Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Har du prøvet at blive forbrændt efter en lang dag i solen? Så er der chance for, at du har gjort en lille smule skade på din hud, der på sigt kan lede til en række problemer for din hud og dit helbred.
Der er en række forskellige grunde til, at det vigtigt at passe på huden, når du er ude i solen. UV-stråler er nemlig ikke kun potentiel skyld i hudkræft, det er også en af de primære årsager til aldringstegn i huden. Der er altså alt mulig grund til at beskytte huden mod solskade for både dit helbreds og din huds skyld.
Solskader er forandringer i huden, der skyldes solens skadelige påvirkning. UV-stråler brænder nemlig ikke bare hudens yderste lag - men trænger ned i hudens dybe lag, hvor de blandt andet ødelægger kollagen, hvilket leder til ældning af huden og kan påvirke cellernes arvemasse.
Når du bliver forbrændt eller får meget sol, begynder din krops immunforsvar at arbejde for at afstøde de hudceller, der er blevet skadet, inden de potentielt omdannes til kræftceller. Det er bl.a. derfor, huden skaller, når den har været forbrændt.
Hver gang din hud bliver forbrændt, bliver det udsat for solskade. Dermed menes, at hudcellerne tager skade, og immunforsvaret kan få svært ved at følge med i kampen mod strålingen, hvilket kan lede til, at cellernes DNA påvirkes eller helt ødelægges. Dette kan medvirke til pigmentforandringer og i værste tilfælde til hudkræft.
Hud, der lige er blevet skadet af solen, vil i første omgang være rødt og ømt - det er det, vi kender som solskoldning eller forbrænding. Når huden bliver forbrændt vil den ofte begynde at klø, fordi huden faktisk har oplevet en 1. gradsforbrænding og derfor oplever inflammation. Kølende cremer som aftersun kan hjælpe med at dulme kløe og svien fra solforbrænding.
Over tid vil mange solskader vise sig som brune plamager eller pletter på huden, hvilket vi ofte omtaler som pigmentpletter.
UV-stråling går ind under kategorien "frie radikaler" - det er ustabile molekyler, der hele tiden leder efter andre atomer og molekyler til at stabilisere sig selv. Det gør de blandt andet, når de kommer i kontakt med din krop, hvilket kan have en skadelig effekt på cellerne og deres DNA. Denne skade fra frie radikaler kaldes oxidativ stress og er en proces, hvor celler og væv efterlades mere skrøbelige og modtagelige over for en række sundhedsmæssige problemer.
I forhold til huden kan frie radikaler og oxidativ stress lede til tidlige aldringstegn som rynker og pigmentpletter, såvel som problemer med tør hud, rødme og meget mere.
Derfor handler såvel forebyggelse som behandling af solskadet hud i høj grad om at bekæmpe oxidativ stress fra UV. Heldigvis kan du introducere antioxidanter til din hudplejerutine til at hjælpe med dette formål.
Mest hyppige kilder til frie radikaler:
Mange solskader forekommer i ansigtet, da det er det område, der oftest bliver udsat for lys. Det er også her, man ofte er mest opmærksom på de pigmentsforandringer, der kan komme.
Men det er også vigtigt, at forebygge solskade på andre områder på kroppen, som er lettere at overse ift. solbeskyttelse, men som ligeledes er hvor der hyppigt opstår pigmentforandringer og hudkræft.
Brug solcreme på disse meget udsatte områder:
Den bedste måde, at undgå solskader er, at beskytte huden mod UV-stråler. Det kan både være ved at holde sig fra direkte sol, dække kroppen til med tøj og især ved at bruge solcreme.
UV-stråler kan nemlig godt trænge igennem skyer og vinduer, så selvom du sidder inden for på en grå dag, kan du blive eksponeret for potentielt farlige UV-stråler - hele året rundt. Man kan nemlig også tage skade af sollys i vinterperioden. Derfor er det en rigtig god ide altid at bruge en solcreme eller dagcreme med SPF i dagligdagen for at være sikker på, at du er beskyttet.
