Har du hørt om Magnitone? Hvis ikke, er du gået glip af noget stort! Selvom jeg ikke var solgt ved første brug, kan jeg ikke forestille mig at bruge andet nu.
Der hvor den tydelige forskel for mig er, at mine porrer på næsen (som plejer at være på størrelse med månen), næsten ikke er synlige længere. Det er sgu’da et lille mirakel!
Mit nye yndlingsprodukt!
Jeg var ærlig talt skuffet efter at have brugt Magnitone Vibra-Sonic Daily Cleansing Brush, første gang. Normalvis brugte jeg en konjac sponge med min ansigtsrens og brugte god tid på at rense i dybden (måske flere kræfter, end hvad godt var). Så da jeg placerede Magnitone på min hud og startede den, tænkte jeg: ”Øh hvad? Den renser jo slet ikke i dybden!”. Det føltes overfladisk og som virkelig kort tid. Dette resulterede i, at jeg lagde den på hylden nogle dage, hvorefter jeg besluttede at læse nogle anmeldelser. Efter at have læst hvor fantastisk den var, gav jeg den en ny chance, hvilket jeg er lykkelig (ja lykkelig!) for i dag!
Den forstærker virkningen af dit renseprodukt, ved let at eksfoliere huden. De mange erfaringer jeg har læst om er, at huden opleves mere klar, frisk og porerne formindskes. Den er 100% vandtæt og kan derfor bruges I badet (whop whoop). Den medfølgende børste kan bruges til alle hudtyper, og den kan køre to forskellige programmer: Det første er til den daglige rens, og det andet program booster micro-cirkulationen I huden, og har en opstrammende virkning. Den er brand smart, på alle måder!
… Altså Magnitone Vibra-Sonic. Da jeg har tør og sensibel hud, besluttede jeg at prøve Magnitone Silk Bliss Brush, som er med blødere børster, end den som medfølger Magnitone Vibra-Sonic. Børstehårene er silkebløde og derfor specielt til en hud som min. Huden efterlades silkeblød og ikke vold-renset.
Hvis du skal være ekstra, ekstra god ved din hud (som jeg til enhver tid, ville vælge over alverdens makeup), skal du også anskaffe dig Magnitone The Stimulator Head. Denne bruges i forbindelse med påføring af ansigtscreme eller olie, for at hjælpe produktet med at arbejde ind i huden. Her bruges puls-funktionen, som er på Magnitone Vibra-Sonic. Silikone dupperne (hvad skal man ellers kalde dem?) stimulerer og virker opstrammende på huden. Ren kræs! Mums!
Jeg har længe været glad for at bruge olie i mit ansigt, da min hud meget nemt tørrer ud. Jeg har de sidste par år brugt John Masters Pomegranate Facial Nourishing Oil, hvilket jeg har været glad for. Dog tror jeg at MÁDARA Radiant Energy Oil har vippet den af pinden.
Udover at olien føles meget let på huden og er dejlig flydende, så dufter den virkelig lækkert af gule vingummibamser! Den styrker hudens naturlige regenerering og hydrering, ved at være rig på antioxidanter. Den giver lige den glød og fornyede energi, som min hud har manglet. Den kan bruges alene eller sammen med ansigtscreme.
MÁDARA er vegansk, parabene-frit og økologisk. Når et brand er vegansk, betyder det, at produkterne ikke indeholder ingredienser, som kommer fra dyr, men også at produkterne ikke er testet på dyr.
Menstruationskoppen er populær som aldrig før - vil du vide hvorfor? Så læs med ...
Børnenes superhelte til sensitive og tørre hænder og læber Har dine børn også s...
Opnå en mere strålende og frisk hud på bare få uger - læs med her