Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Har du keratosis pilaris - altså de røde knopper, på kroppen eller ansigtet, som bl.a. omtales som jordbærben eller jordbær hud? Så er du langt fra den eneste. Det er nemlig en harmløs og meget almindelig hudlidelse, som det estimeres, at op mod 50% af befolkningen døjer med.
Keratosis pilaris er en almindelig hudtilstand, som kendetegnes ved små røde knopper, der dækker huden. Det kan ligne gåsehud og føles ru. Det skyldes en harmløs ophobning af keratin i hårsækkene på huden. Keratin er et protein, der findes i hud, hår og negle. Det beskytter huden mod infektioner og andre skadelige ting. Når det ophober sig i hårsækkene fremgår det som små knopper, der føles ru.
Jordbærhud eller keratosis pilaris kommer oftest til syne på overarmene og benene, men det kan også vise sig i ansigtet, på ryggen, lår og på ballerne.
Selvom det er en fuldstændig harmløs lidelse, kan keratosis pilaris være kosmetisk generende og hæmmende for dem, der døjer dermed. Det kan nemlig være årsag til stor irritation, frustration og forlegenhed, fordi de ikke kan lide udseendet af deres hud. Mange af dem, der lider af keratosis pilaris, prøver derfor at holde de ramte områder på arme og ben tildækket eller skjult ved at undgå kortærmede t shirts, kjoler, shorts eller lignende.
Det er en kronisk tilstand, som er arveligt betinget - dvs. at du har større chance for at få det, hvis andre i din familie har det. Ofte opstår det i barndommen eller teenageårene og bliver værre i takt med, at vi bliver voksne. Dog kan du opleve en forbedring igen, når du bliver gammel, hvor mange oplever, at tilstanden forbedres.
Der findes ofte et overlap mellem keratosis pilaris og andre hudlidelser som atopisk eksem og tør hud. Det vil sige, at hvis du allerede har andre hudproblemer, så er der en større chance for, at du også vil opleve (flere) problemer med jordbærhud og rødeknopper. Har du flere hudproblemer, er det derfor vigtigt at du pleje huden for begge dele.
Selvom det måske kan ligne små bumser, har keratosis pilaris ikke noget med bumser, hudorme eller akne at gøre. De små knopper føles ru og forekommer oftest ved tør eller meget tør hud, hvorimod bumser eller akne oftest forekommer ved en fedtet hud.
Ved keratosis pilaris er der heller ikke betændelse, der kan "presses", ligesom ved en bums eller cyste, da det jo er døde hudceller og keratin, der er skyld i de tilstoppede porer. Bumser eller akne kan være meget ømt og irriteret, hvorimod keratosis pilaris er smertefrit.
For at håndtere keratosis pilaris og reducere symptomerne er det vigtigt at opretholde en god hudplejerutine, der inkluderer fugtighedscreme for at forhindre tør hud. Brug af milde eksfolierende produkter og fugtgivende cremer kan også hjælpe med at fjerne overskydende keratin og blødgøre huden.
Da keratosis pilaris er en kronisk sygdom, er der ikke en "kur" mod det. Det vil sige, at du aldrig vil kunne slippe helt af med det. Men den rette hudplejerutine kan gøre meget for at forbedre udseendet af det, så knopperne bliver mindre synlige, og huden føles mindre ru.
Der er to primære "problemer" ved keratosis pilaris, som du skal "behandle" for at forbedre udseendet af din hud:
Det er altså nødvendigt at vælge hudpleje, der målrettet hjælper på disse to ting, hvis du ønsker dig en glat hud uden knopper. Her får du vores bedste råd til pleje af din jordbærhud.
Vil du minimere fremtoningen af knopperne er det nødvendigt at fjerne døde hudceller og ophobet keratin, som ligger og danner "propper" i hudens hårsække. Den bedste måde at gøre dette på er ved at nænsomt at eksfoliere huden, gerne med en "kemisk peeling", ved hjælp af produkter med ingredienser som:
Salicylsyre er rigtigt god eksfolierende ingrediens, der trænger dybt ind i hårsækkene og opløser fedt og tilstopninger. Har ikke fugtgivende egenskaber.
