Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-4 hverdage / Fremragende Trustpilot
Forlænget returret t.o.m. 31. jan. 2025 Hurtig levering 1-4 hverdage Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr
Fremragende Trustpilot

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Har du glemt dit kodeord?
Ny hos NiceHair? Tilmeld dig kundeklubben NiceHair & Me og få en masse fordele

Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.

*Ja tak, jeg vil gerne melde mig ind i kundeklubben NiceHair & Me og accepterer dermed NiceHair & Me's [vilkår og betingelser].

**Jeg samtykker til at modtage henvendelser fra NiceHair ApS via e-mail, SMS og privatbeskeder på Facebook, Instagram, Tiktok eller via andre sociale medier. Henvendelserne vil indeholde markedsføring vedrørende målrettede tips, tilbud, spørgeskemaer, invitationer til konkurrencer og begivenheder samt information om nyheder og særlige kampagner, der er relateret til vores produktsortiment og medlemsservices.

Markedsføringen skræddersyes personligt til dig på baggrund af dine kontaktoplysninger, produkter du viser interesse for hos NiceHair.dk (besøgs- og søgehistorik), på baggrund af tidligere køb (købshistorik) samt angivne yndlingsbrands.

Jeg accepterer derudover, at NiceHair ApS samt Emarsys, Meta og Google indsamler oplysninger om læsning af markedsføringsmeddelelser. Du kan læse mere herom i vores [cookiepolitik].

NiceHair ApS må bruge samtykket til at spørge, om du ønsker at opdatere dit samtykke, herunder mht. nye produkter eller kontaktformer.

Du kan læse mere om vores håndtering af dine personlige data, herunder hvordan vi bruger dine data til mere personlig markedsføring og kommunikation. Du kan læse mere om dette i vores [Privatlivspolitik].

Dit samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved hjælp af vores frameldelses-link du finder på din profil. Du kan også trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på ordre@nicehair.dk. Du kan også altid framelde dig digital kommunikation i bunden af nyhedsbrevet.



Bekræft din email

Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.

Har du ikke modtaget en email endnu?

Nulstil adgangskoden ved at indtaste din e-mail nedenfor


Tilbage til login

Din guide til kollagen

Kollagen er et stort hit inden for skønhedsverdenen og hyldes som en af ingredienserne, der kan hjælpe med at holde rynker og andre tidlige alderstegn på afstand. Men ved du egentlig, hvad kollagen er? Og hvordan det virker?

Din guide til kollagen

Hvad er kollagen?

Kollagen (collagen) er et protein, der findes naturligt i menneskekroppen og er afgørende for hudens struktur og elasticitet. Det er det mest almindelige protein i vores krop og udgør en væsentlig del af kroppens bindevæv, brusk, muskler, sener, ledbånd og knogler. Inden for hudpleje og beauty er kollagen særligt kendt for sin rolle i at give struktur til huden og opretholde en fast, glat og ungdommelig hudtone.

 

Hvorfor mister man kollagen?

Med alderen aftager kroppens evne til at producere kollagen, hvilket fører til tegn på aldring såsom rynker, slap hud og nedsat elasticitet. Men også solens UV-stråler, forurening og andre miljømæssige faktorer kan nedbryde kollagen og accelerere hudens ældningsproces.

Man skønner, at kroppen begynder at producere 1% mindre kollagen pr år, efter vi fylder 30 år, hvilket ofte er grunden til, at det ofte er i den periode, at huden mister sin ungdommelige fylde. I forbindelse med overgangsalderen oplever mange kvinder desuden endnu et stort fald i kollagen, hvilket er med til at fremme yderligere naturlige alderstegn.

Grunde til at huden mister kollagen

  • UV-stråling: En af de store syndere ift. at fremme rynker og fine linjer samt skade kollagenet i huden, er UV-stråling. Derfor bør du bruge solbeskyttelse i form af solcreme eller dagcreme med SPF i din daglige rutine.

  • Rygning: Vil du undgå at huden ældes før tid, bør du undgå rygning, da det nedsætter dannelse af kollagen og potentielt gør huden tyndere og mindre elastisk, hvilket blot forværrer rynker og slap hud.

