Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-2 hverdage / Fremragende Trustpilot

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Har du glemt dit kodeord?
Ny hos Nicehair? Tilmeld dig vores klub og få dine fordele

Hvis du aldrig har afgivet en ordre hos Nicehair.dk, kan du følge nedenstående link for at tilmelde dig

Få fordele
Ja tak, jeg vil gerne modtage gratis gave og digital kommunikation fra Nicehair - Gaven tilføjes i din kurv *Husk at bekræfte de to mails du modtager fra os
Har du glemt dit kodeord?

Nulstil adgangskoden ved at indtaste din e-mail nedenfor


Tilbage til login

Hvor langt kan dit hår blive?

Er du en af dem, der bare aldrig får rigtigt langt hår? Altså hvor håret knækker eller virker til at stoppe med at gro, når det når en vis længde? Der er masser af ting, du kan gøre, for at fremme hårvæksten og få sundt, langt hår.

Hvor langt kan dit hår blive?

Kan alle få langt hår?

Rekorden for verdens længste hår er på 5,6 meter, så det er altså muligt at gro håret rigtigt, rigtigt langt. Men, der er desværre bare nogle hårtyper, der er lidt mere skrøbelige, og som har større tendens til at knække, end andre.

I sidste ende, er det nemlig din genetik og din håndtering af dit hår, der bestemmer hvor langt, dit hår kan blive.

For eksempel er der nogle personer - særligt mænd - der har tendens til hårtab, og som derfor selvfølgelig ikke vil få samme lange manke, som andre. Samtidig kan personer med meget fint og tyndt hår opleve, at det er svært at gro langt hår, da hårene knækker, når de når en vis længde.

Hvor lang tid tager det at få langt hår?

Alle menneskers hår vokser ca. 1-2 cm om måneden. Dog er der noget, der tyder på, at mørkt hår vokser en anelse hurtigere og bliver kraftigere end lyst hår. Dette skyldes, at lyst hår ofte er mere fint og har færre skællag end mørkere hår. Jo flere skællag, desto stærkere og mere modstandsdygtigt er håret, og der er derfor også bedre chance for, at det vokser hurtigere og længere, før det knækker.

Sådan vokser håret

Hvert hårstrå har en naturlig vækst- og hvileperiode, der er med til at bestemme, hvor langt håret vokser sig, og hvornår du taber det.

Vækstperioden dækker over den tid, hvor håret vokser fra hårrod til at blive langt. I hvileperioden vil håret stoppe med at vokse og i stedet falde ud på et tidspunkt. En vækstperiode varer i gennemsnit tre år, mens hvileperioden ligger omkring tre måneder. Men disse kan variere fra person, og har man tendens til kortere vækstperioder, kan det altså betyde, at håret ikke når at vokse sig helt så langt, inden hvileperioden sætter ind.

Heldigvis vokser hårstråene på forskellige tidspunkter, og nye hårstrå vil vokse ud indimellem, at de gamle falder ud. Det betyder, at du sjældent vil kunne se, at der mangler hår - blot at nogle er en anelse kortere end andre. Det er dem, mange omtaler som "babyhår" eller "fimrehår" - og de har det med at stritte lidt op fra resten af det lange hår.

Et af de tydeligste eksempler på vækst- og hvileperioden ses ved mænd, der er ved at miste håret. Da de pga. hormoner stopper med at producere ny hårvækst, vil man løbende kunne se, at der bliver færre og færre hår i takt med, at deres hvileperiode begynder, og hårene tabes. Der dannes ikke "erstatningshår" og derfor ender de - oftest over en årrække med mere og mere tyndt hår og skaldede pletter.

Hvordan får man hurtigt langt hår?

For at få langt hår skal du prøve at undgå, at det knækker. Den bedste måde at gøre dette på er ved at forårsage mindst muligt skade på håret. Det betyder, at jo mindre du udsætter dit hår for behandlinger, styling, farvning og vask - desto større chance er der for, at det bliver langt.

