Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
I vintermånederne er håret særligt udsat i kulden. Ligesom huden kan blive tør af kold vind, kan håret også blive påvirket.
Foruden en god shampoo og balsam, er det nødvendigt med en god plejende olie, der tæmmer og plejer lokkerne i dybden.
Mine ældste døtre og jeg selv har et ret kraftig hår, der kræver særlig pleje. Jeg føntørrer og glatter mit hår 2 gange ugentligt, hvilket kan udtørre det en del. Og når man i forvejen har en hestemanke, som jeg, kræver det ekstra pleje. Mine døtre har ret langt hår, og det kræver sit at holde, når man både går i skovbørnehave og skole.
Amika Hair Oil Treatment ligner mest af alt en fed 70’er medicin flaske. Jeg blev ramt af oliens intense og meget skønne duft, da jeg åbnede flasken første gang.
Den dufter virkeligt godt! Så godt, at mine døtre ofte står og dufter til flasken om morgenen, mens jeg reder deres hår.
Den er super drøj og består af en kombination af vigtige olier, der fugter selv det mest dehydrerede og slidte hår. Blandt andet indeholder den jojobaolie, som er kendt for at gøre håret glansfuldt og fyldigt. Den lover at reparere ødelagte hårspidser, styrke håret, samtidig med at den modvirker kruset hår. Amika olien passer faktisk til alle hårfarver og typer hår.
Jeg påfører den typisk efter et bad, efter styling og her i vinterperioden påfører jeg den dagligt i mit hår og på mine pigers spidser og i lidt af deres hårlængder. Den plejer, blødgør og er SÅ effektiv mod elektrisk hår. Den har været en god redning herhjemme. Især når pigernes hårknuder skulle redes ud.
Personligt elsker jeg måden håret hele tiden føles blødt og velplejet på. Godt nok har jeg meget slidt hår, sådan er min hårtype, men jeg synes da, at jeg kan se forskel på den måde, at det ser mere glansfuldt ud, og det kruser ikke som det plejer, når jeg påfører det efter bad.
Ikke alt kan ses på billeder, men man kan dog se, hvordan det skinner mere på billedet, hvor mit hår hænger ned af ryggen. Min datter har godt nok kulsort hår og glatter hverken hår eller fønner det ugentligt, MEN det er stadig tydeligt at se, hvor sundt og hvor glansfuldt det er på billedet, efter sådan en gang Amika påføring.
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...