Gode råd om olier

  1. Bland en enkel eller to dråber ansigtsolie i din foundation, hvis du vil skabe et glødende og let dækkende look.

  2. Undgå kropsolier i ansigtet. Olier der er beregnet til kroppen er ofte tungere og trænger langsommere ind i huden, end dem som er særligt egnet til ansigtet.

  3. Undgå at bruge for meget olie. Olie er enormt drøj i brug, og derfor kommer mange faktisk til at dosere meget mere olie end nødvendigt. En god huskeregel er, at hvis du stadig kan mærke olien på huden ti minutter efter du har påført den, så har du brugt for meget. For de fleste vil to til tre dråber olie være nok til både ansigt og hals.

  4. Olier optages bedst på fugtig hud. Påfør derfor olie lige efter du er kommet ud af badet.

Tip:

Huden bag på overarmene kan nogle gange se ru og prikket ud. Det skyldes at døde hudceller ikke er blevet eksfolieret væk, og derfor ophober sig i hårsækkene.

Vil du gerne have pæn hud på overarmene igen, kan du bruge dette trick:

  • Tag lidt yoghurt eller creme fraiche og påfør det på problemområdet med en vaskeklud.
  • Mælkesyrebakterierne i yoghurten vil hjælpe med at nedbryde og fjerne buler på huden, og vaskekluden vil blidt eksfoliere huden, så de døde hudceller bliver fjernet.
  • Lad yoghurten sidde i ti minutter inden du vasker den af igen.
  • Afslut med en god kropsolie.

Jeg har testet de 3 olier på billedet, og her kommer en lille guide til hver enkel:

Rønsbøl Clinic Face Oil

Denne ansigtsolie er baseret på argan olie, vitamin-E og olie fra granatæblets kerne. Disse ingredienser er med til at bekæmpe aldersforandringer i huden, og har en forbedrende effekt på hudens elasticitet.

Denne olie er rigtig god at bruge om dagen og eventuel blande i din foundation her i sommerperioden.

Olien indeholder som nævnt argan olie, som kan være en rigtig god ingrediens ved urenheder i huden. Olien fra granatæblets kerne er rigtig god i en ansigtsolie, da netop denne form for olie er meget nærende men samtidig absorberes utrolig hurtigt.

Karmameju WILD Body Oil 03

Denne olie er super lækker, giver rigtig godt med fugt, og er fuld af gode antioxidanter. Den absorberes hurtigt i huden, hvilket er et kæmpe plus. Den dufter af citrusfrugt og lavendel, som har en afslappende effekt, hvilket også gør den velegnet som massageolie.

Den kan desuden med fordel anvendes til at lindre huden efter en dag i solen, så den er altså helt perfekt her i sommerperioden.

Hvis du er så heldig at have et badekar, er olien også super lækker at putte i badevandet, for at få den der lidt spa-agtige fornemmelse.

The Body Shop Vitamin E Overnight serum-in- oil

Denne olie har været en favorit hos mig, siden jeg prøvede den første gang. Jeg var så heldig at få en flaske inden den kom på markedet, så jeg har brugt den i et stykke tid og anbefaler den til alle jeg kender.

Den skal påføres på renset hud inden sengetid, og så vågner man op med lækker gennemfugtet hud. Konsistensen er lækker og den trænger hurtigt ned i huden uden at fedte.

Det er lige før man kan sige, at dette produkt er søvn på flaske. For fugtmættet hud ser bare mere frisk ud, end tør og trist hud.

Hvis man har 3 minutter ekstra inden sengetid kan man med fordel varme 3 dråber af olien op i hænderne og påføre den i ansigtet, imens man forkæler sig selv med en lækker ansigtsmassage. Det giver virkelig en lækker luksuriøs fornemmelse.

By Tanja Kjærgaard Mogensen

Jeg hedder Tanja Kjærgaard Mogensen og bor i Esbjerg med min mand. Jeg læser til markedsførings…

Follow

Få nye indlæg direkte på e-mail

Relaterede produkter

Rønsbøl Clinic Face Oil 30 ml (U)
Vejl. pris 275,00 kr
Din pris 137,00 kr
Karmameju WILD Body Oil 03 - 200 ml
Vejl. pris 349,00 kr
Din pris 319,00 kr

Nyeste

Hold dit farvede hår smukt og glansfuldt

Kender du det der med at dit nyfarvede hår ret hurtigt bliver falmet og mat at kigge på? Så læs med her!

Hvor langt kan dit hår blive?

Hvad er det der gør, at håret bare ikke vil blive længere?

Zarko, Zarko og mere Zarko!

Sååå ja, jeg er stadig vild med Zarko. Her fortæller jeg om min nyeste besættelse…

Kundeservice
Ring til os på 32 200 200
Ægte varer
Alle varer er 100% ægte
Største udvalg
Altid over 10.000 varenumre

Tilføjet til kurven

I alt
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt