Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Er du en af de mange danskere, der lider af rosacea og rødme i ansigtet? I så fald bør du læse med her, hvor vi gennemgår nogle af de symptomer, der hører til rosacea, og hvordan du selv kan prøve at forebygge dem. Du får også tips til cremer og makeup, der kan være med til at holde dine hudproblemer og rødme i skak.
Rosacea er en af de mest udbredte hudlidelser - faktisk ses det hos omkring 10% af jordens befolkning med lys hud (det forekommer sjældent hos personer med mørkere hudtoner). Selvom det rammer begge køn, er det oftest kvinder, der lider af rosacea, og lidelsen kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige grader. Hyppige symptomer er blandt andet ansigtsrødme, aknelignende knopper og sprængte blodkar i ansigtet.
Hvad lidelsen skyldes er i høj grad uvist. Man ved, at det er en form for betændelsestilstand i talgkirtlerne. Men præcis hvad, der forårsager denne betændelsestilstand, eller hvilken bakterie eller svamp, der er tale om, er endnu uvist.
Dog er der visse ting, man ved, kan forværre symptomerne for rosacea, og som du derfor bør undgå eller være opmærksom på, hvis du døjer med lidelsen:
Visse typer medicin (bl.a. binyrebarkhormon)
De fleste, der lider af rosacea, oplever først symptomer, når de når alderen 30-50 år. Det kan opstå meget pludseligt, og kan forsvinde igen i perioder. Men da rosacea er en kronisk hudsygdom, vil de fleste opleve, at symptomer vil komme og gå resten af livet.
Eftersom man ikke ved meget om årsagen til rosacea er behandlingen deraf vanskelig. I svære tilfælde kan du få receptpligtig medicin ved din læge, der kan være med til at holde symptomerne nede. Oplever du sprængte blodkar i ansigtet er laserbehandling også en mulighed.
Selvom rosacea er en kronisk hudsygdom, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke er noget, du selv kan gøre for at forebygge og mindske symptomer. Prøv evt. at føre en ”rosacea-dagbog” i perioder for at blive opmærksom på, hvad der fremprovokerer eller lindrer symptomer for lige netop dig.
En måde du kan dulme dine rosaceasymptomer er ved at indarbejde en god hudplejerutine med de rigtige skønhedsprodukter. Undgå især produkter med olie, da det stopper dine porer til, hvilket blot er med til at forværre dine symptomer. Ingredienser som parfume og alkohol kan også i nogle tilfælde skabe flere problemer, og du kan derfor også overveje at undgå disse.
Det kan være en god ide at undgå skrappe produkter som peeling, scrubs, skintonic og antiage-midler, da din følsomme hud nok vil blusse mere op ved disse produkter.
Mange oliefri produkter er skabt til uren og fedtet hud, og derfor indeholder de ofte ingredienser, der har disse egenskaber, da de er med til at holde uren hud i skak. Derfor bør du være opmærksom på at undgå produkter med fx BHA/salicylsyre og Vitamin A/retinol, der bruges mod uren hud og rynker. Du kan læse mere disse ingredienser og hudpleje mod fedtet og uren hud her.
Her får du en kort hudplejerutine, der kan være med til at holde din rødme eller dine rosaceasymptomer nede:
Ønsker du at bekæmpe nogle af dine rosaceasymptomer kan du kigge efter beautyprodukter med B3-vitamin – bedre kendt som niacinamid.
Niacinamid findes bl.a. som serum og som ingrediens i en lang række dagcremer. B3 kan være en hjælp til dig med rødme, da det medvirker til at mindske urenheder og talg i huden – altså mange af de problemer, som netop er årsagen til rosacea.
Noget af det absolut vigtigste for dig med rosacea er, at du sørger for at bruge solcreme i ansigtet!
Sol er en de faktorer, der fremprovokerer og forværrer rosacea mest, og derfor bør du altid bruge SPF – også om vinteren. Om sommeren bør du som minimum bruge faktor 30 og for så vidt muligt beskytte dit ansigt mod direkte sol.
Generelt er det altid en rigtig god idé at bruge en solcreme særligt udviklet til ansigtet, så du ikke bruger en creme til kroppen i ansigtet. De indeholder nemlig ofte ingredienser, som kan virke irriterende eller stoppende i ansigtet, hvilket kan forværre hudlidelser som rosacea eller rødme.
Prøv i stedet en god solcreme særligt udviklet til ansigtshud med tendens til rødme eller sensitiv hud:
Bliver din hud irriteret af solcreme? Så er du ikke den eneste. Solcremer kan nemlig have to typer filtre: et kemisk eller et fysisk/mineralsk filter. Mange med sart hud oplever, at solcremer med kemisk filter kan virke irriterende eller fremprovokere symptomer. I stedet kan du vælge en creme med fysisk filter, hvor titandioxid og zinkoxid beskytter mod solen. Mange af disse solcremer har tidligere været meget fede og lagt sig som et tykt, hvidt lag på huden. Men i dag er der flere virkelig gode solcremer med fysisk solfilter på markedet, der ikke danner den hvide skygge og i stedet let blender ind i huden.
Vil du vide mere om solcreme, og hvordan du kan få solbeskyttelse gennem makeup og andre produkter, kan du læse mere om det her.
Lider du af rosacea har du måske lyst til at dække din ”problemhud” med masser af makeup. Men du bør være forsigtig med at vælge tunge foundations, der blokerer dine porer. Kig i stedet efter en let, oliefri makeup eller mineralmakeup, der lader din hud ånde.
Har du ikke brug for fuld dækning fra foundation, kan du prøve en farvet dagcreme eller farvet solcreme, der giver en smule dækning, mens den samtidig fugter.
Oplever du meget rødme, kan du med fordel bruge farvekorrigerende primer. De er nemlig perfekte, hvis du gerne vil dæmpe den røde farve i ansigtet, så din hudtone bliver mere jævn.
Generelt handler det med rosacea om at vælge lette produkter, der ikke stopper dine porer til, og som du føler er behagelig at have på. Er der SPF i makeuppen er det blot en fordel, da du kan lave touch-ups i løbet af dagen og derved sikre, at du konstant er beskyttet mod solen. Mineral makeup fungerer godt for mange personer med rosacea, da den type makeup tit indeholder færre af de ingredienser, der potentielt kan irritere huden. Du kan se vores store udvalg af mineralmakeup her.
Selvom rosacea er en kronisk hudlidelse, er der masser af muligheder for at berolige huden og forebygge en del af symptomerne.
Huskeliste for dig med rosacea:
Forhåbentlig er du blevet klogere på rosacea og er blevet inspireret til at prøve nogle af de produkter, der kan være med til at dulme dine hudproblemer. Vi har mange flere skønne hudpleje- og makeupprodukter på vores hjemmeside, som også passer til dig med sart hud.
Du kan også læse mere om rødme og se alle vores produkter inden for Dermatologisk Hudpleje.
Men husk, at du og din hud er unik og ikke nødvendigvis reagerer ligesom alle andre! Vi anbefaler derfor, at du prøver dig frem, så du finder ud af, hvad der fungerer for lige netop dig.
En ansigtsmaske er en fantastisk måde at forkæle huden på og give den lidt ekstr...
Drømmer du om hvide tænder? Få indblik i, hvorfor dine tænder bliver misfarvede,...
Rosmarinolie er et populært valg, når det kommer til at pleje både håret og hove...