Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-2 hverdage / Fremragende Trustpilot

25% PÅ SKØNNE MÆRKER VED KØB OVER 199KR. | KLIK HER

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Har du glemt dit kodeord?
Ny hos Nicehair? Tilmeld dig vores klub og få dine fordele

Hvis du aldrig har afgivet en ordre hos Nicehair.dk, kan du følge nedenstående link for at tilmelde dig

Få fordele
Ja tak, jeg vil gerne modtage digital kommunikation fra Nicehair

Nulstil adgangskoden ved at indtaste din e-mail nedenfor


Tilbage til login

Hudpleje og makeup til sart & sensitiv hud

Har du sensitiv hud? Altså hud, der reagerer meget på produkter og andre eksterne faktorer som vejr og fødevarer? I så fald skal du læse videre, for her lister vi nogle af de skønhedsprodukter og ingredienser, du bør kigge efter i forhold til din hudpleje- og makeuprutine.

Hudpleje og makeup til sart & sensitiv hud


Symptomer for sensitiv hud

Sart eller sensitiv hud er en hudlidelse, der kan ramme alle hudtyper. Det er meget almindeligt her i norden, hvor vi har tendens til lysere hud og skiftende vejrforhold.

Denne hudlidelse kan være genetisk bestemt - altså noget du er født med og nok vil kæmpe med hele livet. Eller det kan opstå pludseligt - når som helst i livet, og ramme alle mennesker og hudtyper. Det opstår ofte som resultat af påvirkning fra eksterne faktorer såsom miljøpåvirkninger og irritationsfremkaldende ingredienser i for eksempel hudpleje.

Personer med sensitiv hud vil ofte opleve symptomer som kløe, rødme, følelsen af ”stramhed” samt tør og afskallet hud. Lyder det som noget du kender? Så vær særligt opmærksom på dine hudplejeprodukter, så du ikke forværrer symptomerne og inflammationen.

Sensitiv hud og rosacea?

Har du sensitiv hud, og oplever du samtidig rødme, knopper eller sprængte blodkar? Måske er det rosacea – en meget almindelig hudlidelse, hvor huden er ekstra følsom og irriteret. Tal med din læge om det, så du er sikker på, at du griber din hudplejerutine rigtigt an. Du kan læse mere om vores guide til rosacea-venlige produkter her.

Vær opmærksom på triggere

Er du plaget af sensitiv hud, bør du være særligt opmærksom på, hvad der forværrer dine symptomer. Hold øje med, hvad der trigger din hud til at bryde ud eller reagere. Det gælder både skønhedsprodukter, men også ting som vaskepulver, fødevarer, temperaturer, vejrforhold og psykiske faktorer (som fx stress). Er du ikke sikker på, hvad der får din hud til at reagere, kan du prøve at føre en ”hud-dagbog” i en periode, hvor du registrerer, hvordan din hud opfører sig ift. forskellige produkter mv. Så er det lettere at identificere potentielle triggers.

Vær forsigtig med at kaste dig ud i flere nye skønhedsprodukter på én gang. Så kan det være svært at vurdere, hvad der potentielt irriterer huden. Start derfor ikke en helt nye rutine med flere produkter på samme tid, men fordel det lidt ud, så din hud har mulighed for at reagere, inden du prøver noget nyt. Så er det lettere at fravælge de produkter eller ingredienser, der skaber problemer.

Tip: Er du i tvivl om, hvorvidt din hud kan tåle et nyt produkt som f.eks. en ansigtscreme? Test det evt. et andet sted på kroppen, såsom armen eller bag øret. Lad det sidde et døgns tid for at se, om du reagerer på det, inden du anvender det i ansigtet.

Hudpleje og makeup til sart & sensitiv hud

Hvad du skal gøre og undgå med sensitiv hud

Har du sensitiv hud, er det ofte et tegn på, at din huds barriere er svækket. Vælg derfor produkter, der er med til at genopbygge hudens barriere fremfor at skade den yderligere.

