Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-2 hverdage / Fremragende Trustpilot

30% PÅ LUKSUSMÆRKER | KLIK HER

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Pashmina silke i håret

Pashmina silke i håret

Jeg har igennem længere tid testet Rich Repair serien fra Goldwell Dualsenses, der indeholder proteiner fra pashmina silke. Serien er lavet til tørt og stresset hår, og jeg har testet Goldwell Dualsenses Rich Repair Cream Shampoo, Goldwell Dualsenses Rich Repair 60 Sec Treatment og Goldwell Dualsenses Rich Repair serum. Nedenfor kan du læse, hvad jeg synes om serien.

Kan hår være stresset?

Men lad os lige starte med navnet Rich Repair. Navnet lægger op til, at det er en serie med meget pleje, og hvad så med det faktum, at den er til tørt og stresset hår? Tørt hår siger lidt sig selv; at det er hår, der er tørt og har brug for noget fugt. Men hvad er stresset hår? Jo, det er simpelthen hår, der bliver udsat for en del, som eksempelvis farvning, affarvning, glattejern osv med jævne mellemrum, men også hvis man selv går og er lidt stresset, kan det påvirke håret. Ligesom sindet så kan håret også ”føle” sig stresset, og det ses faktisk ret tydeligt. Håret bliver tørt og mister sin glans og fylde. Det har derfor brug for lidt mere ekstra pleje end normalt.

Hvad er det så for noget med pashmina silke? Det er simpelthen fordi Goldwells produktudviklere, har fundet ud af, at pashmina silkeproteiner, som i øvrigt hedder IntraLipidComplex, er fantastisk for håret. Disse proteiner har til opgave at genopbygge håret og sammensætningen med silke giver dette en fantastisk glans.

Nok om det frisør tekniske bag serien, nu til testen.

Goldwell Dualsenses Rich Repair Cream Shampoo

Pashmina silke i håret

Denne shampoo er en dejlig cremet en af slagsen. Man kan se på shampooen i håndfladen, hvordan den ser cremet og glinsende ud, og så dufter den ovenikøbet dejlig mild af parfume. Den er meget blid og skånsom imod håret, men uden at gå på kompromis med renheden. Den reparerer helt i dybden af håret, og er virkelig skånsom overfor mine ødelagte spidser. Håret bliver ikke ru og filtret som med nogle andre genopbyggende shampooer. Allerede efter shampooen kan jeg mærke, at håret er blødere, end det plejer at være.

Efter shampooen krammer jeg lige det værste vand ud af håret, og derefter kommer hårkuren i. Det er vigtigt, at du ikke bruger conditioner inden! Conditioneren har til formål at lukke håret efter at shampooen har åbnet det, og kommes hårkuren på efter håret er blevet lukket, kan den ikke trænge ind på samme måde. Conditioner skal i håret efter hårkur.

Goldwell Dualsenses Rich Repair 60 Sec Treatment

Pashmina silke i håret

Hårkuren er som shampooen også dejlig cremet, og den har samme søde duft. Den er lidt mere parfumeret end shampooen, men sikke en skøn duft, der minder lidt om fersken. Det er en 60 sekunders kur, hvilket betyder, at den kun skal sidde i håret i 1 minut. Nemmere bliver det næsten ikke at få sundt hår! Jeg fordeler en lille mængde primært i spidserne af håret, og efterfølgende i resten af håret. Hårkuren genopbygger i den inderste del af håret, hvilket betyder, at håret bliver sundere efter længere tids brug.

Bare på den korte tid, hvor jeg har testet hårkuren, kan jeg mærke, at håret er blevet stærkere og det ser sundere og mere glansfuldt ud.

(normalt ville jeg bruge en conditioner efter min hårkur, men da jeg skal teste serummet, vælger jeg at undlade conditioner for få en optimal test af blødhed og glans)

Goldwell Dualsenses Rich Repair serum

Pashmina silke i håret

Dette serum hedder faktisk 6 effects serum, der hentyder til de 6 fordele, den har, hvilket er glans, blødhed, elasticitet, anti-frizz, sunde spidser og modvirkning af knækkede spidser. Den er meget koncentreret, hvilket betyder at den, udover at være virkelig drøj i brug, også holder længere. Jeg bruger 2 pump i hele mit håndklædetørre hår. Når man pumper serummet ud, ligner det faktisk lidt en håndcreme.

Den dufter lige så dejligt som de 2 andre produkter, og så føles den utrolig blød i hænderne (og selvfølgelig også i håret)! Håret bliver øjeblikkeligt blødere, og det er også som om, at den samler de tørre og ødelagte spidser. Man kan tydeligt mærke, at den lægger en beskyttende og plejende hinde på håret, uden at håret føles som om, der er kommet lige rigelig mængde produkt i eller at det føles fedtet.

Efter en længere periode hvor jeg har testet disse produkter, er min erfaring, at håret bliver skånsomt vasket, det får en masse glans og blødhed, og derudover synes jeg ikke, at mine spidser knækker så nemt længere. Jeg er i hvert fald yderst tilfreds med denne lækre serie fra Goldwell!

Find hele Dualsenses serien fra Goldwell her:
Goldwell Dualsenses

Follow
Steffie Nielsen

Hej, jeg er uddannet frisør, og jeg har derfor et stort kendskab til skønhedsbranchen. Jeg synes, at skønhedsbranchen er fantastisk, og min ekspertise ligger helt sikkert i råd og vejledning.

Loading...