Pleje af dine fødder og hænder er vigtigt. Den rette hånd- og fodpleje kan nemlig holde dine hænder og fødder velplejede og behandle både tør hud, hård hud og sprukne fødder. Og så giver det også en lækker følelse af velvære.
Gå på opdagelse i udvalget af hånd- og fodpleje her på siden, og kom i gang med en god plejerutine.
Forkæl dine hænder og fødder med hånd- og fodpleje
Det er vigtigt at pleje både dine hænder og fødder. Og hvorfor? Svaret er enkelt. De er nemlig nogle af de mest udsatte dele af din krop. Dine fødder bærer dig gennem livet, og dine hænder hjælper dig med at udføre utallige opgaver hver eneste dag. Derfor er det også helt essentielt at give dem den kærlighed og pleje, de fortjener – på samme måde som du bruger ansigtspleje eller kropspleje. Faktisk er der flere fordele ved at bruge hånd- og fodpleje, da det:
Modvirker tør hud.
- Reducerer risikoen for sprukne hæle.
- Plejer hård hud.
- Giver en følelse af velvære og selvtillid.
Med den rette hånd- og fodpleje kan du altså få bugt med både tørre fødder og hænder, reparere tørre og sprukne hæle på fødderne, pleje den hårde hud på både hænder og fødder og sidst men ikke mindst få en skøn følelse af velvære og velplejethed. For at kunne opnå en god effekt af din hånd- og fodpleje er det dog vigtigt at pleje dem regelmæssigt. Tag et skridt i den rigtige retning, og få smukkere hænder og fødder.
Få sunde fødder med god fodpleje
Er du træt af tørre, sprukne eller ru fødder? Frygt ej, for med den helt rette fodpleje kan du nemt og hurtigt få bløde, velplejede fødder, der er klar til at blive vist frem til verden. Vi har samlet vores bedste tips, så du let kan få smukke fødder. Følg med.
- Start med et lækkert fodbad: Bland fodbadesalt i en balje med varmt vand, og lad fødderne nyde et afslappende og rensende bad i 10-15 minutter. Fodbadesalt hjælper blandt andet med at blødgøre huden, og det gør det lettere at fjerne døde hudceller senere.
- Skrub og fil: Efter fodbadet er det tid til at tage fat i fodfilen for at få de døde hudceller væk. Fil forsigtigt de hårde og tørre områder på hælene, sålerne og tæerne. Vær dog opmærksom på ikke at overfile, da det kan skade huden.
- Brug en maske: Hvis dine fødder trænger til ekstra eksfoliering – eksempelvis af de tørre hæle – kan du også bruge en fodmaske, som plejer dine fødder i dybden. Lad masken sidde på efter anvisningen, og oplev intens fugt.
- Plej neglene: En del af god fodpleje er også neglepleje. Klip derfor dine negle lige over og rund dem let af i siderne for at undgå nedgroede negle. Brug også en neglebørste til at rengøre under neglene, hvis de trænger.
- Massér med en fugtgivende fodcreme: Påfør til sidst en nærende fodcreme på hele foden, og massér den godt ind. Fokusér på de tørre områder, og sørg også for at arbejde cremen godt ind mellem tæerne.
Hvis du følger denne guide, er du sikret velplejede og lækre fødder. For at opretholde de bløde fødder er det dog vigtigt at gentage denne fodplejerutine regelmæssigt. Vi anbefaler, at du gør det en gang om ugen for de bedste resultater.
Glem ikke at pleje dine hænder
Det er vigtigt at pleje fødderne med god fodpleje, men det er mindst lige så vigtigt at pleje hænderne. Du bruger dine hænder hver eneste dag, og de er konstant udsatte for forskellige påvirkninger som kulde, varme og vand – og måske håndsprit. Og det kan føre til tørre og sprukne hænder. Faktisk kan du også opleve hård hud på hænderne. Derfor er det mindst lige så vigtigt at pleje dine hænder regelmæssigt. Følg vores hjælpsomme guide:
- Vælg en mild håndsæbe: En god håndsæbe renser uden at udtørre huden. Gå derfor efter en sæbe med milde og nærende ingredienser.
- Anvend en god håndcreme: Hvis du døjer med tørre hænder, kan du efter hver håndvask smøre hænderne ind i en fugtgivende håndcreme, der nærer og beskytter den udsatte hud.
- Plej dine negle: Glem ikke at pleje dine negle og neglebånd. Klip dem regelmæssigt, og brug eksempelvis en olie til at holde dem bløde og sunde.
Husk at give dine hænder den kærlighed, de fortjener, så de kan blive sunde og velplejede. Og et ekstra tip er at beskytte dine hænder med handsker mod både kulde og diverse produkter, der er hårde for den fine hud på hænderne – eksempelvis når du går tur eller gør rent.
Find nærende hånd- og fodpleje hos NiceHair
Når du plejer dine hænder og fødder, er det vigtigt, at du vælger de rette plejeprodukter til din rutine. Hos NiceHair finder du et bredt udvalg af hånd- og fodpleje, der er skræddersyet til dine behov. I sortimentet kan du blandt andet finde:
- Fodbadesalt
- Fodcreme
- Fodfil
- Håndcreme
- Håndsæbe
Du kan altså finde alt fra nærende håndcremer og eksfolierende fodmasker til plejende fodcremer og blødgørende salte. Med andre ord har vi alt, hvad du behøver for at give dine hænder og dine fødder den ultimative forkælelse med god hånd- og fodpleje.