Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Jeg har ramt de 25 år, og jeg kan godt begynde at mærke på min hud, at den ikke er helt så ’samarbejdsvillig’, som da jeg var helt ung. Dagligdagens stress og for lidt søvn i perioder, begynder derfor at kunne ses på min hud, hvis jeg ikke plejer den med nogle gode produkter.
Jeg faldt over dette fine Smoothing Kit fra Clarins, der indeholder tre lækre bestsellerprodukter + en yndig makeuppung med masser af plads i.
De tre produkter er:
Dagcremen, der øvrigt er i fuld størrelse, er en helt fantastisk dagcreme, som jeg synes føles så luksuriøs på huden. Den forebygger fine linjer ved hjælp af et nyt ekstrakt, der hedder Myrothamnus. Det er en plante, der vokser i Sydafrika, og på dansk kalder man planten Genopstandelsesplanten, fordi den kan overleve bl.a. ekstrem tørke. Ekstraktet fra denne plante er derfor rigtig god til en tør hud, og samtidig også til at forebygge de fine linjer. Dagcremen har en lidt tykkere konsistens, og jeg kan tydeligt mærke, hvordan den virker opstrammende på huden. Derudover bliver huden dejlig glat, og jeg får følelsen af en yngre hud.
Et ekstra plus ved dagcremen er, at den indeholder SPF 20, så den beskytter samtidig mod solens stråler.
Cleanseren har en let eksfolierende virkning, der øger blodcirkulationen og giver en lækker glød til ansigtet. Den er utrolig mild – selv til min følsomme hud, og så renser den alt makeup og urenheder af huden. Den dufter mildt af appelsin, hvilket også er en af ingredienserne, der er med til at forynge og opfriske huden. Det, jeg rigtig godt kan lide ved denne cleanser er, at det er en 2-i-1 renser og eksfoliering, hvilket betyder, at jeg ikke behøver bruge så lang tid på hudplejerutinen i en travl hverdag. Cleanseren bruges på fugtig hud og masseres ind i huden, til den skummer op. Derefter skylles med vand.
Husk ikke at bruge den i øjenregionen.
Natcremen indeholder valmueekstrakt, der er med til at reducere de fine linjer, der kommer som følge af stress og for lidt søvn. Den er med til at genoprette huden, og så bliver huden dejlig blød. Min hud føles fugtet og glat, og jeg synes ikke længere, at jeg ser træt og mat ud i huden.
Jeg føler selv, at de fine linjer er blevet minimeret, og der er ingen tvivl om, at jeg skal investere i de originale størrelser, når de små er tomme.
Har du lyst til at se flere produkter fra Clarins, så finder du dem alle sammen her: Clarins
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...