Hvis du aldrig har afgivet en ordre hos Nicehair.dk, kan du følge nedenstående link for at tilmelde dig
Få fordele
Du kender det sikkert; har du krøller, hader du dem som pesten, og har du ikke krøller, ville du ønske, at du havde.
Jeg har selv krøller, og jeg har været igennem samtlige stadier, og nu elsker jeg dem. Det fede ved krøller er, at de aldrig sidder ens, men det kan også blive til et problem, hvis ikke man har nogle gode produkter til at tæmme lokkerne.
Jeg er selv frisøruddannet, så jeg har prøvet en del forskellige produkter til krøllet hår, og nedenfor kommer mine favoritter samt gode fif.
Det vigtigste step starter allerede i badet, nemlig med shampoo og conditioner. Krøllet hår er nemlig mere tørt end glat hår, og derfor har håret brug for ekstra fugt.
Start ud med en god fugtgivende shampoo som ex Redken Curvaceous Cream Shampoo, der udover at give en masse fugt, også aktiverer krøllernes elasticitet, der betyder, at krøllerne bliver mere bouncy og lækre.
Efterfølgende bruger jeg en god fugtgivende conditioner også fra Redken Curvaceous serien.
Når jeg er kommet ud fra badet, håndklædetørrer jeg håret, og alt efter hvilken styling jeg ønsker, bruger jeg forskellige produkter.
Jeg vil nu gennemgå følgende stylinger:
En af mine favoritter er MOROCCANOIL® Curl Defining Cream, da den gør mine krøller utrolig bløde og bouncy. Den indeholder argan olie, der plejer samtidig med at krøllerne bliver defineret uden at håret bliver stift.
Det fede ved dette produkt er, at den har en "memory effekt", der betyder, at jo flere dage, du bruger den, jo federe sidder krøllerne, for den "husker" hvordan du vil have det! Jeg kommer den i mit håndklædetørre hår, og så bruger jeg en diffuser, så krøllerne bliver ekstra fremhævede.
Når håret er næsten tørt, tager jeg en lille mængde blød voks eller pomade i spidserne, for så bliver krøllerne mere holdbare, så de ikke falder sammen i løbet af dagen. Derudover bliver håret mere glansfuldt, for når man opvarmer voksen med diffuseren, kommer glansen virkelig frem.
Jeg kan rigtig godt lide Short Sexy Hair hårvoks Control Maniac Wax, fordi den heller ikke gør håret stift.
Resultatet bliver nogle lækre bløde og naturlige krøller, der ikke virker fyldt med produkter. Disse produkter egner sig bedst til dig, der i forvejen har mange krøller eller dig, der ønsker et blødt fald i håret.
Skal jeg noget, hvor jeg skal være udenfor, har krøllerne brug for mere hold. Trevor Sorbie 18-MEA Longer Hair - Curl Cream redder dagen! Jeg kommer den i hele håret, og sætter diffuseren på. Krøllerne bliver "løftet" og mere definerede.
Krøllecremen har et godt hold, så krøllerne bliver en smule stive, men er man ikke vild med det, kan man komme en smule blød voks i, når håret er lige ved at være tørt.
Jeg er personlig helt vild med, at jeg kan mærke produkterne i håret, for så føler jeg, at håret holder hele dagen! Den er super fed til hvis man skal være udenfor eller en tur i byen.
OSIS+ Session Finish Hairspray
Har du brug for endnu mere hold, så afslut med en god hårlak. Jeg kan garantere for at [OSIS+ Session Finish Hairspray]https://nicehair.dk/osis-session-finish-300-ml.html) holder hele natten. Denne metode egner sig bedst til dig, der ikke har så mange krøller - men ønsker at fremhæve dem.
Har du ikke selv krøller, er der heldigvis hjælp at hente! I dag findes der et utal af stylere, der kan lave lige netop de krøller, som du ønsker. Skal det være pæne og ens krøller, er et "gammeldags" krøllejern fantastisk.
Ghd Curve Classic Curl Tong giver smukke og glansfulde krøller perfekt til en aften, hvor du skal være lidt pænere normalt.
Er du til lidt vildere og naturlige krøller er ghd Curve Creative Curl Wand din nye bedste ven. Du kan lave mange forskellige størrelser krøller, og det giver et virkelig naturligt look.
Hvis du ønsker vildt og stort hår, tag små totter og sno inden du krøller det. Denne styler er desuden rigtig god til lidt kortere hår.
Ønsker du fine bølger i håret er Babyliss Pro Titanium Triple Barrel Waver lige sagen. Den har 3 spoler, som gør det supernemt og hurtigt at lave fede bølger i håret.
Hvilke produkter passer bedst til dine krøller? se WEB-TV: mine favoritprodukter til krøllet hår
Det er ikke kun ansigtet, der kan blive ramt af mange urenheder og bumser. Men h...
Slip af med bumser med disse tips til den perfekte hudplejerutine til uren hud.
Er du også træt af dryssende skæl eller små hvide flager, der gemmer sig i melle...