Jagten på den perfekte hud

Jeg mener, at det bedste accessori en kvinde kan bære, er en smuk hud. Derfor er jeg gået på jagt efter den perfekte opskrift på en flot hud. Det er ingen hemmelighed, at det er en god blanding af sund kost, motion og de rigtige produkter der skal til – men hvad virker bedst? Læs med her hvor jeg fortæller, hvad der virker for mig!

Jeg er hverken kosmetolog eller hudekspert, men jeg har testet nogle forskellige teorier om vejen til en pænere hud og her kan du læse, hvilke jeg synes, har hjulpet mig:

Ting som påvirker min hud indefra:

  • Vand er super godt for huden og er med til at fjerne affaldsstoffer i kroppen som bl.a. kan være med til, at man kommer til at se træt ud. Personligt synes jeg, at det kan være svært bare at drikke vand, når jeg ikke er tørstig. Jeg spiser derfor gerne et par mandler eller en ris kiks for at gøre tørsten større. Jeg bruger generelt også mange krydderirer i min mad – det øger også min tørst.

  • Hvidløg! Ja, man bliver hurtig træt af lugten.. men hvidløg indeholder zink som er effektiv til at behandle irriteret og skadet hud, så prøv at snige et fed eller to i de madretter, hvor du har mulighed for det.

  • Jeg er begyndt at spise fiskeolie! Min kæreste har det seneste års tid prøvet på at få mig til at spise det, men jeg har simpelthen ikke kunne fordrage den grimme smag og slet ikke konsistensen! Men men men… Jeg har måtte overgive mig. Jeg havde læst, at fiskeolie giver en flot og sund hud, og skulle især være god til tør og irriteret hud, så jeg var jo nødt til at tage mig sammen. Jeg har vænnet mig til den grimme smag og spiser det nu hver dag.

Jeg synes min hud er blevet pænere og meget blødere! Desuden nedsætter fiskeolie også risikoen for en lang række sygdomme, så - what’s not to like?

TIP: Vælg fiskeolien med citrussmag – den smager ikke helt så grim. Skyl det ned med vand.

Generelt prøver jeg bare, at spise så sundt så muligt. Jeg ved, at du helt sikkert har hørt det før, men der er altså noget om det! Jeg var på et tidspunkt på en 3 måneders kur, hvor jeg tydeligt kunne se hvilken rolle sund kost spiller for huden – så mit råd er klart; spis en masse frugt og grønt, drik en masse vand og sørg for hver eneste dag også at indtage sund fedt fra bl.a. avokado, mandler, fisk og lignende. På den måde vil du få alle de nødvendige vitaminer, der skal til for at få en flot hud nu, men også i fremtiden!

Ting som påvirker min hud udefra:

  • Jeg skifter mit hovedpudebetræk så ofte jeg kan! Det gør jeg fordi huden udskiller en masse affaldsstoffer imens man sover, som man kører rundt i hovedpudebetrækket og videre rundt i ansigtet når man vender og drejer sig i sengen.

  • Jeg prøver, så meget jeg kan at undgå hænder i ansigtet. Det lyder mærkeligt, men jeg tager ofte mig selv i at sidde og røre ved mine kinder, hage eller andre steder i ansigtet, når jeg keder mig eller skal koncentrere mig om noget, og det er virkelig en dårlig idé! Selvom man ofte vasker hænder, kan det ikke undgås, at der nogle gange vil være en masse bakterier på ens fingre og under ens negle. Så prøv så vidt muligt, at undgå hænderne i ansigtet! ;-)

  • Vi kommer ikke udenom, at det også er super vigtigt at rense og pleje sin hud. Jeg har længe døjet med rød, tør og irritereret hud under næsen, og har været på udkig efter produkter, som kunne hjælpe mig af med dette. Jeg blev introduceret for ’Redness Therapy’ serien fra Murad, som skulle være god til at bekæmpe lige præcis mine hudproblemer. Den indeholder en masse effektive ingredienser, som beroliger og blødgør den sarte hud.