Er du ude i stærk sol, bør du vælge en solcreme med en højere faktor for at være sikker på at få nok dækning. Er du udenfor i en længere periode skal du også sørge for at genpåføre cremen i løbet af dagen for at undgå solskader.
Vælg altid en bredspektret solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling, da de to typer stråling trænger ind i forskellige lag i huden og hver især kan forårsage både kosmetiske og helbredsmæssige problemer.
Du kan læse mere om forskellene på de forskellige typer stråling, samt hvordan du vælger den rette solcreme til lige netop din hud i vores artikel Sådan passer du på huden og håret i sommersolen.
Du kan - blot ved at tilføje nogle enkelte ingredienser til din hudplejerutine - gøre meget for at stoppe solskader samt hjælpe med at forebygge nye skader på huden. Der findes nemlig aktive ingredienser, der hjælper huden med at bekæmpe nogle af de frie radikaler og oxidativ stress, der kommer fra sollys.
Det ligger i navnet, at antioxidanter netop hjælper med at bekæmpe oxidativ stress. Antioxidanter hjælper med at stabilisere frie radikaler og udsætter eller stopper dermed skade derfra. Samtidig er antioxidanter meget antiinflammatoriske og hjælper med at reparere den skade, der allerede er sket.
Selvom kroppen selv producerer antioxidanter, er det ikke altid nok til at stoppe skade fra sol, forurening, stress og usund levestil mm. Det er vigtigt for kroppen, at du får en varieret kost fyldt med antioxidanter, men det kan også være en rigtig god ide at inkludere antioxidanter i din hudpleje for at give huden det bedst mulige forsvar.
Brug et antioxiderende produkt om dagen under din solcreme for at få den fulde beskyttende effekt mod sollys og andre frie radikaler. Samtidig vi det give din hud masser af glød, så din hud samtidig kommer til at fremstå smukkere og sundere.
C-vitamin er en meget stærk antioxidant, der er særligt god i hudpleje til at bekæmpe skade fra frie radikaler i forbindelse med UV-stråling, og antioxidanter - særligt C-vitamin - er veldokumenteret til at have en god virkning mod solskade - særligt til at beskytte mod solens infrarøde stråler, som almindelig solcreme ikke kan beskytte imod.
C-vitamin bidrager til dannelsen af collagen, hvorfor det også har en særligt god plads i hudplejerutinen hos dig, der gerne vil holde tidlige aldringstegn på afstand. Samtidig har det en lysnende effekt på huden og hjælper med cellefornyelsen, hvilket er særligt godt for dig der allerede har eller gerne vil undgå med pigmentpletter.
Resveratrol er en antioxidant af gruppen polyfenol, der findes i forskellige planter - for eksempel vindruer, oliven og teblade, og mange kender det som værende "den sunde del" af rødvin, da denne drik indeholder store mængder polyfenol.
Inden for hudpleje har resveratrol samme stærke antioxiderende effekt som bl.a. C-vitamin, men studier viser, at resveratrol er særligt god til at beskytte mod UVB-stråler. Netop UVB forårsager rynker og nedbrydelse af collagen, og derfor er resveratrol en god ingrediens at anvende i din hudplejerutine, hvis du specifikt vil sætte ind mod solens aldrende effekt på huden.
Resveratrol har også en fugtgivende egenskab, der hjælper mod tør hud, hjælper med at dulme rødme og inflammation og hjælper med at bekæmpe bakterier, der leder til akne. Samtidig giver resveratrol overordnet set en mere jævn og glødende hud ved at fremme cellefornyelsen. Uanset din hudtype eller dine hudplejeproblemer, er resveratrol altså en god ingrediens at tilføje til din hudplejerutine - især hvis du vil bekæmpe og forebygge solskadet hud.
Se nogle af vores skønne hudplejeprodukter med resveratrol og find en ny favorit til din samling.
Niacinamid - også kendt som vitamin B3 - er en af hudplejeverdenens superstjerner og medvirker i mange produkter. Det skyldes, at ingrediensen har utrolige egenskaber på mere eller mindre alle hudtyper - ikke mindst i kampen mod skade fra UV-stråling.
