Det der med at lægge den perfekte øjenskygge, kan være ret besværligt, og ofte ender man med meget svingende resultater. Jeg vil her komme med nogle gode råd til, hvordan du kan lægge en pæn øjenskygge.
Husk altid at starte med en primer på øjenlåget først. Det er for at holde på øjenskyggen, så den ikke sætter sig i ’render’ i løbet af dagen. Har man ikke en primer under sin øjenskygge, er det næsten lige meget om du har givet 20 kr eller 200 kr for din øjenskygge, for den vil højst sandsynligt sætte sig i render.
Jeg har i mit eksempel brugt New CID I-Shadow i farven Florence, der har 4 lækre neutrale og brune farver. De 3 af dem har glimmer i, og den sidste er en mat brun. Jeg har valgt disse fine brune farver, fordi de er neutrale og kan gå til hvilket som helst outfit, men også fordi brun fremhæver mine blå øjne. Udover de 4 forskellige farver øjenskygger indeholder I-Shadow også 2 forskellige applikationsbørster, samt et spejl i låget.
Start eventuel med at lægge en transparent løs pudder under øjet, for at undgå at eventuel drys fra øjenskyggen sætter sig fast under øjet. Jeg er glad for at bruge Youngblood Mineral Rice Setting Powder, da den indeholder mineraler, og er fri for parabener og parfume.
BONUS: Denne lækre pudder kan også bruges som primer, så makeup'en holder bedre!
Efter primeren er det en god ide at starte med en lys base. Det er for at få de andre farver til at holde bedre, men også at bringe farven bedre frem og gøre den mere klar. Her bruger jeg den lyseste af farverne, og jeg bruger en pensel (eller applikationssvamp) til at fordele den med over hele øjenlåget og helt op til øjenbrynet.
Derefter tager jeg den matte brune og laver et ”liggende v-tegn” i den yderste øjenkrog fra vippekanten og til globelinjen. Ved at gøre det på denne måde, kan man lave ’cat-eyes’, hvilket jeg synes, giver en god effekt. Når jeg har lavet v’et, blender jeg øjenskyggen for at udjævne forskellen.
Derefter tager jeg den brune glimmer, og lægger på ovenover v’et, for at give glimmereffekten.
Den grå/brune glimmer lægger jeg på den inderste del af øjet. Ved at have en lys(ere) farve ved den inderste øjenkrog, lysner man derved øjenområdet, og ser mere frisk ud.
Menstruationskoppen er populær som aldrig før - vil du vide hvorfor? Så læs med ...
Børnenes superhelte til sensitive og tørre hænder og læber Har dine børn også s...
Opnå en mere strålende og frisk hud på bare få uger - læs med her