Her får du vores bedste råd til, hvad du bør gøre, og hvad du bør undgå, når du døjer med sart og sensitiv hud.

Undgå skrappe ingredienser, eksfoliering og peeling af huden

Har du sensitiv hud, skal du for alt i verden undgå at være hårdhændet ved din hud! Det inkluderer især at bruge produkter, der svier eller skaber en ”kildende” fornemmelse i huden. Det er som regel et tegn på, at de er for skrappe for din sarte hud, og at den med stor sandsynlighed vil reagere derefter.

Af samme årsag skal du passe meget på med eksfoliering eller peeling, da det potentielt kan skade eller irritere din huds barriere yderligere. Er du i tvivl om, hvad din hud kan tåle, kan evt. tale med din hudlæge, inden du bruger scrubs, peeling, hudbørster eller lignende på din sarte hud, så du ikke forværrer din hudlidelse.

Vælg i stedet milde, beroligende produkter, der i stedet mindsker ubehag og dulmer irritation. Længere nede kan du læse nogle af vores anbefalinger for gode produkter, der netop kan hjælpe med dette.

Vær opmærksom på parfume og farvestoffer i dine produkter

Parfume og farvestoffer kan potentielt irritere din hud og forværre dine hudproblemer. Har du sensitiv hud kan du teste, om du reagerer bedre på produkter uden disse ingredienser. Dette gælder ikke blot i dine ansigtsprodukter men hele vejen gennem din skønhedsrutine. Vær særligt opmærksom på hårprodukter som shampoo og balsam, der ofte indeholder både parfume og farvestoffer.

Her hos NiceHair kan du filtrere efter produkter, der er helt uden disse ingredienser, så du er sikker på, at du passer på din sarte hud. Her kan du f.eks. se vores mange hårplejeprodukter uden parfume og farvestoffer.

Hold dig til en enkel hudplejerutine

Har du sensitiv hud kan det være en stor hjælp, hvis du holder dig til en enkel hudplejerutine med få veludvalgte produkter. Din sarte og reaktive hud har behov for ro, og for mange produkter med en lang række forskellige ingredienser, kan potentielt skabe krydsreaktioner og bare gøre din hud stresset og irriteret.

Det er også her, en ”huddagbog” kan hjælpe dig, så du kan identificere hvilke produkter, der fungerer godt eller mindre godt for dig.

Vores råd til dig med sensitiv hud er, at du holder dig til en enkel hudplejerutine bestående af:

  • Ansigtsrens
  • Evt. serum til at bekæmpe andre hudproblemer
  • Ansigtscreme
  • Solcreme

Det er vigtigt, at du renser dit ansigt om aftenen, så du får fjernet makeup, sved og skidt, så det ikke bliver siddende på huden og skaber irritation.

Føler du, at din hud tørrer ud eller irriteres af for hyppig rens, kan du evt. springe ansigtsrens over om morgenen. Igen skal du observere, hvad der fungerer bedst for lige netop din hud.

Hudpleje og makeup til sart & sensitiv hud

Produkter til sensitiv hud

Her får du nogle af de produkter, vi anbefaler til dig med sensitiv hud. Disse produkter er alle sammen udviklet særligt til sart og sensitiv hud, og bør derfor være skånsomme for dig og afhjælpe nogle af dine symptomer.

Men husk at mærke efter og prøve dig frem, så du finder den plejerutine, der passer dig bedst.

Ansigtsrens:

Ansigtsserum/-maske:

Ansigtscreme:

Niacinamid til sensitiv hud

Vitamin B3 – bedre kendt som Niacinamid, er lidt af et vidundermiddel for de fleste hudtyper og hudlidelser. Det har en antioxiderende og beroligende virkning samtidig med, at det er med til at fugte huden. Niacinamid fungerer derfor fantastisk som ingrediens til dig med sensitiv hud.