Niacinamid hjælper blandt andet mod oxidativ stress, inflammation, rødme, pigmentering og urenheder.
Se vores store udvalg af fantastiske hudplejeprodukter med niacinamid, så du kan tilføje den gavnlige ingrediens til din daglige rutine.
Vil du bekæmpe oxidativ stress og solskade kan du få gode resultater ved at inkludere A-vitamin i din hudpleje. Der findes forskellige styrker af A-vitamin - herunder retinol og retinoider, der alle har antioxidative egenskaber.
A-vitamin er den mest evidensbaserede ingrediens mod synlige tegn på solskade og hjælper huden med at håndtere skaden fra UV-stråling.
Dette gør den ved at fjerne skadede hudceller, udglatte huden og regenerere cellerne fra UV-lysets DNA-skade.
A-vitamin er primært kendt for sine evner til at udglatte huden og hjælpe med at bekæmpe rynker. Dette skyldes blandt andet, at det hjælper på collagendannelsen i hudens dybere lag.
**Tip: Brug gerne A-vitamin om natten, da det kan gøre huden mere lysfølsom. Brug for eksempel en retinolcreme eller -serum om aftenen og en anden antioxidant om dagen for at få den bedste og mest beskyttende effekt af produkterne.
OBS: Er du gravid eller ammende bør du ikke anvende produkter med A-vitamin af nogen art.
Der findes mange gode produkter, der indeholder nogle af disse meget effektive antioxidanter. Men hvordan passer de lige sammen? Her får du vores tip til en god hudplejerutine, der beskytter dig mod solens skadelige virkning:
Giv huden det bedste forsvar mod UV-skade ved at tilføje antioxidanter, fugt og SPF til din morgenrutine.
Rens huden med en god ansigtsrens.
Påfør et serum med antioxidanter - fx:
Brug en dagcreme - evt. med en af antioxidaterne i - eller brug en dagcreme med SPF:
Slut af med en solcreme:
Slut dagen af med at rense huden for dagens snavs og påfør aktive ingredienser som A-vitamin, der kan arbejde med huden natten over-
Rens huden med en god ansigtsrens og evt. en makeupfjerner
Brug et produkt med A-vitamin - enten et serum eller en creme:
Bruger du et A-vitamin-serum skal du sørge for at bruge en god og fugtgivende creme efterfølgende. Brug eventuelt en plejende creme som en af disse, der indeholder med niacinamid og hyaluronsyre for endnu mere antioxiderende og fugtgivende pleje.
Nogle ingredienser behøver du ikke bruge hver dag, men er gode til at hjælpe huden med at regenerere sig selv.
Brug en god ansigtspeel 1-3 gange om ugen for at fremme cellefornyelsen og fjerne døde hudceller.
Slut af med en god natcreme
OBS: Har du sart hud skal du være lidt påpasselig med at bruge produkter med A-vitamin lige efter, du har foretaget en peeling - især hvis du ikke er vant til at bruge produkterne. Test eventuelt først, om huden kan tåle det, eller variér dagene, så du bruger en anden creme uden A-vitamin på de dage, hvor du anvender peel.
Følger du en hudplejerutine som ovenstående, hvor du anvender nogle af produkterne et par gange om ugen, vil du i løbet af et par måneder se de første resultater. Forhåbentlig vil du opleve, at huden virker mere jævn, har færre pigmenteringer og færre linjer. Men vigtigst af alt, så har du også gjort dit, for at prøve at holde hudkræft, aldringstegn og andre følgeskader fra solskader på afstand.
Men husk, at det tager tid.
Behandlingen af hudlidelser og hudproblemer som solskadet hud kræver nemlig tid. Men i de fleste tilfælde kan du med lidt tålmodighed opnå fantastiske resultater.
Drømmer du om hvide tænder? Få indblik i, hvorfor dine tænder bliver misfarvede,...
Rosmarinolie er et populært valg, når det kommer til at pleje både håret og hove...
Har du tendens til poser under øjnene? Find effektive tips og råd til, hvordan d...