Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Shea butter er en populær ingrediens i hudplejeprodukter pga. dens plejende og fugtgivende egenskaber.
Her kan du læse lidt mere om, hvorfor du bør introducere shea butter til din hudplejerutine – især hvis du døjer med tør eller sensitiv hud.
Shea butter er et fedtstof udvundet fra sheanødden, som bruges meget i hudpleje. Shea butter indeholder meget høje koncentrationer af fedtsyrer (lipider), der minder meget om dem, der findes i vores egen hud. De er derfor meget anvendelige til at skabe og vedligeholde en beskyttende barriere for huden, der også forhindrer fugttab.
Har du problemer med tør hud eller sensitiv hud, er shea butter altså en virkelig god ingrediens til at give lidt ekstra fugt og fedtstof. Disse hudtyper kan nemlig ofte have problemer med en lidt ustabil hudbarriere, der gør, at huden ikke holder så godt på fugten. Her vil shea butter nemlig hjælpe med at beskytte, fugte samt blødgøre huden og gøre den smidig.
Shea butter kan også hjælpe med at lindre irriteret hud, da det har anti-inflammatoriske egenskaber, så det hjælper med at dulme hævelse, rødme, eksem og sensitiv hud. Derfor finder du også ofte shea butter i produkter som after sun, læbepomade og håndcreme, som giver ekstra pleje til sart eller sensitiv hud.
Af samme grund vil mange produkter til sensitiv eller atopisk hud også inkludere shea butter, så huden dulmes og beskyttes med de plejende fedtsyrer.
Shea butter kan også hjælpe dig i kampen mod aldringstegn. For det indeholder nemlig naturligt antioxidanter, der er med til at beskytte huden mod nogle af de frie radikaler, der er med til at fremme aldringstegn som rynker og pigmentforandringer. For shea butter er rig både A-vitamin samt E-vitamin, der begge har rigtigt mange gode egenskaber ift. hudpleje. A-vitamin er særligt god ift. at reducere rynker og fremme cellefornyelsen i huden, mens E-vitamin er meget effektiv til at fugte huden og beskytte den mod celleskade fra bl.a. sollys. Begge dele er altså med til at forebygge aldringstegn i huden.
Shea butters evne til at fugte huden kan desuden også have en foryngende effekt, da en velfugtet og sund hud ikke blot har mere glød, den virker også mere fyldig. Dermed blive finer linjer ”fyldt ud”, så huden fremstår mere glat og strålende.