Kender du det, at man misbrugte en parfume i sine teenage år? Man badede i den, inden daten med ham den søde fra parallelklassen og man følte sig som modellen fra reklamen, når man kom gående på gaden (med en parfumesky efter sig). En parfume kan frembringe mange gode minder og samtidig angribe din lugtesans, som får dig til at overveje ”hvad fanden tænkte jeg på?”. Sådan en reaktion forventede jeg at få, da jeg stod med Davidoff Cool Water Woman, i hånden.
Jeg kan nævne flere parfumer, som kan give mig hovedpine på flere kilometers afstand, netop fordi jeg tømte flere flasker i mine teenageår (overdrivelse kan forekomme). Men jeg blev ganske overrasket over, at Cool Water ikke var en af disse.
Duften minder mig om en kølig havbrise, men bringer mig også til en skov om sommeren. Topnoterene er bl.a. citrus, ananas, kvæde og solbær. I hjertet af parfumen, aner man noter af honning, jasmin og tjørn, for i bunden at finde noter af brombær, moskus og sandeltræ.
Trods mine fordomme og bange anelser, har Davidoff Cool Water Woman, fået lov at stå på hylden og endnu vigtigere, så nyder jeg at bruge den.
Menstruationskoppen er populær som aldrig før - vil du vide hvorfor? Så læs med ...
Børnenes superhelte til sensitive og tørre hænder og læber Har dine børn også s...
Opnå en mere strålende og frisk hud på bare få uger - læs med her