Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Man kommer ikke udenom, at skønhed kommer indefra.
Omhyggelig afrensning af makeup, dyre cremer og en skøn foundation er kun delvis vejen frem til en smuk og fejlfri hud. Man skal nemlig huske på, at skønhed og en fejlfri hud kommer indefra, og det er derfor vigtigt, at tænke over hvad du putter i munden.
Derfor vil jeg i dette blogindlæg skrive om, hvilke råvarer der er særligt effektive for din hud, og som er med til at holde den fit, smuk og naturlig.
Her er nogle af de råvarer som gør underværker for din hud.
Vand er noget af det allervigtigste for kroppen. Både for det indre, men specielt også for det ydre.
Hvis du har tendens til en tør hud, så prøv og drik en halv liter vand ekstra hver dag i 14 dage, og du vil derefter kunne se, at din hud ikke mangler så meget fugt mere.
Hvis du ikke får nok væske, så er der måske ikke nok overskud til at holde hudcellerne i optimal væskebalance - og hvis der ikke er nok væske til dem, så kan det altså både ses og mærkes som tør hud.
Jeg bruger mandler i morgenmad, salat og som en lille snack i løbet af dagen. Mandler indeholder masser af E-vitaminer, samt omega-3-fedtsyrer, som både beskytter huden og som selvfølgelig er super godt for huden. Kort sagt beskytter disse antioxidanter huden og de kan endda udsætte hudens ældningstegn.
Min anbefaling: 10 mandler om dagen er en meget passende mængde at spise.
Æg er godt til dig med hud-udslæt, tør hud, tyndt og skrøbeligt hår. Biotin er et af de mest aktive stoffer i æg og er nødvendig for dannelsen af proteinet keratin, som både findes i hud og hår. Og for at holde huden og ikke mindst håret sundt og smukt, er det vigtigt med biotin, som vi her får igennem æg.
Min anbefaling: Spis et æg hver dag eller hver anden dag, så er du dækket ind på biotin.
Jeg ved du hører det tit, men jeg nævner det lige igen: “spis masser af fisk” og især laks.
Laks og generelt fisk indeholder flerumættede omega-3-fedtsyrer som modvirker betændelsestilstande i kroppen og også i huden, som kan give tendens til rødme og uren hud.
Betændelse kan også få cellerne til at blokere porerne, hvilket kan give acne, og på længere sigt kan det også betyde rynker. Jeg anbefaler at spise laks, da den også indeholder selen, som er med til at modvirke rynker. Laksen er samt er en af de fisk med flest sunde fedtsyrer.
Min anbefaling: Jeg vil anbefale at du spiser fisk 2-3 gange om ugen.
Appelsiner er spækfyldt med C-vitaminer! Og hvad gør C-vitaminer så for huden? De fremmer dannelsen af kollagen i huden, styrken huden og sørger for at elasticiteten bevares. Får du ikke nok C-vitaminer, kan det nedbryde kollagen og derved dannes der rynker.
Min anbefaling: Spis en appelsin om dagen, så er du godt på vej til en sund, glat og smuk hud.
Der findes et hav af fantastiske cremer til tør hud og hud med eksem, men der findes også et andet hjælpemiddel for at få dette problem under kontrol. Også hvis du har andre inflammatoriske betændelsestilstande i kroppen.
Du skal blot spise godt med yoghurt, men HUSK at det er vigtigt, at det er naturel! Ellers får du alt for meget fedt og sukker, og så hjælper det ikke. Jeg blander gerne min naturel yoghurt med lidt banan, og så putter jeg lidt mandler og chiafrø ovenpå, det er sundt og smager fantastisk.
Så gør noget godt for dig selv og din hud her i 2016 og oplev at du vil blive en endnu smukkere udgave af dig selv, blot ved at supplere din kost med disse effektive råvarer!
Se også Beauty-nørdens 4 skønhedstips
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...