Selvom det ofte skal gå hurtigt om morgenen, kan man sagtens lægge en flot makeup.
Produkter jeg har brugt:
Med de her udvalgte produkter synes jeg, det er nemt og hurtigt at lægge en flot hverdagsmakeup.
Jeg bruger min beautyblender, i stedet for en pensel, til at påføre BB-cremen. Det giver et flot naturligt resultat og det går dejligt hurtigt. Beautyblenderen gøres våd inden brug, og kan bruges til at duppe alle flydende makeupprodukter på huden med. Det er super nemt at arbejde med en beautyblender.
Den sorte eyeliner bruger jeg i den våde kant under øjet, for at markere mit øje, og skabe lidt kontrast til de lyse creme øjenskygger fra Jane Iredale.
Tip: Husk at påføre din BB-cream, foundation eller en concealer på øjenlågene, inden du lægger din øjenskygge. Det giver et bedre grundlag for øjenskyggen, og får den til at blive siddende hele dagen. Det gør også, at den farve du ser, når du kigger på øjenskyggen, vil være den farve, du får på øjenlågene, da din foundation neutraliserer de typisk blå eller røde nuancer, vi har på øjenlågene.
Makeuppen afsluttes med mascara og læbestift. Mascaraen fra Lancôme er jeg super glad for, den kan virkelig anbefales.
En makeup som den her, tager maks. 15 minutter at lægge, så det kan de fleste nå om morgenen.
Og så er der jo lige spørgsmålet om det skal være BB-cream, foundation eller løs mineralpudder. Mulighederne er mange, og typisk er det en smagssag, om man er til det ene eller det andet.
Til hverdag synes jeg, at en BB-cream er fin, da det giver et meget naturligt resultat. Det kan man også tydeligt se på billedet her, hvor jeg har BB-cream i den ene halvdel af hovedet, og en løs mineralpudder i den anden side. Mineralpudderen er YoungBlood Natural Mineral Foundation i farven Ivory. Den fås i et super smart Basis Kit fra Youngblood, som kan findes lige her.
Til aftenbrug, ville jeg aldrig selv bruge en BB-cream, da jeg foretrækker en højere dækkeevne til en aften- eller festmakeup. Men det er, som tidligere nævnt, en smagssag.
Jeg bruger også ofte mineralpudder til hverdag, og det tager ikke længere tid at påføre end BB-cremen, så uanset hvilket af produkterne man foretrækker, kan man sagtens lave en flot hverdagsmakeup på maks. 15 minutter.
Menstruationskoppen er populær som aldrig før - vil du vide hvorfor? Så læs med ...
Børnenes superhelte til sensitive og tørre hænder og læber Har dine børn også s...
Opnå en mere strålende og frisk hud på bare få uger - læs med her