Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
At miste håret er for mange kvinder en stor skræk. Dog kan der være mange helt naturlige årsager til, at du pludselig oplever hårtab, får tyndt hår eller endda skaldede pletter.
Her får du lidt af vores viden om nogle af de mest hyppige årsager til hårtab hos kvinder, og hvordan du kan prøve at forebygge eller afhjælpe problemet og få normal hårvækst.
Det er en del af hårets livscyklus, at håret vokser i et par år, før det til sidst afstødes og falder ud, og et nyt hår vokser ud i stedet. De fleste personer fælder op mod 100 hår om dagen, hvilket er et helt almindeligt hårtab. Det er først i tilfælde, hvor du dagligt mister mange flere hår end det, at der er tale om decideret hårtab hos kvinder, og hvor det begynder at blive synligt.
Står du som kvinde med et pludseligt hårtab eller med mere hår i børsten, end du plejer, kan det være meget skræmmende og måske endda føles lidt pinligt - for mange tænker nok, at man kun ser hårtab hos mænd.
Men faktisk er det forholdsvist normalt, at kvinder i perioder oplever, at deres hår begynder at tynde lidt ud. Der kan være mange forskellige årsager til dette - lige fra genetik og sygdom til hormonel ubalance og overstyling.
I mange tilfælde skyldes hårtab hos kvinder hormonelle forandringer i kroppen, der kan komme ifm. psykisk stress, overgangsalder, graviditet, amning og brug af p-piller.
Det skyldes, at nogle hormoner, såsom testosteron, østrogen og progesteron, forårsager et skifte i hårets cyklus, der bestemmer, hvornår et hår vokser og falder ud. Når disse hormoner er ude af balance, kan det medføre en forøget følsomhed i hårsækkene, hvilket resulterer i øget hårtab.
Når årsagen til den hormonelle ændring (fx p-piller, graviditet mm.) er stoppet/bliver kontrolleret, vil dit hårtab som oftest blive normalt igen i løbet af nogle måneder.
Er dette ikke tilfældet, eller kan du ikke regne ud, hvad årsagen til hårtabet er, bør du tale med din læge, så du kan få foretaget et grundigt helbredstjek og få dine hormoner kontrolleret.
Arvelighed er en af årsagerne til hårtab ved nogle kvinder. Det vil sige, at hvis andre i din familie - fx din mor - har haft hårtabsproblemer, er der en øget chance for, at du også vil opleve det på et tidspunkt.
Arveligt betinget hårtab ved kvinder forekommer ofte i voksenalderen og forværres over en årrække, hvor håret løbende bliver finere og tyndere, før hårvæksten til sidst helt stopper.
Stofskiftesygdom, autoimmun sygdom, alopecia, psoriasis og andre lidelser kan også lede til pletvist hårtab eller total skaldethed hos kvinder.
Hvis håret falder ud i højere grad end tidligere, er det derfor vigtigt, at du søger læge, finder årsagen til problemet og får den korrekte hjælp til din sygdom og dine symptomer.
Hårtab kan desuden være en bivirkning ved visse slags medicin. Husk derfor at læse indlægssedlen til din medicin for at tjekke, om hårtab er en mulig bivirkning.
Svamp eller infektion i hovedbunden kan også lede til problemer med hårtab. Ofte viser det sig som kløe, svie eller rødme i hovedbunden, og det er derfor vigtigt, at du får behandlet problemet og bekæmpet svampen med medicin fra din læge, og at du efterfølgende opretholder en god hygiejne for hovedbund og hår.
Prøv eventuelt at inkorporere en skånsom hovedbundspleje til din rutine, så du får fjernet ophobede produktrester og døde hudceller, så issen får luft, og der ikke dannes grobund for svamp og fugt.
Får du ikke nok nødvendige vitaminer og mineraler gennem din daglige kost, kan det have en negativ indflydelse på dit hår og hårvækst.
Kroppen kræver nemlig disse ting for at producere hår og holde det sundt og stærkt.
Får du ikke tilstrækkeligt med for eksempel jern, D-vitamin, C-vitamin og forskellige B-vitaminer, kan du derfor opleve hårtab og mindre sundt og kraftigt hår.
Din læge kan ved hjælp af blodprøver finde ud af, hvilke vitaminer og mineraler, du mangler, og som kan være årsag til, at du taber håret.
Er du stor fan af hårstyling og masser af produkter? Så skal du være forsigtig, for der er en chance for, at over-styling og brug af mange udtørrende produkter, kan lede til udtørring og nedslidning af hovedbund og hårrødder, så væksten af hårene nedsættes. Pas derfor lidt på med mængden af produkter, du bruger i hovedbunden, så du ikke gør skade på hovedbunden og rødderne.