For alle disse ting slider på håret og er med til at forårsage spaltede spidser, der kan lede til at håret knækker, eller at du skal have klippet et godt stykke af håret, for at det kan se flot og sundt ud.

Af samme grund kan man hurtigt komme til at misunde visse mænd, der har utroligt smukt, langt og sundt hår. Dette kan måske tilskrives, at de netop ikke anvender stylingtools som glattejern og krøllejern såvel som hårfarve og andre produkter, der slider på håret. Næ, ved at lade håret være, ender de med misundelsesværdige lange lokker.

Sådan får du langt hår hurtigt

Der er masser af små ting, man gør i hverdagen, der potentielt kan medføre skadet hår. Men hvad er det nu lige, det er, og hvad skal du gøre anderledes?

Få klippet spaltede spidser med det samme

Når du nu gerne vil have langt hår, kan det måske virke selvmodsigende at blive klippet jævnligt. Men i realiteten kan det hjælpe, hvis du bare lige får fjernet de spaltede spidser. Det er nemlig ofte her, hvor håret ellers vil knække af sig selv. Derved komme du det i forkøbet, hvilket kan hjælpe med at styrke dit hår i det lange løb.

Dit hår ser også meget bedre ud, når du fr fjernet de tørre, slidte spidser. I vores optik er flot og sundt kort hår langt bedre end tørt og skadet langt hår.

Brug den rette hårpleje til din hårtype

For at holde dit hår sundt er det vigtigt, at du giver det den rette pleje. Derfor bør du gå efter shampoo og balsam særligt udviklet til din hårtype eller til de hårproblemer, du døjer med.

Har du fint eller meget skadet hår bør du for eksempel passe på med at bruge produkter, der er for skrappe, da de kan komme til at udtørre dit hår og fjerne naturlige olier, som er med til at beskytte hårstråene. Der findes mange hårplejeprodukter til skadet hår, som hjælper med at tilføre næring til håret, og som samtidig beskytter det mod yderligere skade.

Stop med at vaske håret så meget

Når du vasker håret, fjerner du som sagt nødvendige og naturlige olier fra dit hår, som det bruger til at nære og beskytte sig selv. Det kan udtørre håret og lede til flere spaltede spider og knækkede hår. Prøv derfor - hvis muligt - at skære ned i antallet af hårvaske til 1-2 gange om ugen. Du kan eventuelt supplere med tørshampoo i mellem hårvaskene, hvis du får fedtet hår.

Når du vasker dit hår, bør du og altid huske at bruge balsam og/eller hårkur, så du giver dit hår så meget fugt og næring som muligt for at kompensere for vasken. Giv også gerne håret en god leave-in conditioner eller hårolie efter badet for at lukke mest muligt fugt inde i hårstråene.

Prøv med hovedbundsmassage

Når du er i bad kan du med fordel give dig selv en lækker hovedbundsmassage. Ikke nok med at føles dejligt og kan have en beroligende effekt på hele kroppen og sindet, det kan også virkelig gøre meget godt for dit hår. Hovedbunden kan nemlig blive helt tilstoppet med produktrester, olie og døde hudceller, der kan lede til svamp, kløe og irritation. Ved at give din hovedbund lidt massage bliver den let eksfolieret, så disse tilstopninger fjernes, samtidig med at det er med til at fremme hårvækst ved at skabe øget blodforsyning til området.

Du kan enten selv massere hovedbunden, når du vasker håret, eller du kan bruge en hovedbundsbørste, hvis bløde silikonepigge nænsomt masserer huden og eksfolierer hovedbunden for ophobet skidt.

Børst håret korrekt

En af de store syndere, når det kommer til knækkede hårstrå og mistede hår, er frisering af håret. Har håret en lille knude eller sammenfiltring, kan den forkerte hårbørste nemlig komme til at rive i hårene, så de bliver trukket helt ud eller knækker. Derfor er det særligt vigtigt, at du finder en god hårbørste, der passer til din specifikke hårtype, så børstens pigge kan arbejde sig korrekt gennem håret uden at forårsage skade.