  • Mangel på C-vitamin: C-vitamin er en vigtig del af normal kollagendannelse i kroppen, da vitaminet er med til at omdanne aminosyrer i kroppen til prokollagen. Derfor er det vigtigt, at du får nok vitamin c gennem kosten eller via kosttilskud.

  • Usund eller ensidig kost: Da kollagen er et protein, der dannes naturligt i kroppen, har den brug for de rette vitaminer og fødevarer for at kunne fastholde og danne et optimalt kollagen niveau. Sørg derfor for at spise varieret kost med både masser af frugt, grønt samt gerne nogle animalske produkter som mælk, fed fisk, skaldyr og æg, der bl.a. indeholder mange aminosyrer, som kan omdannes til kollagen. Fødevarer som kød og røde frugter indeholder også store mængder kollagen og kan derfor hjælpe med at gøre din hud elastisk.

  • Forurening: Ligesom rygning og UV-lys er forurening en stor synder ift. nedbrydning af kollagendannelsen i huden. Forurening indeholder nemlig mange frie radikaler, som kan irritere huden, påvirke den beskyttende hudbarriere og stoppe produktionen af kollagen. Sørg derfor for at bruge hudplejeprodukter som creme og serum med antioxiderende egenskaber, da det hjælper med at forsinke skaden fra de frie radikaler. Husk også at rense huden grundigt om aftenen for partikler mm., som den er blevet eksponeret for i løbet af dagen.
Din guide til kollagen

Kollagen kosttilskud

Er du begyndt at se en forskel i hudens spændstighed, som måske kan skyldes en nedgang i produktionen af kollagen? Så kan du få ekstra kollagen i kroppen ved hjælp af et kosttilskud. Et kollagen tilskud er nemlig en god måde at kompensere for det kollagentab, der naturligt sker med alderen.

Kollagenkosttilskud er designet til at blive absorberet i blodbanen og dermed støtte kroppens egen kollagenproduktion. Du kan vælge mellem forskellige kosttilskud med kollagen, så du kan finde et, der passer din smag og livsstil. De fleste kollagen kosttilskud er udvundet fra animalske produkter som knogler og brusk fra kvæg og svin eller skind, ben og skaller fra fisk og skaldyr.

Du kan som regel læse på dit kollagen tilskud, hvorvidt det er udvundet fra kvæg eller fisk. Her vil det nemlig ofte beskrives som hhv. "bovine collagen" eller "marine kollagen".

Ift. smag og effektivitet er der ikke nogle klare tegn på, at det ene fungerer bedre end det andet. Det er meget op til den enkelte person, hvad denne bedst kan lide eller selv føler giver de bedste resultater.

Sådan tager du kosttilskud med kollagen

Mange kosttilskud med kollagen kommer som et pulver. Her blander du blot et par skefulde i et glas vand, i din kaffe eller i en smoothie og drikker det som normalt. Du kan også blande det i mad som yoghurt eller grød. Pulverne kommer i smagsneutrale udgaver samt i udgaver med naturlige smagsstoffer såsom bær o.l..

Du kan også få kollagen tilskud som tabletter, kapsler og endda som vitamin-vingummier, hvis du ikke har lyst til at drikke det.

OBS: Vil du gerne indtage kollagen uden et kosttilskud, kan du selv tilberede kollagenholdige retter. Måske har du hørt om bone broth? Det er en form for suppe kogt på ben fra kvæg, som skulle være ekstra sund og effektiv, da knoglerne og marven er spækket med kollagen. Du kan også koge en suppe eller bouillabaisse på fiskeskrog, skaldyr osv., da de ligeledes indeholder store mængder kollagen.

Din guide til kollagen

Kollagen i hudpleje

Så vi kan altså indtage kollagen gennem mad og drikke. Men kan man så tilføre ekstra kollagen til huden via hudpleje?

