Fri fragt ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-3 arbejdsdage / Fremragende Trustpilot

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Selvopvarmende hårkur og rensende detox-maske

Mmmh! Sådan elsker jeg at starte min søndag…

Jeg har prøvet Redkens Heatcure At-Home Self-Heating Mask. Jeg glædede mig virkelig til at prøve en maske, som kunne opvarme sig selv. Når man bruger enten varmt vand eller som i dette tilfælde en varm maske, så åbner skællaget i håret sig, og på den måde trænger de produkter, vi bruger, lettere ind i håret.
Masken kan man bruge en gang om ugen, eller mellem ens besøg hos frisøren.

Man vasker sit hår uden at bruge conditioner, og tørrer det let med et håndklæde. Så trækker man plastikstykket af på pakken, så den får luft. Så gnider man let på pakken, og lader den ligge i 3-4 minutter.
Nu bliver pakken opvarmet, og man kan herefter massere den ind i håret. Den skal sidde i 5-10 minutter, og skylles herefter ud, og afsluttes med conditioner.

Først og fremmest var det en dejlig oplevelse at få en varm maske masseret i håret, men jeg har virkelig også bare fået et glansfuldt og blødt hår! Den får topkarakter af mig. Inden kuren var mit hår blevet meget tørt og svært at børste ud. Efter kuren fik det sin flotte glans tilbage igen, og var bare så dejlig nemt at arbejde med.

Rensende ansigtsmaske

Når man nu alligevel er i gang med en hårkur, synes jeg, at det er meget passende at lægge sin ansigtsmaske imens.

Jeg har prøvet Detox Diva Sheet Mask fra MaskerAide. Den er med til at minimere porerne, absorbere urenheder samt give en let eksfoliering af huden. Den indeholder blandt andet tang og grøn te-ekstrakt, som er med til at opfriske huden. Jordbær- og citronekstrakter er med til at give den eksfolierende effekt, som fjerner de døde hudceller. Til slut giver honning og arganolie masser af fugt og beroliger huden.

Man starter med at rense huden, som man plejer. Herefter pakker man masken ud, som man lige skal være opmærksom på, er ret fugtig. Så lægger man masken over ansigtet, så det passer med hullerne til øjne, næse og mund. Resten af produktet i maskens indpakning masserede jeg let ind på hals og bryst. Den er virkelig dejlig kølig at få på huden, og så dufter den rent og naturligt. Skøn at have på! Dog ser man lidt uhyggelig ud med den på.

Efter 20 minutter tog jeg masken af, og tørrede let over med en vatrondel. Masken holdt bestemt, hvad den lovede, og jeg følte mig så dejlig opfrisket med lækker blød hud.

Der er bare ikke er noget skønnere end at få lækkert blødt hår og sund renset hud på samme tid

Follow

Jeg er uddannet frisør og arbejder til dagligt med alt, der har med hår og makeup at gøre. Heriblandt extensions, shows og photoshoots på hoteller, i virksomheder og saloner. Derudover er jeg uddannet salgsassistent fra The Body Shop, hvor jeg har arbejdet med hud, hår- og makeupprodukter. Jeg elsker at være kreativ og fordybe mig i mit arbejde.

Loading...