Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Er du ked af, at dine øjenvipper er korte, og drømmer du bare om lange dukke-vipper? Så kan vippeserum være den perfekte løsning for dig. Med dette vidundermiddel bliver dine egne vipper nemlig flotte, lange og kraftige – helt naturligt. Her får du en guide til øjenvippeserum.
Der kan være mange grunde til, at du ikke har de lange, fyldige vipper, du drømmer om – eller som du har haft tidligere. Dagligt brug af makeup, makeupfjerner, øjenvippecurler og falske øjenvipper eller vippe-extensions kan tære på dine vipper, så de knækker eller falder af hurtigere. Hormonelle ændringer kan også spille ind, så du i forbindelse med graviditet, overgangsalder, sygdom osv. kan opleve, at dine vipper falder ud eller ikke vokser sig lige så lange. Og så er nogle mennesker bare født med kortere vipper end andre. Men heldigvis er der nu noget, du kan gøre ved det, så dine egne vipper kan vokse sig længere og kraftigere.
Vippeserum er hemmeligheden bag længere øjenvipper. Serummet hjælper med at få dine vippehår til at vokse og forlænger perioden, hårene sidder i vippekanten, før de falder ud. Ligesom hårene på hovedet har øjenvippehår nemlig en naturlig vækstcyklus fra de vokser til de falder af. Og med et serum kan du altså forlænge denne periode betydeligt og samtidig få dem til at vokse sig endnu længere. Faktisk kan dine vipper vokse sig op til 70% længere og mere fyldige!
Serummet trænger ind i hårfolliklerne, så de får lidt ekstra næring, der gør dem i stand til at producere sundere, længere vipper på kortere tid. De velnærede hårsække er dermed nøglen til dine nye lange vipper, og derfor virker serum kun på de follikler, der bliver behandlet med serum. Når først de vipper er faldet ud, vil det kræve ny næring i form af serum til at få nye hår til at vokse på samme måde.
Vi mister og producerer hver dag nye vipper, og derfor skal du blive ved med at bruge serum for at sikre, at dine vippe-hårsække konstant er næret, og dine øjenvipper forbliver lange.
Det tager ca. 4-8 uger for vipper at vokse ud. Derfor vil du sandsynligvis også først opleve virkningen af serum derefter, da de vipper, hvis follikler er blevet ”næret” med serum, skal have tid til at vokse ud.
Her får du et par af vores yndlings vippesera, som du kan købe her hos NiceHair:
Før og efter brug af Xlash! Så lange og smukke kan dine vipper også blive.
Dit øjenvippeserum kommer i en lille flaske med en applikator/pensel og minder meget om en flydende eyeliner. Ligesom med en eyeliner skal du påføre en tynd streg af serum langs vippekanten på dit øverste øjenlåg. Serummet er klart, så du vil ikke kunne se det, udover at det måske lige ser vådt ud de første sekunder, før det tørrer. Det var det - så simpelt er det nemlig at bruge!
Vi anbefaler, at du bruger vippeserum om aftenen, inden du går i seng. Brug det efter du har renset ansigtet ved hjælp af en oliefri makeup-fjerner. Det er vigtigt, at du ikke bruger en makeuprens med olie, da serummet ikke vil kunne trænge gennem olien og ned i hårsækkene.
Brug vippeserum hver aften i ca. 2 måneder, indtil du oplever at vipperne er blevet længere. Derefter kan du nøjes med at påføre serummet 1-3 gange om ugen for at vedligeholde hårsækkenes produktion af lange vipper.
Øjenvippeserum har været meget omdiskuteret gennem de seneste år. Vippeserum stammer oprindeligt fra medicinalbranchen, hvor stoffet bimatoprost blev anvendt. Det er et lægemiddel, der bruges ifm. øjensygdomme, og det er i EU ikke blevet godkendt til anvendelse i kosmetik. I stedet anvendes andre ingredienser, der er testet og godkendt til formålet.
Som udgangspunkt er vippeserum derfor sikkert for dig, men du kan muligvis i starten opleve let irritation ved brug, da du jo går ind og påfører en aktiv ingrediens i din vippekant, men det er ikke noget at være bekymret over. Lidt svie vil også opstå, hvis du får serummet ind i øjet. Start eventuelt langsomt ud med kun at anvende serum 1-2 gange om ugen, så din hud og øjne vænner sig til produktet. Så kan du efter et par uger sætte hyppigheden op til hver aften.
Oplever du slem irritation, røde øjne eller andre allergiske reaktioner, bør du stoppe og evt. prøve et andet mærke eller tale med din læge. Alle mennesker er forskellige og reagerer på forskellige ting, og derfor er det ikke sikkert, at du kan tåle det samme som dem omkring dig - ligesom det er heller ikke ens betydende med, at du ikke kan tåle et andet mærke.
Er du bekymret for ingredienserne i vippeserum, kan du altså trygt shoppe hos NiceHair. Vi fører kun grundigt testede og godkendte sera.
Huskeregler for brug af øjenvippeserum
Ved brug af vippeserum – ligesom alle andre produkter – gælder det om at bruge din sunde fornuft og lytte til din krop. Føler du, at noget virker forkert, bør du stoppe med anvendelsen, tale med din læge eller prøve et andet produkt/mærke. Vippeserum og andre skønhedsprodukter købt i Danmark og EU er grundigt kontrolleret og er godkendt til kosmetisk brug, og de indeholder således ikke farlige kemikalier, der umiddelbart kan skade dig. Derfor bør du ikke købe produkter som øjenvippeserum uden for EU, da du dermed ikke kan være sikker på, at de er lige så sikre.
Nu hvor dine vipper har vokset sig lange og fyldige, kan du med fordel gøre lidt ekstra for at fremhæve dem endnu mere.
Her får du vores tips til farve og korrigering af vipperne, så du helt kan undlade mascara eller øjenvippecurler!
Har du lyse vipper, kan du selv farve dem sorte eller brune med vippefarve, så de bliver mere tydelige. Dine nye, lange vipper fremstår dermed mere markante, så du helt kan undvære mascara – perfekt i sommersæsonen eller til cykelturen på regnvåde dage. Så er det nemlig slut med vaskebjørnsøjne til dig!
Her kan du se, hvordan du selv farver vipperne derhjemme:
Vippeløft
Er dine vipper meget lige i stedet for buede? Det kan medføre, at de de ikke syner af så meget – også selvom de er lange. Prøv et ”øjenvippeløft” eller ”vippe-permanent” som dette kit fra Refectocil. Resultatet er buede vipper, der holder helt op til 6 uger. Så behøver du ikke mascara eller vippetang for at få bukkede øjenvipper.
Her kan du se, hvordan man gør:
Suppler dit vippeserum med en mascara, der indeholder nogle af de samme ingredienser. Dermed plejer du også vipperne, mens du bruger makeup. Prøv en af disse mascaraer, der får dine vipper til at vokse sig sundere:
Du kan også få serum til dine bryn, så de får lidt ekstra pleje. Har du overplukket dem, eller er de ikke så fyldige og tætte som ønsket, kan du også fremme væksten af brynhår med et serum. Du kan se vores udvalg af brynserum her:
I denne video kan du se, hvordan du også kan farve din bryn derhjemme:
Se nogle af de nye skønhedsprodukter på shoppen i juni
Shop nye skønhedsprodukter før alle de andre
C-vitamins mange fordele for huden - lige fra anti-age og glød til bekæmpelse af...