Et helt kollagenmolekyle er stort - det er rigtigt stort. Det er faktisk så stort, at det har svært ved at trænge ind i huden, og hudpleje med kollagen i sin komplette form ville derfor ikke give et særligt godt resultat. Dog kan kollagen, der er blevet spaltet til mindre fragmenter/aminosyrekæder lettere og hurtigere trænge gennem hudens barriere.

Kollagen, der har været gennem denne proces, kaldes ofte for "hydrolyseret kollagen" og "kollagen peptider", og mange produkter med kollagen indeholder ofte denne type, da det giver et bedre resultat.

Grundet problemet med optagelse af kollagen er der også mange produkter, som i stedet for at tilføre kollagen til huden indeholder ingredienser, der der hjælper med at stimulere kroppens egen kollagenproduktion eller beskytte eksisterende kollagen mod nedbrydning.

Disse ingredienser er meget anvendte i anti-age produkter netop grundet deres evne til at give en mere stram og elastisk hud.

Hudplejeingredienser der booster kollagenproduktionen

  • Retinoid/retinol: Retinoid er en form for A-vitamin, der er særligt effektiv til at øge produktionen af kollagen og elastin i huden ved bl.a. at fremme cellefornyelsen. Retinoid eller retinol hjælper desuden med at neutralisere skade fra frie radikaler, der bl.a. leder til pigmentforandringer osv.

  • Peptider: Peptider er en kæde af aminosyrer, der bl.a. er byggesten for forskellige typer protein i kroppen - heriblandt kollagen. Peptiderne hjælper huden med at holde sig fast, elastisk og intakt ved bl.a. at øge produktionen af kollagen.

  • C-vitamin: C-vitamin er nødvendig for en normal dannelse af kollagen i kroppen. Derfor vil du se, at mange kollagenprodukter også indeholder vitaminet. C-vitamin bidrager desuden med at beskytte mod frie radikaler fra bl.a. UV-lys, der kan nedbryde kollagen og forårsage rynker samt pigmentpletter.

    Din guide til kollagen

Kollagenstimulerende behandlinger

Der findes også andre måder at stimulere kollagenproduktionen i huden. Bl.a. kan hudplejebehandlinger micro needling og laserterapi give gode resultater. Disse behandlinger foretages hos hudlæger, kosmetologer eller lignende skønhedsklinikker af uddannet personale.

Der findes også udgaver af det, som du kan prøve derhjemme - heriblandt LED-lysmasker samt dermarolling, som er en form for micro needling, der begge eftersigende skulle kunne forbedre hudens struktur og dannelse af kollagen. Dog kan man ikke forvente samme resultat som ved professionel behandling.

Sådan booster du dit kollagen niveau

Som du kan se af ovenstående, er det ikke nødvendigvis så svært at introducere mere kollagen til din hud og krop på daglig basis. Du vælger nemlig selv, om du vil gøre det ved hjælp af en effektiv rutine med hudplejeprodukter, der indeholder kollagen eller kollagenboostende ingredienser, eller om du vil gøre det gennem din kost. Kosttilskud med kollagen er en let måde at give din hud ekstra kollagen - hvad end det er for at kompensere for allerede tabt kollagen ifm. aldring og dermed forbedre udseendet af rynker og slap hud, eller for at forebygge det og få en "plumping" effekt.

Her hos NiceHair finder du både hudpleje og kosttilskud med kollagen, så du selv kan sammensætte den helt rette anti-age rutine til lige netop din hud og krop.

Follow
NiceHair

Velkommen til NiceHairs Magazine. Her kan du læse mere om nye produkter i vores sortiment og anbefalinger af produkter eller brands. Du kan også finde guides samt tips og tricks til, hvordan du kan lægge makeup, pleje din hud eller sætte dit hår.

Søg i blogindlæg

Nyeste indlæg

Drømmer du om hvide tænder?

Drømmer du om hvide tænder? Få indblik i, hvorfor dine tænder bliver misfarvede,...

Kom i gang med at bruge rosmarinolie i håret

Rosmarinolie er et populært valg, når det kommer til at pleje både håret og hove...

Træt af poser under øjnene?

Har du tendens til poser under øjnene? Find effektive tips og råd til, hvordan d...

Loading...