Flere og flere får problemer med pigmentpletter, og hvad er årsagen? Pigmentpletter kan komme som følge af solen, men kan også komme i forbindelse med graviditet eller ved brug af p-piller. Ozonlaget bliver hele tiden tyndere, og det er derfor mere vigtigt end nogensinde før, at man husker at beskytte huden med en god solcreme.
Hvis man får det såkaldte hyperpigmentering, som er mørke pletter i huden, betyder det at de pigmentdannende celler producerer for meget melanin, hvilket medfører, at et område kan blive mere rødt, brunt eller endda sort. Da solen er den værste fjende, er det vigtigt at man hver dag, og ikke bare hvis man planlægger en tur til stranden, tager solcreme på. Dette er man nødt til, da sollys stimulerer dannelsen af pigment, og derfor forværres tilstanden hurtigt.
Der er efterhånden rigtig gode produkter på markedet, som virker lysnende, og som kan afhjælpe problemet. Mange vælger også at få lacerbehandling, og der skal man bare være meget opmærksom på, at huden efterfølgende vil være meget lysfølsom, og man skal derfor helst undgå sol. Generelt skal man være opmærksom på at hvis pigmentpletterne forsvinder, vil man efterfølgende være mere disponeret til at få dem igen.