Har du shoppet hos NiceHair.dk før, har du allerede en profil. Klik "Har du glemt dit kodeord". Har du ikke handlet hos NiceHair.dk før, skal du følge linket nedenfor for at tilmelde dig.
Vi har lige sendt en bekræftelsesmail til dig. For at færdiggøre din tilmelding, skal du bekræfte din email adresse via denne email. Bemærk: det kan tage op til 5 min, før du modtager mailen.
Har du ikke modtaget en email endnu?
Kender du aloe vera? Måske kender du den fra vindueskarmen, hvor den flotte grønne aloe vera plante har fundet vej ind i mange hjem. Men de fleste kender nok bedst aloe vera fra skønhedsprodukter - især hudplejeprodukter som after sun, hvor aloes kølende og fugtgivende egenskaber for alvor kommer til sin ret.
For der er nærmest ikke noget, aloe ikke er godt for. Her kan du læse mere om denne fantastiske plante, og hvorfor du bør bruge produkter med aloe vera i din daglige skønhedsrutine.
Aloe vera planten er en form for sukkulent, der vokser vildt i tropiske og varme dele af verden, heriblandt Afrika, Asien, Sydamerika og visse steder i Sydeuropa. Den vokser bedst i direkte sollys og tørre omgivelser, da den selv opbevarer vand og næring i sine tykke blade. Bladene indeholder nemlig en form for klar gel, der består af væske og en masse enzymer, vitaminer og aminosyrer, som har fantastiske egenskaber for kroppen. Netop derfor har aloe vera i årtusinder været anvendt inden for medicin og kosmetik, da man lige siden det gamle Egypten har anerkendt aloe veras helende egenskaber.
Aloe vera planten indeholder som sagt en masse væske og vitaminer mm., som er gavnlige for kroppen - særligt for huden. Vidste du, at den lille plante har alle disse gode egenskaber for din hud?
Fugt: Aloe vera gel er kendt for sine fugtgivende og beroligende egenskaber, hvilket gør den til en fremragende ingrediens i fugtighedscreme - især til tør og følsom hud.
Dulmende: På grund af sine kølende og antiinflammatoriske egenskaber anvendes aloe vera ofte i produkter designet til at lindre solskoldning og andre former for hudirritation.
Antibakteriel: Aloe vera har antibakterielle egenskaber, der bl.a. kan hjælpe med at bekæmpe bakterier, der forårsager urenheder. Det bruges også til at reducere rødme og betændelse forbundet med bumser og mindre skrammer.
Anti-aging: Aloe vera indeholder antioxidanter som C- og E-vitamin samt beta-caroten, der alle kan hjælpe med at forbedre hudens fasthed, holde den fugtet og beskytte mod frie radikaler.
Efter barbering: Aloe vera kan anvendes efter barbering for at berolige og helbrede huden, forhindre udslæt og behandle små rifter.
Aloe vera anvendes som sagt hyppigt i hudpleje - også nogle gange uden at du ved det. Er du i tvivl, kan du på ingredienslisten tjekke, om der står "aloe barbadensis", der er betegnelsen for aloe vera. Du vil højst sandsynligt opdage, at du allerede har en del aloe vera produkter inden for både ansigts- og kropspleje - ja der kan sågar være aloe vera i din shampoo.
Der indgår nemlig aloe vera i meget forskellige mængder i mange produkter til huden. Du kan bl.a. finde geler med over 90% aloe vera indhold, mens andre produkter som almindelige fugtgivende ansigtscremer kun indeholder en smule. Her handler det nemlig bl.a. om, hvilken effekt, aloe vera planten skal have for huden. De geler med meget høje koncentrationer vil oftest være beregnet til at dulme og lindre hudafskrabninger, forbrændinger, irritationer eller på anden måde skadet hud, hvorimod de mindre doseringer ofte anvendes for plantens fugtgivende effekt.
Aloe vera planten er ikke blot god til udvortes brug, den kan nemlig også spises. Planten har i mange år været brugt som urtemedicin til bl.a. at behandle fordøjelsesproblemer.
Du kan tage aloe vera kosttilskud som kapsler eller som juice, hvilket kan købes forskellige steder. Du kan også dyrke din egen plante og selv høste aloe vera gel, som du f.eks. kan komme i en smoothie og nyde godt af plantens mange fordele.
Du kan sagtens have en aloe vera som stueplante derhjemme og dermed selv "høste" den klare gel til at spise eller til at smøre på huden, hvis du for eksempel brænder dig eller får en hudafskrabning. Det er nemlig en meget nem plante, der ikke kræver ret meget, og du vil altid have aloe vera gel ved hånden.
Du kan bare knække et blad af planten og klemme gelen direkte ud på huden eller komme en spiseskefuld af i en smoothie eller glas vand.
Dog kan frisk aloe vera være en smule klistret, da gelen nærmest har en "slimet" konsistens. Derfor er det ikke alle, der bryder sig om at smøre det i ansigtet. Er det tilfældet for dig, kan en creme eller lignende med aloe vera være et godt alternativ.
Uanset, om du er ude efter aloe vera produkter for at behandle solskoldninger, forbrændinger eller en tør hud, kan du med denne skønne plante få masser af gode fordele. Gå på opdagelse i vores mange produkter med aloe vera og mærk selv, hvordan denne ingrediens kan have stor virkning på din hud.
Retinol er en af de mest effektive ingredienser i hudpleje. Find alt om supering...
Kollagen er et vigtigt protein for kroppens sundhed. Boost selv din kollagenprod...