Urtekram
Økologiske luksus plejeprodukter
Det første "kram": Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail startede, som urtekræmmere i København i 1972. De solgte forskellige krydderurter, krydderier m.m. Alt sammen med fokus på den enkle, rene og helt naturlige livsstil. De fik ret hurtigt succes med deres lille butik og i løbet af de næste mange år udviklede de Urtekram til en egentlig virksomhed, hvor målet var VÆKST. Desto mere økologi de udviklede og solgte, desto større gavn i forhold til miljøet, sundheden og den ansvarlige fødevareproduktion. Virksomheden startede godt nok i københavn, men ligger nu i det fantastiske nordjyske Mariager. Urtekram ejes af det svenske Midsona, som blandt andet også markedsfører det kendte mærke, Bioforce, i Danmark. Urtekram er idag skandinaviens største økologiske grossist og beskæftiger cirka 150 medarbejdere, der sørger for, at de mere end 1100 produkter lever op til virksomhedens egne og de forskellige landes krav og forventninger.
Ingen unødvendig kemi: Urtekram går ikke på kompromi med effekt, oplevelse og økologi. De sætter en STOR ÆRE i at levere varer i høj kvalitet, derfor stiller virksomheden STORE KRAV til sig selv og følger naturligvis de højeste økologiske standarder angivet af Ecocert. Produkterne er helt fri for silikone, parabener og syntetiske konserveringsmidler. De er derimod smækfyldte med gode økologiske og naturlige råvarer. Urtekram er veganervenlige og certificeret med "Leaping Bunny Crueltyfree"-mærket. Miljø-hensynet er tænkt ind i alle led fra produktion og transport til råvarer og emballage. Desuden er virksomheden miljøcertificeret i henhold til ISO 14001 og ISO 22000. Den førstnævnte er en international standard indenfor miljøledelse. Den omhandler Miljøpolitik, Planlægning, Iværksættelse og drift, Kontrol og korrigerende handlinger, samt Ledelsens gennemgang. Standarden specificerer, hvad der kræves for at danne et miljøledelsessystem med udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter med fordeling af ansvar og kompetencer samt miljøopgaver i hverdagen. Den anden omhandler fødevarersikkerhed. For nogle virksomheder kan det være tilstrækkeligt at leve op til lovkravene og følge det godkendte egen-kontrolprogram. For andre virksomheder vil det være en fordel at følge en anerkendt standard som ISO 22000. Hvis man for eksempel ønsker at eksportere sine varer eller sælge til de større danske detailkæder, kan det være et leverandørkrav, at man følger denne internationale standard.
Nicehair.dk kan sit "KRAM": Hos Nicehair.dk tænker vi også på dig, der holder af økologi, sætter pris på naturlighed og som interesserer sig for miljøet. Derfor har vi selvfølgelig også Urtekram på vores reoler. Vi har valgt et udpluk af Urtekrams forskellige serier, der alle bidrager til, såvel fysisk, som psykisk velvære. Her vil vi gerne fremhæve Urtekrams plejeserie til mænd. Denne serie tilgodeser mænds behov for multifunktionelle produkter, derfor er serien er lille, men god! En anden serie, der er ret så populær, er den UDEN PARFUME. Den er skånsom mod den særlig sensitive hud. Alle serierne er effektive og bidrager på hver sin måde til pleje af din hud. Husk, at du kan søge hjælp og råd herom hos vores dygtige kundeservice, at vi har lynhurtig levering og at du sparer leveringsomkostningerne, hvis du kan hente dine bestillinger i en af vores Nicebeautybutikker i Esbjerg eller Kolding.
Giv dig selv et KRAM! - Urtekram