Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
til Danmarks største online beautyshop.
Har du flair for købmandsskab og strategisk indkøb?
Brænder du for at få handlen i hus?
Vil du arbejde for en virksomhed i vækst?
Så er det måske dig vi søger som indkøbschef hos NiceHair.
Kulturen hos Nicehair bærer præg af, at vi er en ung virksomhed med højt til loftet og et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne. Du vil opleve at ikke to dage er ens og at vi er et hus, der sprudler af god energi og dynamik. Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med medarbejderne og den øvrige ledergruppe samt referere direkte til den administrerende direktør.
Indkøb spiller en central rolle for NiceHair, så for den rette kandidat er der rig mulighed for at sætte et markant aftryk.
Dine primære arbejdsopgaver
» Planlægning af det strategiske samarbejde med de mest centrale leverandører
» Udarbejdelse af KPI’er for afdelingen
» Ledelse af et mindre team
» Kontraktforhandling og afklaring med leverandører, herunder forhandling af markedsføringsbidrag samt implementering af aftaler og kontrakter
» Udvælge og indkøbe relevante varer
» Daglig analyse af og opfølgning på salgstal, toplister, lagersituation, m.m.
» Opfølgning på budgetter og “plan to buy”
» Udarbejde analyser/rapporter og herunder sikre optimering af lagerbindinger
Dine kvalifikationer
» Min. 3 års erfaring – gerne fra detailbranchen
» Har købmandsskab helt inde under huden
» Kan etablere processer, rutiner og struktur
» Erfaring med strategisk indkøb med fokus på langvarige og dybe relationer med leverandører og komplekse forhandlinger
» Analytisk stærk
» Forhandlingsvant – både på dansk og engelsk
» Forretningstæft med fokus på helheden
» Begår sig godt i et mindre team
» Relationsskabende og en god kommunikator
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til job@nicehair.dk – vi gennemgår ansøgningerne løbende, så du kan med fordel søge straks.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Tonny Bruun på telefon 20929360.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Startdato: Hurtigst muligt
Hvem er vi?
NiceHair.dk er Danmarks største beauty shop med salg af skønhedsprodukter i høj kvalitet i både ind- og udland. Derudover har vi 2 fysiske skønhedssaloner og -butikker, et blog- og videounivers, sociale medier og meget mere. Vi har hovedsæde i Esbjerg med 40 administrative medarbejdere og 60 lagermedarbejdere. Vi har en ambition om kraftig vækst og har derfor i 2016 fået en partner i ryggen i form af Egmont, der sammen med Nicehair’s stifter og direktør er klar til at indtage positionen som Nordens største beauty shop online.