Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Makeuppen her er inspireret af valentins dag, men kan bruges til mange andre anledninger også.
Jeg har forsøgt at skabe et girly look med feminine farver, som klæder stort set alle. Samtidig er det en enkel makeup, som de fleste vil kunne kreere derhjemme.
Jeg er kæmpe fan af Youngblood, og mineralpudder, contouring farve, blush og setting powder er alt sammen fra Youngblood.
Produkterne købes samlet i kittet Youngblood Purely the Basics Kit - Light, hvor man får alt hvad man har brug for, til en basis makeup til huden.
Jeg synes virkelig, man får meget for pengene i det her kit.
Der er en lys og lidt mørkere mineral pudder i kittet, den mørke er for mørk til mig, men den bruger jeg så til at lave contouring med. Det er den rigtig god til.
Inden jeg påfører mineralpudderen, bruger jeg New Cid I-Conceal Concealer til at dække render under øjnene, rødme på hage og omkring næsen samt til at dække urenheder med. Produktet påføres med den indbyggede pensel, så den er dejlig nem at bruge.
Ovenpå mineralpudderen dupper jeg New Cid I-illuminise i farven Pearl på kindben, øjenbrynsben og i amorbuen lige over overlæben.
Det er en rigtig smuk highlighter, der giver det fineste skær til huden.
Tip: Når man bruger en cremet higlighter ovenpå en pudder, skal man være en smule forsigtig med ikke at trække det cremede produkt henover puddermakeuppen, det kan få makeuppen til at sætte sig i kager. Så det er vigtigt, at man dupper cremeproduktet på enten med en finger eller en pensel.
Når basen er færdig sprayer jeg huden med Jane Iredale Pommisst Hydration Spray, som ligesom forsegler makeuppen, og forlænger holdbarheden.
Sprayen er også god at have med på farten, så man kan friske huden op i løbet af dagen. Især hvis man som jeg, sidder på et kontor foran en pc hele dagen, kan huden blive lidt tør af indeklimaet, og der er den her spray altså virkelig et redningsprodukt.
Tro mig, man bliver afhængig!
Jeg starter med Maybelline Colorshow Mono Eyeshadow I farven Violet Vice.
Den påfører jeg over globelinjen altså over selve øjenlåget. Hvor højt op mod øjenbrynene man vil have farven, er op til en selv, og hvor intenst et look man vil have.
Som det kan ses på billedet med alle produkterne, så har jeg efterhånden brugt en hel del af den her øjenskygge. Jeg er vild med den, og jeg bruger den både som øjenskygge og blush.
Derefter bruger jeg New Cid I-Smoulder i farverne Amethyst og Ember. Amethyst bruger jeg på øjenlåget og Ember bruger jeg under øjet.
De er super nemme at arbejde med, og har to funktioner. I den ene ende er der en eyeliner mens der i den anden ende er en super lækker cremet øjenskygge, der påføres med en skumapplikator.
Jeg afslutter med min absolutte yndlingsmascara Lancôme Hypnôse i sort.
Jane Iredale Eyebrow Pencil I farven dark brunette er uden tvivl mit yndlingsprodukt til mine bryn. Jeg har virkelig aldrig prøvet et andet produkt, der passede så godt i farven, var så nem at arbejde med, og holdt så godt. Altså den kan virkelig anbefales.
Hvis jeg skal komme med et enkelt minus, så bruger man hurtigt produktet op, og skal investere i en ny. Men det gør jeg altså gerne, for så god er den!
Til den perfekte valentins makeup synes jeg, der hører pink eller rosa læber til. Jeg har valgt Max Factor Colour Elixir Lipstick i farven Pomegranate, som jeg er rigtig glad for.
Den er dejlig blød, har en smuk farve, og er meget holdbar. Lige præcis sådan, jeg synes en læbestift skal være.
Det var mit bud på en girly makeup - perfekt til valentins dag og mange andre anledninger.
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...