Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-4 hverdage / Fremragende Trustpilot
Forlænget returret t.o.m. 31. jan. 2025 Hurtig levering 1-4 hverdage Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr
Fremragende Trustpilot

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Har du glemt dit kodeord?
Ny hos NiceHair? Tilmeld dig kundeklubben NiceHair & Me og få en masse fordele

Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.

*Ja tak, jeg vil gerne melde mig ind i kundeklubben NiceHair & Me og accepterer dermed NiceHair & Me's [vilkår og betingelser].

**Jeg samtykker til at modtage henvendelser fra NiceHair ApS via e-mail, SMS og privatbeskeder på Facebook, Instagram, Tiktok eller via andre sociale medier. Henvendelserne vil indeholde markedsføring vedrørende målrettede tips, tilbud, spørgeskemaer, invitationer til konkurrencer og begivenheder samt information om nyheder og særlige kampagner, der er relateret til vores produktsortiment og medlemsservices.

Markedsføringen skræddersyes personligt til dig på baggrund af dine kontaktoplysninger, produkter du viser interesse for hos NiceHair.dk (besøgs- og søgehistorik), på baggrund af tidligere køb (købshistorik) samt angivne yndlingsbrands.

Jeg accepterer derudover, at NiceHair ApS samt Emarsys, Meta og Google indsamler oplysninger om læsning af markedsføringsmeddelelser. Du kan læse mere herom i vores [cookiepolitik].

NiceHair ApS må bruge samtykket til at spørge, om du ønsker at opdatere dit samtykke, herunder mht. nye produkter eller kontaktformer.

Du kan læse mere om vores håndtering af dine personlige data, herunder hvordan vi bruger dine data til mere personlig markedsføring og kommunikation. Du kan læse mere om dette i vores [Privatlivspolitik].

Dit samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage ved hjælp af vores frameldelses-link du finder på din profil. Du kan også trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på ordre@nicehair.dk. Du kan også altid framelde dig digital kommunikation i bunden af nyhedsbrevet.



Bekræft din email

Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.

Har du ikke modtaget en email endnu?

Nulstil adgangskoden ved at indtaste din e-mail nedenfor


Tilbage til login

Hvilken hårolie passer til dit hår?

Hårolie har sneget sig ind på mange kvinders badeværelseshylder. Men er du også en af dem, der er lidt i tvivl om, hvordan du vælger den rette hårolie, og hvordan du bruger den bedst uden at få fedtet hår? Så læs videre her og bliv meget klogere på hårolie til alle hårtyper.

Hvilken hårolie passer til dit hår?

Hvornår skal man bruge hårolie?

Hårolie er et rigtigt godt produkt til alle hårtyper - det tilfører håret glans samtidig med, at det modvirker tørre spidser og beskadiget hår.

Brug derfor for eksempel hårolie på dage, hvor du gerne vil have dine lokker eller spidser til at være mere glatte, eller hvor du vil gøre håret glansfuldt. Olien går nemlig ind omkring hårstråene, så de lægger sig pænt ned og bliver glansfulde.

Hårolie er perfekt til at give en masse fugt til udtørret hår, og den danner en hinde, der ikke blot har en blødgørende effekt, men som samtidig beskytter mod skade fra for eksempel hårstyling. For tørt og skadet hår er en hair oil altså en rigtig god kilde til (igen) at få et flot og sundt hår.

Har du krøller eller tykt og kruset hår? Så kan en hårolie være særligt god til dig. Det kraftige hår er nemlig meget "tørstigt" - også selvom det ikke er skadet - og det vil rigtig gerne have en masse nærende olie, der holder håret blødt og fugtet.

Hårolie til filtret og statisk hår

Hårolie er rigtig god til filtret hår eller ødelagte spidser. Olien er nemlig fantastisk til at få håret til at være blødt og medgørligt, så det er lettere at rede ud og ikke filtrer så meget i løbet af dagen.

En god hårolie kan også hjælpe mod statisk hår i vintermånederne, hvor kulde og halstørklæder kan være med til at gøre det flyvsk og elektrisk. Hår olie har nemlig også en anti frizz effekt, der hjælper flyvsk og kruset hår med at blive glat og blødt.