Jeg har nu brugt serien i 3 uger og jeg er vild med den! Jeg kan tydelig se en forskel, og min hud føles på ingen måde tør og irriteret mere! Jeg bruger den i hele ansigtet, selvom det kun er enkelte steder, jeg døjer med problemerne. Min hud er blevet meget mere ens i hele ansigtet og har fået en meget flottere glød.

Jeg starter med at rense min hud med Murad Redness Therapy Soothing Gel Cleanser 200. Det er en gelé som fjerner døde hudceller og som beroliger huden.

Derefter bruger jeg Murad Redness Therapy Recovery Treatment Gel som er en super lækker letvægtsgelé, der er særligt god til sensitiv hud. Jeg lader den trænge ind i huden, før jeg bruger Murad Redness Therapy Sensitive Skin Soothing Serum, som er en virkelig god serum, som genopretter hudens fugtbalance. Når jeg føler den er trukket ind i huden bruger jeg min Murad Redness Therapy Correcting Moisturizer SPF 15 som er en lækker cremet og fugtgivende ansigtscreme. Hele serien har virkelig gjort en kæmpe forskel for mig!

Du kan læse meget mere om de forskellige produkter i serien lige her: Murad Redness Therapy

Et par gange om ugen bruger jeg Murad Pore Reform Skin Smoothing Polish, som er en mild peeling, der renser huden mere i dybden og på den måde minimerer tilstoppede porer og hudorme.

Når jeg har renset min hud, bruger jeg altid et lille håndklæde til at tørre mit ansigt med. Jeg bruger et rent håndklæde hver gang, og sørger for ikke at tørre for meget, men mere duppe ansigtet tørt. Hvis man tørrer for meget rundt i ansigtet, risikerer man at ridse huden og gøre den tør og irriteret.

Til at beskytte min hud, og især min sarte hud omkring næsen, bruger jeg denne creme Dermalogica UltraCalming Barrier Repair fra Dermalogica. Alle kosmetologer jeg har snakket med, roser den til skyerne og jeg forstår godt hvorfor! Det er virkelig et unikt produkt som hjælper med at beskytte huden, især her om vinteren hvor kulden er særlig hård mod den. Udover det, mindsker den også rødme og irritation! Barrier Repair er ikke en ansigtscreme, men en creme du kan bruge til at smøre på områder, hvor du føler din hud er særlig sart. Den kan ikke stå alene og du skal derfor bruge en god ansigtscreme under. Jeg bruger den hver dag efter min daglige renserutine og kunne ikke overleve vinteren uden!

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og at de vil være lige så effektive for dig som for mig.

af Louise Christensen

Hej, jeg er blogger her hos NiceHair og jeg glæder mig meget til, at holde dig opdateret med ærlig…

Follow

Kommentarer

Få nye indlæg direkte på e-mail

Relaterede produkter

Murad Redness Therapy Soothing Gel Cleanser 200 ml
Vejl. pris 299,00 kr
Din pris 179,00 kr
Murad Redness Therapy Recovery Treatment Gel 50 ml
Vejl. pris 579,00 kr
Din pris 347,00 kr
Murad Redness Therapy Sensitive Skin Soothing Serum 30 ml
Vejl. pris 549,00 kr
Din pris 329,00 kr
Murad Redness Therapy Correcting Moisturizer SPF 15 50 ml
Vejl. pris 399,00 kr
Din pris 239,00 kr
Murad Pore Reform Skin Smoothing Polish 100 ml
Vejl. pris 299,00 kr
Din pris 209,00 kr
Dermalogica UltraCalming Barrier Repair 30 ml
Vejl. pris 375,00 kr
Din pris 339,00 kr

Nyeste

Hjemmelavet Sheet maske

En af de helt store trends lige nu, når det kommer til masker, er de såkaldte Sheet masker. Læs mere her

Det bedste trick til smuk hud!

Vand, vand, vand, vand.

3 ansigtsmasker du selv kan lave

Man kan købe så mange lækre ansigtsmasker, men man kan faktisk også lave mange gode masker selv.

Kundeservice
Ring på 32 200 200
Ægte varer
Alle varer er 100% ægte
Største udvalg
Altid over 10.000 varenumre

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt