Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-2 hverdage / Fremragende Trustpilot

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Har du glemt dit kodeord?
Ny hos NiceHair? Tilmeld dig kundeklubben NiceHair & Me og få en masse fordele

Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.

*Ja tak, jeg vil gerne melde mig ind i kundeklubben NiceHair & Me og accepterer dermed NiceHair & Me's [vilkår og betingelser].

**Jeg samtykker til at modtage henvendelser fra NiceHair ApS via e-mail, SMS og privatbeskeder på Facebook, Instagram, Tiktok eller via andre sociale medier. Henvendelserne vil indeholde markedsføring vedrørende målrettede tips, tilbud, spørgeskemaer, invitationer til konkurrencer og begivenheder samt information om nyheder og særlige kampagner, der er relateret til vores produktsortiment og medlemsservices.

Markedsføringen skræddersyes personligt til dig på baggrund af dine kontaktoplysninger, produkter du viser interesse for hos NiceHair.dk (besøgs- og søgehistorik), på baggrund af tidligere køb (købshistorik) samt angivne yndlingsbrands.

Jeg accepterer derudover, at NiceHair ApS samt Emarsys, Meta og Google indsamler oplysninger om læsning af markedsføringsmeddelelser. Du kan læse mere herom i vores [cookiepolitik].

NiceHair ApS må bruge samtykket til at spørge, om du ønsker at opdatere dit samtykke, herunder mht. nye produkter eller kontaktformer.

Du kan læse mere om vores håndtering af dine personlige data, herunder hvordan vi bruger dine data til mere personlig markedsføring og kommunikation. Du kan læse mere om dette i vores [Privatlivspolitik].

Dit samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved hjælp af vores frameldelses-link du finder på din profil. Du kan også trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på ordre@nicehair.dk. Du kan også altid framelde dig digital kommunikation i bunden af nyhedsbrevet.



Bekræft din email

Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.

Har du ikke modtaget en email endnu?

Nulstil adgangskoden ved at indtaste din e-mail nedenfor


Tilbage til login

Sådan stopper du skæl i håret

Er du også træt af dryssende skæl eller små hvide flager, der gemmer sig i mellem hårstråene?

Skæl er et meget almindeligt problem, der er et symptom af en hovedbund i ubalance. Det leder til både irritation, kløe og rødme samt de irriterende små hvide eller gullige døde hudceller, som du måske synes kan være lidt pinlige ind imellem.

Heldigvis findes der mange ting, du selv kan gøre, for at komme de irriterende skæl i hovedbunden til livs.

Sådan stopper du skæl i håret

Hvad er skæl?

Skæl er et almindeligt problem, som mange danskere oplever på et eller andet tidspunkt. Det skyldes en overproduktion af hudceller på hovedbunden. Når hudcellerne dør og skaller af, lægger de sig i klumper på hovedbunden, og kan vise sig som hvide flager, der lægger sig på tøj og i hovedbunden.

Den gode nyhed er, at skæl hverken smitsomt eller farligt, men det kan give symptomer som kløe samt en irriteret og "stram" hovedbund. Det kan være generende, men det er sjældent alvorligt og kan behandles med den rigtige skælshampoo eller medicin.

Skæl viser sig ofte enten som tørre flager, der drysser og lægger sig på skuldrende, eller som fedtede skæl, der lægger sig i hovedbunden eller mellem hårstråene. Der er forskellige årsager til de to typer skæl og dermed også hvilken behandling, du skal benytte.

Hvorfor får man skæl?

Der er flere faktorer, der kan bidrage til udviklingen af skæl. En af de mest almindelige årsager er en overvækst af gærsvampen pityrosporum ovale. Denne svamp findes naturligt på voksne menneskers hovedbund, men hvis den vokser i for stort omfang, kan den forårsage store gener og problemer med skæl.

Du kan hjælpe med regulere væksten af denne svamp ved at bruge en svampedræbende shampoo, såsom en skælshampoo, og ved at holde hovedbunden renset og tør for fugt for at mindske grobunden for svampen.

Ubalance i hovedbunden

Det er vigtigt at bevare en god hygiejne og balance i hovedbunden for at undgå skæl. Det skyldes især, at skæl gerne forekommer i en hovedbund, der er i ubalance - som for eksempel er ramt af svamp, er udtørret eller producerer for meget talg.

En tør hovedbund kan altså også være med til at give skæl i håret, da en udtørret og irriteret hårbund kan lede til dryssende, tørre flager og give kløe.

Modsat giver en fedtet hovedbund en øget chance for "fedtede skæl", der ikke drysser, men snarere lægger sig mellem hårstråene eller i hårbunden.

Noget af det, der ofte leder til ubalance i hovedbunden, er brug af forkert shampoo. Bruger du en for skrap shampoo, kan du komme til at udtørre huden i hovedbunden - ligesom en for tung shampoo kan give fedtet hår og i sidste ende måske også skæl.

Skæleksem og psoriasis

Alle mennesker kan i perioder opleve at få skæl i håret, det er nemlig en hel normal ting. Men ved meget svære tilfælde kan der være tale om eksem, psoriasis eller skæleksem (også kaldt seboroisk dermatitis). Psoriasis og skæleksem giver ikke blot skæl i hovedbunden, det kan også forekomme i ansigt, øjenbryn, ører og på overkroppen.

Mistænker du, at du har en af disse hudlidelser, bør du tale med din læge eller hudlæge for at få en effektiv behandling af problemet og symptomerne.

Vejr og hormoner

Koldt vejr og hormonelle forandringer kan have en negativ effekt på din hovedbund og give flere problemer med skæl. Er du derfor inde i en stresset periode, kan det godt være, at du vil opleve flere skæl, og derfor bliver nødt til at skrue op for din skæl-hårplejerutine.

Skæl smitter ikke og kan ramme alle aldersgrupper og køn, om end det oftest forekommer hos mænd.

Vi vil gerne pointere, at skæl ikke er et tegn på manglende hygiejne eller en alvorlig sygdom. Det er en almindelig tilstand, som oftest kan behandles med forskellige midler såsom skælshampoo.

Sådan stopper du skæl i håret

Hvordan fjerner man skæl i håret?

Hvad gør man så, når man har de der irriterende hvide flager over alt i hovedbunden eller på tøjet?

Vælg den rette shampoo

Først og fremmest er det vigtigt, at du er sikker på, hvilken type skæl, du døjer med. Er det fedtede skæl, der bliver siddende i håret? Eller tørre skæl, der drysser?

Det er nemlig vigtigt, at du ikke kommer til at bruge en shampoo, der forværrer dine problemer ved for eksempel at være for skrap ved din hårbund.

Er din hovedbund meget kløende, og mistænker du svamp, er det særligt vigtigt, at du vælger en shampoo mod skæl med svampedræbende egenskaber. Du kan eventuelt skifte mellem flere forskellige shampooer, så du den ene dag bruger en, der forhindrer svampevækst, og den anden bruger en god shampoo til din hårtype. På den måde kan du hjælpe med at få hovedbunden i balance og holde årsagerne til skællene nede.

Brug også gerne andre former for hovedbundspleje for nænsomt at pleje, rense og eksfoliere hårbunden for døde hudceller, talg, produktrester og lignende, der kan lede til flere problemer.

Gå efter disse ingredienser

Mange skælshampooer indeholder nyttige og effektive ingredienser, der hjælper med at bekæmpe svamp og symptomer som kløe og rødme. Kig blandt andet efter shampooer med ingredienser som piroctone olamine, propylenglycol, ketokonazol, zinkpyrition/pyrithione zink, selendisulfid og tjære, hvis du vil prøve at komme dine skæl til livs.

Du kan også gå efter shampoo med naturlige olier såsom Tea Tree Oil, der har naturlige bakteriedæmpende egenskaber, som kan hjælpe med at bekæmpe infektion og holde din hovedbund i balance.

Undgå fugtig hovedbund

Skæl skyldes ofte svampe i hovedbunden og derfor er det bedste, du kan gøre for at undgå skæl, at du stopper årsagerne til svampevækst. Noget af det, der virkelig giver svampen gode vilkår er et fugtigt miljø. Derfor kan det være en god ide, hvis du efter bad føntørrer dit hår, så du ikke går rundt med vådt hår og fugtig hovedbund.

Af samme årsag kan det også skabe problemer, hvis du sætter vådt hår op (for eksempel i en knold eller hestehale) eller går meget med hue eller kasket. Det gør nemlig, at hovedbunden og håret ikke får så meget luft, og det danner i stedet et varmt og fugtigt miljø - de perfekte forudsætninger for svampevækst.

Beskyt hovedbunden

Vil du forebygge skæl i håret kan det være en god ide at undgå en irriteret hovedbund. Det inkluderer blandt andet at skære ned for mængden af stylingprodukter, der kommer i kontakt med hårbunden, da disse kan udtørre og irritere huden, så du får tør hud eller skæl.

Af samme årsag bør du være forsigtig med at bruge høje temperaturer på føntørrere mm. Vælg i stedet at tørre håret ved middelvarme, så du får tørt hår uden at udsætte din hovedbund for høj varme.

Når hovedbunden klør eller er irriteret og måske drysser med tørre hudflager, er det fristende, at kradse og klø meget i huden på hovedet. Men det skal du passe på med. Det kan nemlig blot forværre dine symptomer og lede til en meget mere øm hovedbund med irriteret hud og måske endda give (yderligere) infektion eller svamp.

Er det tilfældet, bør du helt sikkert anvende en svampebekæmpende shampoo for at prøve at komme årsagen til kløen til livs. Mange af disse shampoos indeholder også ingredienser, der kan virke lindrende og kølende på en irriteret hovedbund.

Du kan se et udvalg af sådanne hårplejeprodukter her.

Sådan stopper du skæl i håret

Pas på håret og hovedbunden

Skæl er en helt naturlig ting, der opstår hos mange mennesker på et eller andet tidspunkt i livet. Men synes du, at problemet tager overhånd, kan du heldigvis selv gøre meget for at stoppe skællene.

Her hos NiceHair finder du selvfølgelig alt, du skal bruge til at starte din egen behandling af skæl og irriteret hovedbund.

Mangler du mere viden om at finde den korrekte hårpleje, kan du få mere vejledning i vores andre artikler såsom Hvordan undgår man fedtet hår? eller Hvordan redder man ekstremt tørt hår?.

Follow
NiceHair

Velkommen til NiceHairs Magazine. Her kan du læse mere om nye produkter i vores sortiment og anbefalinger af produkter eller brands. Du kan også finde guides samt tips og tricks til, hvordan du kan lægge makeup, pleje din hud eller sætte dit hår.

Loading...