Fri fragt på udvalgte fragtmetoder ved køb over 399,00 kr / Hurtig levering 1-2 hverdage / Fremragende Trustpilot

Tilføjet til kurven

Subtotal
produkter i din kurv
Køb for mere og opnå GRATIS fragt

Indkøbskurv

Har du glemt dit kodeord?
Ny hos Nicehair? Tilmeld dig vores klub og få dine fordele

Hvis du aldrig har afgivet en ordre hos Nicehair.dk, kan du følge nedenstående link for at tilmelde dig

Få fordele
Ja tak, jeg vil gerne modtage gratis gave og digital kommunikation fra Nicehair - Gaven tilføjes i din kurv *Husk at bekræfte de to mails du modtager fra os
Har du glemt dit kodeord?

Nulstil adgangskoden ved at indtaste din e-mail nedenfor


Tilbage til login

5 troværdige skønhedsblogs

5 troværdige skønhedsblogs

Blogger-verdenen er efterhånden ved at blive så stor, at det kan tage sin tid at finde en blogger som både er spændende og troværdig. Der er et hav af forskellige bloggere derude, alle med forskellige temaer for deres blogs.

Hvis du gerne vil have en masse lækre tips, tricks og anbefalinger skal du følge med her! Vi har nemlig fundet 5 skønhedsbloggere, som laver spændende indlæg, er troværdige og er relevante i nutidens tendenser:

1 Cecilia Demant

Bloggen er lavet af Cecilia Demant, som er en 20-årig skønhedsnørd. Hendes blog emmer af passion og man kan mærke at Cecilia virkelig ved hvad hun skriver om. Til dagligt læser hun til kemiingeniør, hvilket betyder, at hun selvfølgelig har en del basisviden om mange produkter. Mange kender måske Cecilia fra hendes youtube kanal NordicBeautySecrets, som er utrolig populær.

Cecilia udtaler selv:

Min vision er at levere indlæg om skønhed, mode og lifestyle. På bloggen her kommer du derfor til at finde alt fra skønheds-anmeldelser til outfit-indlæg, restaurantanmeldelser og personlige tanker, hvis stemningen er til det. Alt materiale her på siden er produceret af mig selv, og er der tale om sponsorerede indlæg, vil dette naturligvis tydeligt fremgå.

Her hos Nicehair.dk elsker vi denne blog fordi, at man kan mærke passionen i bloggen. Der er altid et indlæg til enhver smag og hvis hun laver et sponsoreret indlæg er dette altid nævnt, således at man som læser kan vurdere hvilke indlæg er skrevet på baggrund af en personlig mening, eller på baggrund af sponsorering.

Besøg Cecilia Demant her

2 Youblush

Denne blog er lavet af Sara Rostrup, som har haft bloggen siden 2008. Sara har arbejdet i mode- og skønhedsindustrien, som makeup-artist, siden 2002 og har derfor en hel del viden inden for skønhed og de seneste trends.

Bloggen er fyldt med tips, tricks og skønne personlige indlæg, som altid vender mundvigene opad! Det er en fornøjelse at følge med i Sara?s hverdag og via hendes indlæg, få mulighed for at få en lille bid af modeverdenen.

Når man ruller igennem bloggen, finder man hurtigt ud af, at Sara har et bredt kendskab til de bedste produkter på markedet, og bruger sin erfaring med produkterne i sine indlæg, så du som læser altid kan spotte de bedste produkter på markedet.

Vi elsker denne blog, da bloggen er fyldt med personlighed og skønne tips. Troværdigheden i bloggen skinner igennem, når man kan se at Sara anbefaler produkter på baggrund af egne erfaringer.

Tjek Youblush.com ud her

3 Jo's Makeup Blog

Kvinden bag denne skønne blog er Johanne, som til dagligt er makeup-artist og har været det de sidste 14 år. Hun har lavet alt fra tv og reklamefilm til musikvideoer og fotoserier til magasiner.

Johanne udtaler selv:

For mig er meningen med makeup, at den skal fremhæve det smukke og skjule det mindre smukke ? og skønheden findes heldigvis tit langt fra de gængse skønhedsidealer. Mit udgangspunkt er helt almindelige mennesker, som altid viser sig fra deres mest kærlige, skæve og smukke side, når de optræder på bloggen.

Det er en fornøjelse at læse Johannes blog, da man kan mærke kreativiteten i hendes indlæg og erfaringen hun har fået gennem sit job. Der er mange gode tips og tricks at hente, hvis man gerne vil have en lille bid af hendes insider-viden fra branchen. Endvidere er det et friskt pust, at man som kvinde ikke behøver at ligne en model, for at kunne relatere til bloggen og dens indlæg.

Vi elsker denne blog, da den ikke indeholder affiliate links, men kun sponsorerede konkurrencer, læsertests og videoer, som komplimenterer blogindlæggene. Dette giver os en sikkerhed, når hun skriver om produkter og anbefaler. Endvidere elsker vi denne blog, da den er kreativ, nede på jorden og sjov!

Klik her og se Jo's Makeup Blog

4 Beauty In Words

Bag denne blog gemmer den tidligere skønhedsredaktør for ALT for damerne, Marie, sig. Hun har gennem sit job som skønhedsredaktør fået en hel del viden, som hun gladeligt vil dele med os andre! Bloggen er inddelt i en dagbogssektion og en skønhedssektion, så man som læser hurtigt kan få et indblik i Marie som person, men også få en masse lækre tips omkring skønhed. Bloggen emmer af personlighed og efterlader altid et smil på læben, når man læser hendes indlæg - især dem fra dagbogen.

Skønhedssektionen er fyldt med alle de emner man overhovedet kan ønske sig som kvinde. Her er noget til enhver smag og en masse gode fif at hente. Det er tydeligt at mærke, at der ligger noget erfaring bag en anbefaling af et produkt, og at det ikke bare er det første og det billigste som bliver skrevet om.

Vi hos Nicehair.dk elsker denne blog, da man næsten føler at man kender Marie, efter at have læst hendes indlæg. Bloggen er sjov, spændende og bygget på en masse erfaring!

Besøg Beauty In Words her

5 Beautifice.dk

Denne blog er faktisk lidt af et mysterium for os. Vi har ledt og ledt, men kan ikke finde ud af hvem der står bag denne luksuriøse blog! Uanset hvad, skal den have en plads hos os, da den er super luksuriøs og spækket med en masse nye produkter fra markedet.

Vi har en følelse af, at denne blog altid er up-to-date med branchens trends og at du altid kan finde de nyeste produkter her.

Der er emner og produkter til enhver smag på denne blog, og selvom produkterne der anbefales er billige, fremstår de luksuriøse og rigtig fine i alle indlæg. Denne blog er perfekt til dig, som gerne vil væk fra hverdagen og forsvinde ind i en verden fuld af lækre produkter, erfaring og en masse viden.

Vi elsker denne blog fordi, at selv de billigste produkter kan fremstå luksuriøse og lækre i bloggens indlæg. Der er et hav at emner og produkter du, som læser, kan boltre dig i. Der er en masse gode fif at hente og en masse inspiration til den kedelige hverdag!

Tjek Beautifice.dk ud her

Follow
NiceHair

Velkommen til NiceHairs Magazine. Her kan du læse mere om nye produkter i vores sortiment og anbefalinger af produkter eller brands. Du kan også finde guides samt tips og tricks til, hvordan du kan lægge makeup, pleje din hud eller sætte dit hår.

Loading...