Brug hårolie til at beskytte farvet hår

Farvet eller afbleget hår kan med tiden blive meget slidt, porøst og skadet, hvilket kan lede til knækkede hårstrå, spalter og tyndt hår. Farver du dit hår, kan det derfor være en hjælp at bruge en god multifunktionel hårolie, der nærer håret samtidig med at den beskytter mod slitage og forhindrer farvetab.

Tip: Det kan også være en god idé at bruge hårolie, når du er på stranden eller ved swimmingpoolen. Der kan olien nemlig danne en beskyttende hinde mod for eksempel salt, klor og solcreme, der kan lede til yderligere misfarvning og udtørring af håret. Du kan endda få hårolier med UV-beskyttelse, så hår og hovedbund ikke bliver forbrændt eller udtørret af solens skarpe stråler.

Hvilken hårolie skal man vælge?

Hvilken olie, der er bedst for håret, afhænger meget af din hårtype, og hvor meget hår du har. Meget kraftigt hår kan nemlig klare mere olie end tyndt og fint hår, der hurtigt bliver meget tynget og fedtet af for meget olie.

Derfor kan det være en god ide at vælge en god hårolie udviklet til din specifikke hårtype, så du for eksempel vælger en olie til kraftigt hår eller en olie, der ikke tynger dit fine skandinaviske hår.

Skal man bruge en hårolie med silikone?

Silikone er en meget omdiskuteret ingrediens, som nogle er lidt bange for. Men der er ikke noget at være bekymret for. Du kan sagtens bruge olie med silikone, og mange hårolier på markedet indeholder silikone, da det gør håret glansfuldt og glat - hvilket netop er grunden til, at mange vælger at bruge en olie.

Dog tilfører silikone ikke selv decideret næring til håret. Derfor kombineres det med andre nærende og plejende ingredienser som argan olie, jojoba-olie og E-vitamin, så håret efterlades både velplejet og flot.

Har du kruset hår eller har du spaltede spidser, vil du få rigtigt meget gavn af en silikoneholdig hårolie, da den vil give dig medgørligt og glansfuldt hår.

Undgå silikone til krøllet hår

Har du krøller er en god hårolie en rigtig god ide, da dit hår vil være ekstra tørstigt og have brug for så meget fugt som muligt for at forblive spændstigt og flot. Men du bør være varsom med at vælge hårprodukter med silikone, da det potentielt kan have en tyngende og udglattende effekt, der modarbejder dit forsøg med at få flotte, store krøller. Gå i stedte efter en god, nærende hårolie til krøllet hår eller en silikonefri olie for at få det bedst resultat.

Hårolie til fint hår

Har du meget fint eller tyndt hår, kan det at bruge olie måske virke afskrækkende af frygt for at få "klasket" eller fedtet hår. Men faktisk kan fint hår have godt af en hårolie, da det hjælper med at holde fugten inde i håret og kan være med til at beskytte håret mod skade, der får de tynde hårstrå til at knække.

Særligt argan olie kan have en god effekt på fint hår. Dette skyldes blandt andet, at argan olie har meget små molekyler, der har lettere ved at trænge ind i håret, end mange andre olier. Det betyder, at det ikke efterlader så meget overskudsolie på hårstråene.

Prøv at gå efter en let hårolie særligt til fint hår, da de er lavet med letvægtsformler, der forhindrer, at håret bliver tynget eller fedtet.

Hvordan bruger man hårolie?

Hårolier kan bruges i vådt eller tørt hår, så det er super let at bruge, når du synes, at dit hår trænger til lidt ekstra pleje og glans.

Sådan bruger du hårolie i vådt hår

Generelt er den bedste måde at garantere god optagelse af olien i håret at komme den i vådt eller håndklædetørt hår. Her trænger den nemlig lettere ind og tilfører glans og en masse fugt. Dermed mindskes chancen altså for, at dit hår kommer til at virke fedtet eller klasket, da olien absorberes bedre, end hvis den påføres i tørt hår.

Brug gerne en hårolie med varmebeskyttende effekt i vådt hår, inden du bruger føntørrer eller styler dit hår med glattejern eller krøllejern. Dermed nærer og plejer du håret samtidig med, at du beskytter det mod skader som spaltet hår.

Sådan bruger du hårolie i tørt hår

Du kan selvfølgelig også også komme hårolie i dit tørre hår - men det ændrer anvendelsen af olien en smule til et styling produkt snarere end decideret hårpleje.

