tør og dehydreret hud:
Når du skal pleje din tørre hud i ansigtet, er det vigtigste en god creme. Som tidligere beskrevet kan den hjælpe med at beskytte og nære huden ved at råde bod på tabet af blandt andet lipider og fugt. Derfor er det vigtigt, at du vælger en ansigtscreme særligt udviklet til tør hud. Den vil nemlig indeholde de nødvendige ingredienser, som huden har brug for, samt andre, der kan hjælpe med at blødgøre, fugte og nære huden.
Se blandt andet efter disse ingredienser i din hudpleje:
Er der nogle af ingredienserne, som du synes mangler i din ansigtscreme, kan du supplere med et serum eller lignende til din rutine. Vi anbefaler også, at du bruger solcreme eller dagcreme med SPF hver dag (også i vinterperioden), da UV-stråling kan være med til at udtørre huden og forårsage større skade på hudcellerne og hudbarrieren.
Der findes mange måder at sammensætte sin egen daglige hudplejerutine på. Hvad den skal indeholde afhænger meget af, hvor meget tid, energi og penge, du er villig til at bruge på den. Det vigtigste er, at du er konsekvent med din hudpleje og giver huden fedt og fugt.
Her får du vores bud på, hvordan en enkel hudplejerutine kan se ud for dig med tør hud i ansigtet og på kroppen:
Tip: Et par gange om ugen kan du efter rens evt. fjerne døde hudceller med en nænsom eksfoliering. Prøv f.eks. et peeling produkt i ansigtet for at undgå løs eller skallende hud, hvilket også får huden til at se pænere ud og gør det lettere for huden at absorbere produkter efterfølgende.
Har du tør hud eller vil du gerne forebygge udtørring af huden, er det først og fremmest vigtigst at beskytte huden mod ydre påvirkninger og fugttab. Det vil sige, at du skal tilføre fugtgivende ingredienser og fedtsyrer, der holder huden beskyttet - det gælder både ansigtet og den øvrige hud på kroppen.
Der kan være forskellige årsager til, at du i perioder døjer meget med tør hud i ansigtet eller rundt om på kroppen. Men der er heldigvis masser af ting, du selv kan gøre for at give huden fugt og hjælp til at bekæmpe udtørring.
Her hos NiceHair finder du alt, du behøver til at skabe en god rutine til tør hud i ansigtet og på resten af kroppen. Vi har nemlig et stort udvalg af hudpleje som cremer, serum og olier til alt fra tørre pletter til sprukne læber, der får tør hud til at føles bedre.
Se nogle af de nye skønhedsprodukter på shoppen i juni
Shop nye skønhedsprodukter før alle de andre
C-vitamins mange fordele for huden - lige fra anti-age og glød til bekæmpelse af...