Meget stramme opsætninger på samme sted kan også lede til, at hårene knækker eller helt hives ud, og du efterlades med skaldede pletter, hvor nye hårstrå ikke vokser ud.
Derfor rammer denne type hårtab kvinder i langt højere grad end mænd, da problemet faktisk ofte kommer fra overstyling af håret, der kan blive tyndt og slidt eller falde helt ud.
Der er flere former for behandling, som kan benyttes, hvis du mister håret.
Din læge kan afhængig af årsagen til problemet ordinere medicin særligt udviklet til at bekæmpe hårtab. Lægen kan ligeledes undersøge, om hårtabet fx skyldes sygdom, vitaminmangel mm., der kan forklare dine symptomer, og som kan behandles på anden vis for at forhindre yderligere hårtab.
Derudover er der en række andre behandlinger tilgængelige, såsom hårtransplantationer og laserterapi (LLLT), der kan stimulere hårvæksten. Dette er effektive løsninger på hårtab, men de kan være dyre.
Behandlingerne kan bruges ved hårtab hos mænd såvel som ved kvinder.
Er du ude efter at forebygge hårtab, er det masser af ting, du selv kan gøre for at sikre et sundt og glansfuldt hår og forbedre hårvæksten.
Selvfølgelig skal du først sikre dig, at der ikke er nogle sygdomme eller sundhedsskadelige årsager til grund for dit hårtab.
Her får du vores bedste tips til fyldigt og sundt hår.
Det lyder måske lidt kliche, men en sund og varieret kost og livsstil er kilde til mange ting - blandt andet et sundt hår. Som nævnt kan mangel på vigtige vitaminer og mineraler lede til hårtab, og derfor bør du sikre dig, at du får nok gennem din kost.
Vitaminer og mineraler, herunder biotin, folinsyre, A-vitamin, B-vitaminer, D-vitamin, jern, zink og selen, spiller alle en væsentlig rolle for kroppens funktioner - heriblandt hud og hår, og derfor er det godt at sørge for, at du får nok af disse gennem en sund diæt og eventuelt gennem kosttilskud.
Alt hår kræver god pleje. Vil du have hår og hovedbund i balance, er det derfor vigtigt, at du holder din hårbund ren og sund, og at du vasker håret med shampoo og balsam særligt udviklet til din hårtype.
Bruger du for skrappe produkter, kan du nemlig ende med at udtørre dit hår og hovedbund, hvilket kan lede til flere problemer som irritation og rødme samt tørt og skrøbeligt hår.
Derimod kan for tunge produkter gøre hovedbunden fedtet, hvilket kan give urenheder, skæl og mange andre gener. Begge dele kan være med til at få hårbunden ud af balance, hvilket kan lede til problemer med hårvækst og hårtab.
Bruger du mange stylingprodukter og styling tools som føntørrer og glattejern, kan du hurtigt komme til at skade og slide på håret. Det kan gøre håret skrøbeligt, så det lettere knækker, spalter samt ser tyndt og trist ud.
Derfor kan det være en ide at skære ned for forbruget af produkter, elastikker og varme redskaber, når du styler dit hår - eller som minimum altid bruge varmebeskyttende produkter for at passe på lokkerne.
Vil du vide mere om, hvordan du beskytter og plejer dit hår bedst muligt? Så kan læse mere om emnet i vores artikel Sådan får du sundere og mere glansfuldt hår!.
Mange mennesker prøver at tabe håret på forskellige tidspunkter i livet, og det kan være til meget stor bekymring og gene - særligt når det rammer kvinder.
Men hårtabet skyldes ikke nødvendigvis sygdom og behøver ikke være permanent. Du kan sagtens stadig få normalt hår igen, hvis blot du finder ud af, hvorfor du mister meget hår.
Vi du forebygge hårtab forårsaget af livsstil og styling, kan du med en fornuftig kost og god hårpleje sikre, at hovedbunden bliver sund, og håret vokser.
Her hos NiceHair kan du altid finde hårpleje til lige netop dit hår - uanset om dit hår er tyndt eller fyldigt.
En ansigtsmaske er en fantastisk måde at forkæle huden på og give den lidt ekstr...
Drømmer du om hvide tænder? Få indblik i, hvorfor dine tænder bliver misfarvede,...
Rosmarinolie er et populært valg, når det kommer til at pleje både håret og hove...