Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Det er ikke nogen hemmelighed, at man som skønhedsblogger tester vildt mange produkter.
Det indebærer også, at man finder produkter, som ikke passer til ens hudtype, hårtype med mere. Derfor vil der naturligvis være produkter, man aldrig får brugt op.
Modsat, får man også prøvet en masse produkter, som man bliver rigtig glad for, og som man får brugt det hele af.
Her viser jeg 5 produkter, som jeg har tømt indenfor de seneste par uger.
Duften fik jeg for en del tid siden af min dejlige mand. Jeg kan godt lide at skifte lidt rundt imellem mine dufte, ligesom jeg typisk bruger lette dufte om dagen og mere tunge og krydrede dufte om aftenen. Derfor har jeg haft parfumen fra DKNY i ret lang tid. Jeg har typisk brugt den som en hverdagsduft, da det er en ret let duft.
Det er en mild duft, som passer til stort set alle.
Jeg bruger egentlig ikke renseservietter til at fjerne makeup med derhjemme til hverdag - der foretrækker jeg at bruge en hel serie af renseprodukter, med rens, tonic og tilhørende cremer.
Men når jeg er på ferie, weekendophold og lignende, så synes jeg det er rigtig rart og dejlig praktisk med sådanne cleansing wipes. Pakken her fra KORRES fik jeg da også i forbindelse med, at jeg skulle på studietur i Barcelona tilbage i april. Jeg brugte ikke hele pakken på turen og for ikke så længe siden kom jeg i tanke om, at jeg havde den endnu.
Jeg var ret forbavset over, at servietterne ikke var udtørrede, selvom pakken havde været åben så længe. Så nu fik jeg brugt de sidste servietter herhjemme, så jeg kunne få tømt pakken.
Min bedømmelse af dem er derfor at det er nogle meget effektive cleansing wipes, som fjerner alle typer makeup.
Shampoo er en af de ting, jeg bruger allermest af, og sådan forestiller jeg mig, at det er for de fleste. Det betyder også, at jeg har prøvet rigtig mange forskellige shampooer. Denne her har jeg været rigtig glad for, og den kunne jeg faktisk godt finde på at købe igen.
Rigtig god volumegivende shampoo.
Den her showergel har jeg heldigvis flere stående af I skabet. Jeg elsker showergels, der dufter af noget bestemt, og denne dufter fantastisk af honning. Den er så skøn. Det er en shower gel, som man simpelthen bliver nødt til at prøve.
En rigtig fin shampoo, der er økologisk, fri for parabener og ikke testet på dyr. Det er derfor en god shampoo til hele familien. Når jeg brugte denne shampoo, kunne jeg mærke at mit hår fik tilført fugt og blev nemmere at rede ud.
Husk i øvrigt, at du altid skal vaske dit hår to gange. Første gang fjerner man skidt og snavs samt eventuelle stylingprodukter fra håret. Anden gang får shampooen mulighed for at trænge ind i håret, så man får det optimale ud af sin shampoo.
Det var en kort gennemgang af mine empties fra de sidste par uger.
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...