Der har aldrig været så meget fokus på at få fyldige læber, som der er nu. Lige fra fillers og permanent makeup til brug af læbepumper. Man har efterhånden set alt via de sociale medier, som er med til at inspirere os. Ikke alle er med på filler-trenden eller andre permanente forandringer. Men det gode er, at der findes et hav af produkter, der kan hjælpe med at give fyldigere læber.
Én måde at få helt naturlige fyldige læber på, er ved hjælp af en læbeplumper og ved optegning med lipliner.
Jeg har brugt 3 produkter, der på hver deres måde er simple, men helt fantastiske, til at skabe fyldigere og mere definerede læber.
Rodial Lipplumper
Det er godt at starte med en slags base, når man vil skabe et fyldigt look. Rodial har skabt en lip plumper, XXl Dragon’s Blood Lip Plumper, der blandt andet indeholder chili ekstrakt, som giver en let prikkende følelse på læberne. Man får hurtigt en synlig effekt efter påføring.
Rodial anbefaler, man bruger produktet 2 gange dagligt eller efter behov. Den er rigtig god at påføre inden makeup og sammen med lipliner, opnår man en defineret og fyldig effekt.
Youngblood Lipliner
Jeg har brugt Youngblood’s Lipliner i farven Pout. Den er særdeles pigmentrig og holder utrolig længe.
Efter påføring af Rodial’s Dragoon’s Blood Lip Plumper og efter den er trængt godt ind, har jeg optegnet mine læber med Youngblood’s lipliner.
Lancôme Lipplumper
Herefter har jeg brugt Lancôme’s Lipstick L'Absolu Rouge i farven 264 Peut-Être Sheer.
Den indeholder Pro-Xylane der plejer, blødgør og fugter. Den har en SPF på 12, så man får en jævn beskyttelse gennem dagen. Desuden er farven virkelig smuk og feminin.
Kollagen, hår-vitaminer, multivitaminer og alle de andre kosttilskud, der findes...
Ceramider er en populær ingrediens i mange skønhedsprodukter, der lover at hjælp...
Mange skyder det nye år i gang med en sundere livsstil med henblik på at give si...