Her er et par af vores yndlingsprodukter med niacinamid, som passer til dig med sensitiv hud:


Hudpleje og makeup til sart & sensitiv hud

Pas på temperaturen & solen

Sart hud er også ofte meget følsom over for vejrforhold, UV-stråler og skiftende temperaturer, der kan være med til at udtørre huden. Derfor kan det også være en fordel at undgå lange, varme bade, sauna o.l., da det kan resultere i yderligere irritation af huden. Vælg derfor produkter, der er med til at fugte og beskytte huden, så den ikke udtørres og irriteres af temperaturerne.

Solcreme til sensitiv hud

Sørg for at beskytte din sarte hud mod solskader, der kan irritere og forværre dine hudproblemer, ved at vælge en god og mild solcreme, som beskytter din hud mod yderligere barriereskade.

Du kan se vores store udvalg af solcremer til sensitiv hud her.

Oplever du, at din hud reagerer meget på solcreme? For nogle med sensitiv hud kan det være en idé at bruge en solcreme med fysisk solfilter frem for kemisk solfilter, da det kan virke mindre irriterende.

Her får du et par af vores foretrukne solcremer med fysisk solfilter:

Du kan læse mere om solbeskyttelse, makeup med SPF og de to typer solfilter her.

Makeup til sensitiv hud

Døjer du med sensitiv hud, er det måske fristende at prøve at dække dine hudproblemer med ekstra meget makeup. Men netop disse produkter kan være med til at forværre problemet, da de selvfølgelig også kan indeholde irriterende ingredienser. Derfor bør du vælge produkter som for eksempel foundation, der er særligt udviklet til sensitiv hud, og som derfor indeholder færre irriterende ingredienser.

Hos NiceHair kan du filtrere efter hudtype, så du f.eks. kun ser de foundations, der passer til dig. Du kan du se alle vores ansigtsmakeup til sart og sensitiv hud her.

Prøv blandt andet:

For dig med sart hud, kan mineralmakeup måske være et godt valg, da denne type makeup ofte indeholder færre af de ingredienser, der kan virke irriterende for sart hud. Du kan se vores store udvalg af mineral makeup her.

Sensitiv hud på kroppen

Selvom det måske ofte er ansigtet der er mest udsat og der, hvor man selv oplever størst frustration og irritation over en hudlidelse, kan det stadig godt være et problem på resten af kroppen. Langt hen ad vejen gælder de samme råd for kroppen som for ansigtet:

  • Vær skånsom
  • Vælg enkelte, gode produkter
  • Beskyt huden mod eksterne faktorer
  • Observér din huds reaktion og reagér derefter

Her er nogle af vores favoritter inden for kropsplejeprodukter til sensitiv hud:

Kropsplejeprodukter med niacinamid:

Livet med sart hud

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på sart og sensitiv hud og hvordan du kan arbejde aktivt med at undgå de ting, der skaber problemer for dig.

Det er vigtigt, at du husker, at der er masser af lækre hudpleje- og makeupprodukter derude, som kan være med til at dæmpe dine symptomer, så du kan få dine hudproblemer lidt under kontrol. Husk, at din hud er unik, og at du derfor måske reagerer på produkter, der skulle passe til sensitiv hud. Derfor er det vigtigt, at du prøver dig frem og identificerer det, der skaber problemerne, så du kan finde de helt rigtige produkter til dig.

Har du gode erfaringer eller spørgsmål , du vil dele, kan du blive medlem af vores "skønheds-community", NiceHair & Me. Her udveksler vi og andre beauty-elskere ideer og råd omkring alle skønhedsrelaterede emner. Vi håber, du vil være med!

Hudpleje og makeup til sart & sensitiv hud
Follow
NiceHair

Velkommen til NiceHairs Magazine. Her kan du læse mere om nye produkter i vores sortiment og anbefalinger af produkter eller brands. Du kan også finde guides samt tips og tricks til, hvordan du kan lægge makeup, pleje din hud eller sætte dit hår.

Loading...