Neglelak
Der er en grund til, at det hedder prikken over i’et. Prikken er godt nok lille og næsten usynlig, men også kun næsten. Sådan er det også med neglelak. Neglene er måske ikke det område af kroppen, der råber højest, men med den rette lak kan du sige rigtig meget med kun få ord. Både om dig selv, din stil eller dit humør.
NiceHair giver dig det store udvalg, hvor du med garanti kan finde den nuance, farve eller brand, du er til i dag. Måske dit humør skifter, og du er til noget andet i morgen. Med NiceHairs sortiment kan du skifte stil og mening så meget, som hjertet begærer – vi har altid lige det, du har brug for.
Neglelakker fra alle de kendte mærker
Hos NiceHair gør vi meget ud af, at du kan få netop det, du ønsker. Det gælder både inden for farver, nuancer og brands. Mange sværger gerne til det ene eller det andet mærke, og derfor gør vi vores ypperste for at imødekomme dine ønsker. Der kommer også hele tiden nye mærker til, som tager markedet med storm, og vi er med på trenden.
Så sæt dig godt tilrette og lad dig inspirere af vores bugnende sortiment. Led blandt dine favoritter og oplev verdensstjernerne som ESSIE og CND eller de mere velkendte fra Gosh eller Maybelline.
Høj kvalitet til den moderne forbruger
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gå efter blandt de mange neglelakker, så er det helt forståeligt. Branchen er altid i rivende udvikling, og der kommer hele tiden nye trends, tendenser og teknologier til. Er du grøn på feltet, så kan du med fordel gå efter lak med negleplejende ingredienser, der ikke udtørrer dem mere end højst nødvendigt. Så kombinerer du sundhed og skønhed på en elegant måde.
Går du op i din krops sundhed, kan du tillige få neglelakker uden alverdens kemi, og du kan endda få de små flasker med en vegansk eller økologisk profil.
Er du den utålmodige type, kan du gå efter en hurtigtørrende variant, hvor ventetiden drejer sig om sekunder og minutter i stedet for minutter og timer. Og husk i øvrigt altid den plejende neglelakfjerner, der skånsomt fjerner de sørgelige rester, der altid opstår efter et par dage.
Ud over selve den farvede lak, som du vælger ud fra humør og stil, kan du også påføre under- og overlak. Underlakken beskytter blandt andet mod misfarvning, og overlakken forlænger den farvede laks holdbarhed.
Pleje giver de bedste forhold for din neglelak
Før du påfører din neglelak, bør du indarbejde en rutine, der sikrer optimal pleje. Det giver i længden de mest optimale forhold for, at lakken trives og holder. Derfor bør du behandle dine negle løbende med en speciel negleolie og eventuel neglebåndscreme.
Sådan kan du gøre, når du skal lægge ny lak:
- Vask hænderne med blid sæbe og tør dem i et blødt håndklæde.
- Klip eventuelt negle og bånd ned med en negleklipper og skub båndene ned.
- Neglene skal være helt tørre og rene, før du påfører lak.
- Start gerne med en beskyttende underlak og lad tørre et øjeblik.
- Påfør selve den farvede lak med penslen til hele neglen er dækket. Nogle pensler er brede nok til at klare arbejdet med ét strøg. Ellers må du gøre det ad to omgange. Vent til laget er tørt.
- Påfør eventuelt et andet lag for optimal dækning.
- Slut med overlak, der giver en længere holdbarhed.
- Lad tørre helt.
Neglelak til hverdag og fest
Du kan kombinere dine neglelakker eller investere i negletilbehør, som du ønsker, eller du kan vælge den traditionelle tilgang.
På den måde kan du få pæne og neutrale farver til hverdag og masser af knald på til festen. Gå efter sæsonens trends eller dit outfits nuancer til hverdag, eller lav striber, prikker eller andre grafiske mønstre der giver neglene kant og dig selv personlighed. Du kan også påsætte mønstre og sten, der gør en neutral lak til festens midtpunkt, eller giv den gas med guld, sølv og pangfarver.
Lad din neglelak tage fokus og være en forlængelse af din personlighed, holdninger eller stil. Kun fantasien sætter grænser for din kreativitet og muligheder. Udforsk en verden af farver og mærker her hos NiceHair.