Hvis du altid vælger at børste håret, når det er vådt, er det desuden endnu mere vigtigt, at du bruger en korrekt hårbørste. det skyldes, at vådt hår er særligt skrøbeligt og har meget større sandsynlighed for at knække under frisering og styling end tørt hår.

Derfor skal du være forsigtig med at rede håret eller sætte det op, når det er vådt, da det får håret til at strække sig ud over dets naturlige elasticitet, hvilket kan lede til knæk af enkelte hårstrå.

Du kan læse mere om, hvordan du vælger den rette hårbørste til din hårtype, og hvordan du bør rede det, i vores artikel "Sådan vælger du den rigtige hårbørste".

Skru ned for temperaturen

Noget af det, der slider allermest på håret og derfor er årsag til slidte spidser og knækkede hår, er for meget varmestyling. Brug af føntørrer, glattejern, krøllejern og så videre, kan have en meget udtørrende effekt på håret og kan skabe decideret skade på hårstråenes fibre. Du bør derfor altid bruge en varmebeskyttende spray eller olie, inden du bruger styling tools.

Brug altid laveste temperatur setting på dit glatte- eller krøllejern eller spring gerne stylingen over så ofte som muligt. Lad i stedet din naturlige hårtekstur komme frem eller sæt håret op med flotte håraccessories for at undgå varmeskade og knækket hår.

Undgå stramme opsætninger

Dårlige hårdage løses tit med en hestehale, fletning eller knold, der skjuler umuligt hår. Men du skal være forsigtig, når du sætter håret op, så du ikke kommer til at gøre opsætningen for stram. For ikke nok med, at hårstrå kan blive revet ud, det kan også lede til slitage på bestemte områder af håret. Sætter du for eksempel altid håret op i en høj hestehale, vil håret ofte blive slidt og briste lige dér, hvor elastikken sidder og gnubber mod hårstråene.

Når håret slides så meget af en opsætning, at det knækker, kaldes det en "kemisk klipning". Og da man jo ofte samler langt hår højt på hovedet, vil en kemisk klipning desværre også ofte efterlade dig med en meget kort og ujævn frisure.

Derfor bør du for så vidt muligt bruge bløde hårelastikker, scrunchies eller hårklemmer og undgå, at håret får skade på bestemte områder ved at lave mere løse opsætninger.

Indtag de rette vitaminer og mineraler

Det gælder med håret ligesom resten af kroppen, at det kræver et sundt udgangspunkt for yde optimalt. Derfor er varieret kost og sunde fedtsyrer også vigtige for at få sundt hår. Du kan prøve at tage et kosttilskud til håret, der er en god måde at sikre indtag af nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som bidrager til at vedligeholde et normalt hår.

Lær at elske dit naturlige hår

Som beskrevet er det ofte, når vi prøver at gøre vores naturlige hår markant anderledes, at det bliver skadet. Hårfarvning, udglatning og så videre er blot en ændring af dit hårs egen karakter, og det er er i forsøget med at ændre denne, at du ofte kommer til at skade det.

Du kan eventuelt prøve i en periode at lade være med at farve håret for at se, om ikke det bliver sundere af det. Måske du endda vil opleve, at du meget hurtigere end før får langt hår. Når du efter en tid synes, at dit hår virker sundere og har fået en god længde, kan du begynde at farve eller behandle det igen. Det kan nemlig være en god ide at give håret en pause fra behandling og styling og i stedet fokusere på god hårpleje, så det får tid til at vokse sig sundt og stærkt. Så kan det holde til meget mere "skade" end allerede skrøbeligt hår.

Måske vil du samtidig lære at sætte pris på dit naturlige hår i takt med, at det vokser sig længere, stærkere og mere glansfuldt. Du vil i hvert fald helt sikkert opleve, at det kræver langt mindre pleje og vedligehold end tidligere.

Follow
NiceHair

Velkommen til NiceHairs Magazine. Her kan du læse mere om nye produkter i vores sortiment og anbefalinger af produkter eller brands. Du kan også finde guides samt tips og tricks til, hvordan du kan lægge makeup, pleje din hud eller sætte dit hår.

Loading...