En gang brugte man små øjenskygge-applikatorer, hvor hovedet ofte faldt af, når man skulle påføre sin øjenskygge. Nogle bruger dem stadig, nogle bruger en mere opgraderet version, mens andre aldrig kunne finde på at bruge andet end en makeuppensel til formålet. Eller hvad med de små blush-applikatorer, der fulgte med blushen og sørgede for de skarpeste 80’er fartstriber? Jeg ved, at mange vil kunne nikke genkendende.
De fleste firmaer er stoppet med at sælge blush og øjenskygger med applikatorer. Makeupverdenen er efterhånden sådan, at en ting er at købe den rette makeup, en anden ting er at investere i gode redskaber.
Jeg ved af erfaring, at man opnår de bedste resultater med gode pensler. ”Blende” er kodeordet når det kommer til en god makeup. Og man opnår den bedste blending med gode pensler. Jeg går aldrig efter brands, men efter kvalitet, når jeg køber makeuppensler. Med den rette rengøring og pleje, kan en makeuppensel holde i mange år.
Jeg har anskaffet mig Real Techniques Bold Metal Kit, med 3 essentielle pensler og en tilhørende pung til opbevaring. Det er vist ikke nogen hemmelighed at penslerne er i et flot eksklusivt design, der oser af luksus.
Med kittet får du hvad du helt grundlæggende har brug for:
Jeg har oplevet penslerne som værende nemme at arbejde med både i greb, tætheden af penselhårene og i måden penselhårene er formet på. Blushpenslen giver en god blending og er fantastisk til lidt highlight, da penslens hår er formet med en let afrunding, som er god til kindben, næseryg og andre steder man ønsker highlightet. Det samme gælder øjenskyggepenslen, som både er tæt og luftig på samme tid og afrundet i hårene, hvilket giver en god blending og mætning af farve på øjenlåget.
Concealer penslen er mere trekantet, tilspidset og flad på siderne, så den lettere kan komme ind og give en god dækning i kringlede områder som næsekroge og øjne.
Penslerne er en accessorie i sig selv at have stående på makeupbordet og med den tilhørende pung, er den nem og praktisk at have med i tasken.
Real Techniques Bold Metal Kit får her:
Real Techniques Bold Metal Kit
Menstruationskoppen er populær som aldrig før - vil du vide hvorfor? Så læs med ...
Børnenes superhelte til sensitive og tørre hænder og læber Har dine børn også s...
Opnå en mere strålende og frisk hud på bare få uger - læs med her