AHA trænger ikke så dybt ind i huden, men eksfolierer på hudens overflade. Denne syre har også fugtgivende egenskaber, og er derfor en god ingrediens til keratosis pilaris.
I visse styrker kan urea/carbamid hjælpe meget med at nedbryde det øverste lag hud - men det skal være over 10% (hvis under 10% fugter det udelukkende). Urea findes derfor i mange cremer - særligt til hænder og fødder.
Retinid hjælper med cellefornyelsen og med at udglatte det yderste lag af hud. Modsat de andre ingredienser hjælper det også med at bekæmpe den rødme og irritation, der ofte forbindes med keratosis pilaris. Kan dog kræve fugtighedscreme før og efter påføring for at undgå irritation - især hos sensitiv hud.
Ingredienser som ovenstående findes allerede i mange produkter udviklet til at eksfoliere huden eller hjælpe på problemer med ru, tør eller hård hud - både i ansigtet og på kroppen. Du kan finde dem i forskellige bodylotions, bodywash, i ansigtspleje eller i mere målrettede produkter som serum eller peelingprodukter.
Vi anbefaler, at du langsomt introducerer en af disse eksfolierende ingredienser til din hudplejerutine ved at bruge det et par gange i ugen, til du er sikker på, at din hud tolerer det. Derefter kan du skrue op for brugen:
De første 2-4 uger: Start med at bruge eksfolierende produkterne 2-3 gange i ugen.
De næste 2 uger: Brug produkterne 2 gange om dagen, indtil huden er nogenlunde glat.
Dette er blot vejledende. Det er vigtigt, at du selv mærker efter følger din egen krop, så du selv kan holde øje med, hvor meget eller hvor lidt, der skal til for at holde din hud glat.
Når du begynder med rutinemæssig eksfoliering af kroppen, skal du være forsigtig med ikke at være for hårdhændet, så du beskytter barrierefunktionen. Pas derfor på med at gnubbe eller skrubbe huden for meget, da det irriterer huden og skader hudbarrieren, hvilket blot kan lede til forværring af symptomerne.
Nogle ingredienser som f.eks. retinoid kan gøre huden lidt ekstra tør i starten. Tilfør altid fugtighedscreme + en solcreme efterfølgende for at beskytte og pleje huden bedst muligt.
Der en sammenhæng mellem keratosis pilaris og tør hud, selvom det er to forskellige hudtilstande. Men tør hud kan bidrage til udviklingen af jordbærhud og gøre symptomerne mere udtalte. Tør hud kan nemlig føre til en øget produktion af keratin, hvilket kan forværre keratosis pilaris.
Tør hud mangler fugt og de naturlige fedtsyrer, der normalt beskytter huden. Dette kan føre til, at huden bliver mere skællende og irriteret. Når huden er tør, er det lettere for keratin at blive fanget i hudens hårsække, hvilket kan forværre problemerne med knopper.
Derfor er keratosis pilaris ofte et større problem om vinteren, hvor huden bliver mere tør og gnider imod mere tykt tøj. Derfor bør du i vinterperioden sørge for at give din hud endnu mere fugt og creme for at holde den velplejet og fri for de røde knopper.
Her får du vores bedste tips til at holde huden fugtet og undgå at forværre din jordbærhud:
Selvom keratosis pilaris er en kronisk hudtilstand, så er der altså masser ar ting du kan gøre for at forbedre udseendet af jordbærhud. Gå på opdagelse i vores store udvalg af hudpleje, der kan hjælpe dig med at få din hud fugtet og eksfolieret, så huden bliver mere glat og blød. Ved hjælp af den rette hudpleje kan du nemlig mindske synligheden af knopper på huden, så du kan vise armene og benene frem helt uden bekymring.
Se nogle af de nye skønhedsprodukter på shoppen i juni
Shop nye skønhedsprodukter før alle de andre
C-vitamins mange fordele for huden - lige fra anti-age og glød til bekæmpelse af...