Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
En parfume består som udgangspunkt af tre lag dufte, som man også kalder duftnoter. Topnoten er de letteste og mest fyldige dufte, der kun holder i cirka 10 minutter. Middelnoten udgør duftens hjerte og holder i cirka en time, hvorefter basisnoten – duftens krop – tager over og kan holde i helt op til et døgn. Med andre ord: duften ændrer sig! Husk det, når du er ude at købe en ny parfume.
Når du skal finde frem til den helt rigtige for dig, handler det først og fremmest om at få styr på, hvilken type duft du ønsker. Men hvordan ved man det? Vi kan vist alle komme i tvivl om, hvad det nu lige er, forskellen på en Eau de Toilette og en Parfume er. Vi giver dig svaret her. Der findes 5 forskellige typer af dufte, som alle består af alkohol- og vandopløsninger blandet med duftolier. Det er mængden af duftolier og alkoholstyrken, der er bestemmende for dufttypen og for, hvordan de bør bruges.
Parfumen er det dyreste valg. Men det er samtidig også den mest rene og afrundede duft, du kan få. Med sit indhold af 20-30% duftolier er der tale om en meget høj koncentration. Du skal vælge en parfume, hvis du ønsker en duft, der holder. Basisnoten udgør nemlig cirka halvdelen af denne dufttype. En parfume er drøj i brug, da den typisk blot duppes på huden. Du kan altså regne med, at din parfume rækker til lang tid, og så gør prisen jo ikke helt så ondt
Denne dufttype er blandt de mest populære valg, da du får en holdbar duft, der er til at betale. Duftolierne udgør cirka 15%, og der er tale om en intens duft, der holder i 5-8 timer. Du bør bruge din eau de parfume, hvor din hud har den højeste temperatur. Det kan eksempelvis være på kravebenet, på indersiden af albuen, på inderlårene, ved anklerne, på håndleddene, bag knæene eller mellem brysterne. Vær opmærksom på, at det ikke er en god idé at komme parfume bag ørerne på grund af nogle talgkirtler, der kan have en negativ påvirkning på duften.
Se vores udvalg her: Eau de Parfume
I en Eau de Toilette udgør duftolierne op til 8%, og der er tale om en mere let dufttype end den rene parfume og eau de parfume. Holdbarheden er på cirka 4-6 timer. Der er altså ikke tale om en duft, der holder hele dagen, men den er perfekt, hvis du ønsker et lidt mere diskret indtryk. Du kan med fordel spraye din eau de toilette ud over hele kroppen, så din krop bliver indhyllet i en diskret, men skøn duft.
Se vores udvalg her: Eau de Toilette
Disse to dufttyper indeholder blot op til 5% duftolier, hvilket betyder, at duften ikke holder mere end 4 timer. Eau Fraiche adskiller sig fra de øvrige dufte, da denne i stedet for alkohol er baseret på olie, og derfor udtørrer huden mindre, og har en plejende effekt på din hud. Disse dufttyper er oplagte at bruge som en opfrisker, når du ikke har brug for en duft, der holder hele dagen.
Se vores udvalg her: Eau de Cologne
Nu er du forhåbentlig blevet lidt klogere på, hvilken dufttype, der passer til dit behov. Så må det være tid til at finde selve duften, og gør dig selv en tjeneste - tag dig god tid. Det nytter ikke noget, at du bare lægger præcis den samme duft i kurven, som du ved dufter fantastisk på din søster. Dufte opfører og udvikler sig nemlig forskelligt alt efter, hvilken hud de kommer i kontakt med.
Se det store udvalg af parfume her: Parfumer
God fornøjelse :)
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...