Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Ceramider er en ingrediens, der ofte fremgår af mange hudplejeprodukter til forskellige hudtyper. Men ved du, hvilken rolle ceramider spiller for din hud?
Faktisk består en står del af dine hud allerede af ceramider, men begynder du at producere for få af dem, kan du opleve problemer med sensitiv hud og tør hud. Her får du en kort gennemgang af, hvorfor det kan være en rigtig god ide at inkludere hudpleje med højt indhold af ceramider i din hudplejerutine.
Ceramider er en form for fedtsyre, også kaldt lipid, der naturligt forekommer i huden. Ja, faktisk består omkring 50% af hudens overflade af ceramider. Disse udgør en form for ”lim”, der binder hudcellerne sammen, så der ikke opstår huller, hvor forurening mm. kan trænge ind, og fugt fra huden kan slippe ud.
Du kan forestille dig hudens barriere som en mur hvor hudcellerne er mursten og ceramiderne er mørtel. Murstenene kan være stablet nok så fint og tæt, men uden mørtel vil muren aldrig være helt solid og tæt. Begynder det hele at smuldre, bliver muren ustabil og beskadiget. Det samme gælder din hud. Mangler du disse vigtige ceramider, har din hud sværere ved at modstå udefrakommende faktorer som miljøpåvirkninger, vejr, UV-stråler, forurening og irritation fra f.eks. kosmetiske produkter.
Manglen på ceramider i din hud kan skyldes forskellige ting. Problemet kan bl.a. skyldes aldring, vejrskifte og eksponering for meget varmt vand samt skrappe produkter eller kemikalier. Du kan også genetisk bare have en hud, der ikke producerer nok ceramider. Derfor kan det være nødvendigt at introducere ekstra ceramide-holdige produkter for at kompensere for manglen.
En af årsagerne til, at hud bliver meget tør og sensitiv, kan være en svækket hudbarriere. Det kan nemlig medføre problemer med at holde huden fugtet og beskyttet mod eksterne faktorer. Når det sker, kan huden begynde at reagere ved f.eks. at blive irriteret, rød, svie og skalle.
Når du skruer op for mængden af ceramider i din hudpleje, kan du opleve, at din hud bliver mindre sensitiv og holder bedre på fugten. Ceramider og en stærk barriere kan også gøre huden mere blød og smidig, hvilket kan være gavnligt for tør hud, der føles meget ”stram” eller ubehagelig. Derfor er ceramider en vigtig ingrediens til at pleje, nære og styrke din tørre eller sensitive hud.
I takt med at vi ældes, begynder huden at producere færre ceramider og mindre kollagen. Det kan være med til at gøre huden mere tynd og tør, og den kan blive mindre elastisk, hvilket resulterer i en mere slap hud med flere synlige rynker.
Samtidig kan en svækket barriere betyde, at huden ikke er så modstandsdygtig over for de eksterne faktorer, der kan lede til aldringstegn som fine linjer, pigmentforandringer osv. Derfor er det en god ide, at introducere ceramider i din anti-age hudpleje, hvis du vil forebygge nogle af de hudforandringer, der kommer med alderen.