Dette skyldes, at olien ikke så let trænger ind i tørt hår som i fugtigt hår. Derfor vil olien i stedet lægge sig som en beskyttende hinde, der giver ekstra meget glans og hjælper med at få alle dine små flyvske hår til at lægge sig og samler spidser eller spaltede hårstrå.

Er du ude efter et glansfuldt, glat look kan det derfor være en god ide at påføre olie til helt tørt hår - er du ude efter mere af en oil treatment, bør du anvende olien i fugtigt hår.

Brug hårolie i spidserne

Som oftest er det bedst kun at bruge hårolie på spidserne eller i længderne af håret. Kommer du olien op omkring rødderne, er der nemlig meget større chance for, at det tynger håret, og du ender med et fedtet look.

Når du bruger hårolie på spidserne hjælper det også med at få dem til at se mindre spaltede ud, og det giver dermed hele håret et meget mere velplejet og sundt look.

Hæld et par dråber hårolie ud i hænderne og kør dem forsigtigt igennem hårets længder for at fordele olien godt. Du kan eventuelt rede håret igennem med en kam eller børste efterfølgende for at sikre, at det bliver godt fordelt, og at alle de små hår og spaltede spidser lægger sig ned.

Hårolie i hovedbunden - skal/skal ikke

Selvom vi umiddelbart anbefaler, at du kun bruger hårolie i hårspidserne for at give håret at flot shine og sundt udseende, kan der også være fordele ved at bruge hårolie i hovedbunden. Døjer du med irriteret, sart eller tør hovedbund kan det nemlig være rart indimellem at give huden i hovedbunden lidt en oil treatment og måske en blid massage, der øger blodcirkulationen og hjælper olien med at trænge ind. For ligesom huden på resten af kroppen kan issen nemlig også trænge til lidt omsorg ind imellem, og der kan en plejende hårolie være en hjælp.

Tip: Du kan også bruge produkter til at give hovedbunden en god rens ind imellem. Det hjælper med at fjerne ophobede døde hudceller og produktrester, der kan danne grobund for svamp, urenheder og irritation på issen. Brug for eksempel en god hovedbundsscrub, inden du giver issen en nærende hårolie - det fremmer sund hårvækst og hjælper mod beskadiget hår.

Hvor længe skal man have olie i håret?

Du kan komme olie i håret og hovedbunden om aftenen inden sengetid, og pakke håret ind i et håndklæde eller en badehætte, så det ikke fedter sengetøjet til. Ved at lade det sidde i natten over, har olien mulighed for at trænge godt ind i håret og huden - lidt ligesom når du anvender en hårkur eller en ansigtsmaske, der skal sidde et stykke tid. Næste morgen skal du bare vaske håret grundigt og derefter nyde et smukt og velplejet hår.

Undgå silikone i hovedbunden

Når du bruger en oil treatment i hovedbunden, er det en god ide at undgå olier med silikone, da det kan lede til irritation og urenheder i huden. Brug i stedet en silikonefri hårolie eller en hårolie særligt udviklet til sart hovedbund - sidstnævnte hjælper med at berolige og pleje huden i hovedbunden, der ofte kan være irriteret, kløende og tør.

Du kan også prøve at bruge naturlige olier fra dit køkkenskab - for eksempel ren kokosolie, hvis du har sådan en stående.

Find din perfekte hårolie

Der findes et hav af forskellige hårolier, der giver håret glans, tilfører fugt og kan modvirke spaltede spidser, men ikke alle olier dur lige godt til alle personer. Har du haft en dårlig oplevelse med en hårolie, som du ikke syntes gjorde noget godt for dit hår, betyder det ikke, at andre olier vil give samme resultat.

Det kan være en rigtig god ide at vælge en hårolie udviklet særligt til din hårtype, da ikke alle hårtyper reagerer ens på de samme ingredienser og formler. Prøv dig derfor frem, indtil du finder den rette hårolie og den rette måde at bruge den på. Dit hår vil takke dig for det!

Follow
NiceHair

Velkommen til NiceHairs Magazine. Her kan du læse mere om nye produkter i vores sortiment og anbefalinger af produkter eller brands. Du kan også finde guides samt tips og tricks til, hvordan du kan lægge makeup, pleje din hud eller sætte dit hår.

Loading...