Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
”Shampoo fra et supermarked og fra frisørerne er det samme, det er bare dyrere hos frisøren” … Denne sætning og mange andre lignende har jeg efterhånden hørt en del gange i mit arbejde som frisør, og for lige at slå det fast, så NEJ! Det er ikke det samme, der er mange (gode) grunde til, at shampooen hos frisøren er dyrere. Nedenfor vil jeg liste nogle af dem op, samt vise et forsøg, der viser hvorfor, du skal vælge en kvalitetsshampoo fra frisøren.
Sulfater er en meget brugt ingrediens i særligt supermarkedsshampooer, men også i frisørshampooer. Sulfater er bl.a. dét der gør, at shampooen skummer. Vi har ’lært’ at en shampoo kun virker, hvis den skummer, men det er slet ikke tilfældet. Håret bliver hverken mere eller mindre rent af sulfater, og nogle oplever reaktioner så som kløende og tør hovedbund, hvis de bruger en shampoo med sulfater i. Derfor kan det være en særdeles god ide at skifte til en sulfatfri shampoo. Det kunne eksempelvis være:
Konsistensen kan sige noget om, hvor koncentreret din shampoo er. Supermarkedshampooer er ofte meget tynde i konsistensen, og der skal nærmest en hel håndfuld shampoo til, før håret er vasket rent. En kvalitetsshampoo er ofte mere cremet og tyk i konsistensen, og her bruges ofte kun hvad der svarer til en negl i mængden, før håret er vasket rent. På den måde bliver det lige pludseligt dyrt, hvis man skal bruge en hel håndfuld af den billige shampoo, mens man kun bruger en tiendedel af den dyrere shampoo. Shampooer der virkelig ikke skal bruges meget af, er bl.a. Kérastase og nu har de også lavet i salonstørrelser på 500 ml til en fantastisk pris.
Frisørshampooer er meget specialiseret, hvilket betyder, at uanset hvilket ’hårproblem’ du har kan du opnå gode resultater ved at finde en shampoo, der passer til dit hår. Det er sjældent at supermarkeds shampooerne fokuserer så meget på de aktive ingredienser. Prøv at kigge på indholdslisten på forskellige shampooer, det er ofte det samme indhold, trods de skal kunne noget forskelligt. Har du eksempelvis krøllet hår, opnår du flottere krøller ved at bruge en shampoo specielt udviklet til krøller, eks. Davines LOVE Curl Shampoo.
For at vise hvor vigtigt det er, at vælge en god shampoo, når du har farvet håret, har jeg lavet et lille forsøg med farvede ekstensions. De er alle farvet i præcis samme farve og vasket samme antal gange. I forsøget har jeg brugt følgende produkter:
I fire glas har jeg kommet en lille smule shampoo i, som jeg har derefter har vasket en tot hår i. Efterfølgende har jeg taget et billede af glassene, og her kan man se, hvor meget farve, der rent faktisk bliver vasket ud af håret.
Det giver et billede af, hvor længe du kan regne med at have en flot og glansfuld hårfarve.
Det kan derfor altså godt betale sig at købe en frisørshampoo.
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...